Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Hvordan er praksis på SUND? Professor Liselotte Højgaard Rigshospitalet, KU SUND og DTU Formand for Danmarks Grundforskningsfond Praksisudvalgskonferencen Fælles normer for fælles forfatterskaber? Den 19. Maj 2015

Sundhedsvidenskab – hvorfor ? Ny viden og erkendelse Forskningsbaseret patient behandling Uddannelser, der er fremtidssikrede Grundlag for dansk mediko- og lægemiddelindustri

Publikationspraksis på SUND Basalforskning Translationel forskning Klinisk forskning Folkesundhedsvidenskab,epidemiologi, registerforskning Sundhedstjeneste-og kvalitetsforskning Kvalitativ forskning

RIGSHOSPITALET Det første kliniske røntgenapparat København 1896 Røntgenstråler blev første gang beskrevet af Wilhelm Conrad Röntgen, Würzburg, i artikler om røntgen til medicinsk brug i 1896.

Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklear Medicin & PET  95,000 patient undersøgelser  130 peer review publicationer  ansatte 150, heraf 20 læger  budget 110 mio kr internt + 40/70 externt  cyclotroner & radiokemi, PET/MR PET/CT til patienter og dyreforsøg  apparatur 500 mio kr.

Typer af publikationer Abstracts ved konferencer Artikler i peer review tidsskrifter, overvejende på engelsk Originalartikler, review eller oversigts-artikler, kasuistikker/case stories, metaanalyser Bogkapitler, nationalt og internationalt Bøger, antologier Mere formidlende, populærvidenskabelige artikler, avis og debatindlæg etc.

Impact score og citationer Sundhedsvidenskab bruger artiklernes ”Impact Factor” som mål for tidsskrifternes/artiklernes kvalitet. IF er antal citationer en gennemsnitlig artikel har i et tidsskrift pr. artikel pr. år efter publikation. New England Journal of Medicine og The Lancet har høj impact factor, men tidsskrifter på kliniske små områder har lav IF. Det tager år at lave kliniske studier, før man kan citere den artikel, der satte en i gang med det nye forsøg. De bedste ørenæsehals-tidsskrifter der introduceret nye teknikker, så patienter kan høre, har lav IF, men molekylærbiologiske artikler har høj IF, også grundet antal referencer i artiklerne. Diskussionen er vigtig, fordi citationer og IF bruges som mål for, hvor god en forsker og et team er. Man bør sammenligne i forhold til fagområdet, således at ørekirurger sammenlignes med ørekirurger og molekylærbiologer på det pågældende område med deres slags.

Vancouvergruppen - eller The International Committee of Medical Journal Editors Som chefredaktør for Ugeskrift for Læger var jeg medlem af Vancouvergruppen, , og Chair i år 2000, hvor vi indførte de nye Københavnerkriterier for ”authorship”. Uniform Requirements, er et stort dokument på nettet ( med informationer om hvordan man strukturerer et manuskript, og råd om forsknings-integritet, etik og forfatterskaber. Vancouvergruppens authorship criteria: 1. Substantial contributions to the conception or design of the work; or the acquisition, analysis, or interpretation of data for the work; AND 2. Drafting the work or revising it critically for important intellectual content; AND 3. Final approval of the version to be published; AND 4. Agreement to be accountable for all aspects of the work in ensuring that questions related to the accuracy or integrity of any part of the work are appropriately investigated and resolved.

Forfatterskaber rent praktisk på SUND- området Førsteforfatteren er den, der har lavet det meste af det praktiske arbejde, evt. som led i en ph.d. Dernæst en række yngre og ældre medforfattere, jo mere komplekst og stort arbejdet har været, jo flere kan der være. Det er oftest en blanding af klinikere og laboratorie-læger, statistikere, matematikere, fysikere o.s.v. Nr. 1,2 og 3 vigtige. Sidsteforfatteren er ofte PI, den professor eller forskningsleder, der har forskergruppen, klinisk den der har sat arbejdet i gang. Tidligere var der mange chefoverlæger og prof., der insisterede på at være med på alle publikationer. Dette problem er i aftagende i Danmark, men stadig hyppigt i bl.a. Tyskland.

Stridspunkter Guest authorship er, hvis den gamle overlæge maser sig på, uden egentlig at have gjort sig fortjent til det Gift authorship er, hvis en ung forfatter går hen til en forsker, der har et ”navn”, og spørger, om vedkommende vil være med på publikationen, bare for at gøre den finere Gost authorship er, hvis et medicinalfirma får en forfatter til at skrive en artikel, men vedkommende er ikke forfatter på den, men man beder en fin forsker om at tage forfatterskabet, for at man kan få promoveret sit produkt. Det sker stadig, at unge forfattere føler sig snydt for forfatterskab, hvor de synes, de skulle have været med.

Multicenterstudier Ved meget store kliniske studier med kliniske centre, der rekrutterer patienter, på mange forskelige hospitaler, evt. fra mange lande, er der er en lille gruppe, der har forfatterskabet som ”authors on the byline”, og så er der en meget stor gruppe, der i en fodnote beskrives som forfattere. Disse forfattere fra fodnoten bliver også registrerede i PubMed. Op til 125 forfattere.

PubMed

Uenighed i forfattergruppen Nogen forfattere synes måske, at andre ikke har lavet, det de skal, og at de derfor ikke burde være medforfattere. Og der kan være nogen, der har lavet noget, og som burde forfatter. Forfattere kan blive uenige om rækkefølgen, fordi det er ”finest” at stå først og sidst. Man kan have såkaldt ”shared first authorship” med en * efter første og andet navn, hvor man så regner lige stor ære til nr. 1 og nr. 2. Det betyder noget ved ansøgninger om fondsmidler. Det er et område der kan give anledning til megen ufred.

Forebyggelse af kontroverser En aftale i forsøgsprotokollen om forfattere på artiklerne er en god idé. Når man starter på arbejdet er det mindre følelsesladet end efter lang tids stor indsats. Man kan skrive i forsøgsprotokollen, om forfattere med på artikler, og rækkefølgen, og hvis der skal komme flere artikler ud af det, så specifikt skrive hvilke artikler, hvem deltager, og endda med eventuel ”shared first authorship”. Vi slutter med en sætning om, at ændringer aftales i hele forfattergruppen, og ved uenighed involveres ledelsen.

Ansvar for indholdet i artiklerne? I princippet har alle forfattere på en sundhedsvidenskabelig artikel ansvar for det samlede indhold for artiklen, men i praksis kan det ikke lade sig gøre, fordi der er mere og mere interdisciplinært arbejde, hvor man ikke har forstand på alle delområder. Man skal samlet tage ansvar for, at der ved tvistigheder kan udpeges ansvarlige for de enkelte områder. Det er et følsomt, kontroversielt og komplekst område med mange klassiske og nylige dilemmaer.

Code of conduct of research integrity En af de kontroversielle ting på sundhedsområdet er ”salamiteknikken”, at man tager materialet, og deler ud i små bidder og laver mindre artikler for at få mange publikationer. Det giver ”støj på linjen”, og lavere kvalitet af publikationer, men til gengæld et højere antal af artikler for de enkelte forfattere. Det er fremtidens tendens at fokusere på færre artikler med højere kvalitet, da det i højere grad betyder noget med kvalitet og citationer end mange publikationer fremover. I Tyskland har man ”Excellence initiativet” med fokus på kvaliteten af publikationer og ikke antallet. DFG.

All countries are well above the expected world average of 1. Switzerland comes out at the top when comparing these countries to each other. Denmark and the The Netherlands show a similar impact number over the period shown, whereas Sweden‘s impact number is somewhat lower since around Overall research performance

Denmark university research The scholary output for the 5 largest universities in Denmark for the period The University of Copenhagen shows the highest number and a remarkable growth in the last years. When looking at the citations per publication, we see that the University of Copenhagen shows the highest numbers.

Konklusion Publikationer, specielt engelsksprogede, højprofilerede originalartikler, reviews og editorials er i centrum i de sundhedsvidenskabelige publikationstraditioner Antallet af kontroverser om forfatterskab er i aftagende, fordi der er fokus på området og bedre regler hos tidsskriftredaktionerne Fremtidens dilemmaer er for interdisciplinaritet og konvergens mellem hovedområder, hvor der er forskellige traditioner for publikationer. Det bliver fremtidens udfordringer, som skal drøftes i næste uge i Tokyo i Global Research Council

Forskning og uddannelse - for patienternes skyld RH 1910 – Den barmhjertige Samaritaner.