EUD-reformen - For bestyrelsesmedlemmer Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler

Digital vidensdeling på DE´s årsmøde 2014 Velkommen til workshoppen Log venligst ind på workshoppens fælles forum www.todaysmeet.com/eudreform Dialog: Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen. Evaluering: Når workshoppen slutter, bedes du skrive en kommentar på todaysmeet. Hvad var godt og hvad kan gøres bedre?

Hvorfor er der brug for reformer? Produktion er stadig en forudsætning for vækst Vi skal leve af viden og produktion Derfor er der stadig brug for faglærte, der kan omsætte viden til produkter og services

De helt grundlæggende problemer For mange ufaglærte Mangel på faglærte (velkvalificerede) I 2013 vælger kun 19% EUD direkte fra folkeskolen Frafald, omvalg og dobbeltuddannelse er dyrt Mangel på videreuddannede (erhvervsrettede) Behov for flere praktikpladser

Hvad skal løses med reformen Valget skal gøres mere overskueligt og mindre ultimativt Valget skal opleves som fremtidssikret De unge skal guides til faglig succes og praktikplads Der skal skabes rationelle vej for de voksne De der er på kanten af arbejdsmarkedet skal uddannes Folkeskolereformen er en forudsætning for succes

EUD som ungdomsuddannelser Nye dagsordner for EUD EUD som ungdomsuddannelser Fra 95% målsætning til kvalitet EUD som voksenuddannelse Mange flere fra ufaglært til faglært EUD som beskæftigelsesindsats Fra kontanthjælp via EUD til job

4 klare politiske mål Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

EUD Reform 2015 Nøglepunkter i reformen: Adgangskrav og gærdehøjder Ens grundmodel merkantil og teknisk Introduktionsforløb for de helt unge (GF 1) Fast længde på grundforløbet (GF2) EUX/Videreuddannelsesmuligheder Kvalitet Uddannelsesgaranti/Praktikcentre

Nye erhvervsfaglige hovedområder Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport

Grundmodel GF 1 20 uger GF 2 20 uger Hovedforløb (uændret 2-4 år) 9/10 kl EUD 10 40 uger Øvrige

Merkantil model GF 1 20 uger GF 2 20 uger Hovedforløb (2 år) 9/10 kl Øvrige Trin 3 (1 år) EUD 10 40 uger Merkantil EUX: GF 1 20 uger GF 2 20 uger Studieforløb (40 uger) Hovedforløb (2 år) Studenter: GF 2 10 uger Hovedforløb (1 år)

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Tre erhvervsuddannelsesveje for voksne: Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktik. Voksne med relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse, som ikke eller kun delvist lever op til kravet om 2 års relevant erhvervserfaring, skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. De voksne kan endvidere modtage grundforløbets 2. del. Praktikperioden er maksimalt 2 år. Voksne uden relevant erhvervserfaringer eller forudgående uddannelse skal have Grundforløb 2 (20 uger). Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge.

Øvrige elementer i reformen Kombineret Ungdomsuddannelse Mere og bedre undervisning Fortsat indsats for praktikpladser Bevægelse Digitalisering Kampagne Omlægning af vejledningen

Vejledning og afklaring Fra folkeskolen: EUD eller gymnasium? EUD 10? Produktionsskole? Efter start på erhvervsskolen: Hovedområde EUX? (efter 2 uger) Fagretning (efter 4 uger) Grundforløb 2 (konkret uddannelse efter 20 uger) Praktikplads (senest inden 40 uger) Læse videre ? Der er rigtig mange valg på meget kort tid Styret afklaring

Er de 8 indikatorer fyldestgørende som kvalitetsmål? Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse (25 % i 2020 og 30 % i 2025) 1) Antal elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (60% i 2020 og 67 % i 2025) 2) Fuldførelsesprocent Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. (Antal elever på EUX, fag på højere niveau og talentspor skal øges år efter år) 3) Antal elever på EUX-niveau 4) Antal elever, der har taget fag på ekspertniveau 5) Antal elever, der har gennemført talentspor 6) Beskæftigelsesfrekvens Tilliden til og trivslen på erhvervsskolernes skal styrkes (Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes t tilfredshed skal øges frem mod 2020) 7) Mål for elevtilfredshed* 8) Mål virksomhedstilfredshed* * Er ikke defineret endnu

Eksempler på potentialet ved brug af kvalitetsmålinger 4. Strategisk skoleudvikling Ledelse og bestyrelse kan i fællesskab anvende målinger til strategi og udvikling af lokale indsatsområder 3. Sammenhængskraft Giver et fælles sprog på flere niveauer i organisationen. Kan anvendes i planer for fx. kompetenceudvikling Ledelse 2. Teamwork Styrker koordinering og tilrettelæggelse af undervisningen, når undervisere arbejder sammen og har fælles indsatsområder Mellemleder Mellemleder Mellemleder Undervisere Elever Udvikling i klassen Dialog mellem lærere og elever om undervisningen mhp. systematisk forbedring Inspireret af: Moldt (2007). Fra meningsløs til meningsfuld anvendelse af tilfredshedsmålinger.

Fokuspunkter bestyrelser 2013-2015 Kvalitet og faglighed Image og rekruttering Netværk med folkeskolen Netværk med kommuner omkring kontanthjælpsmodtagere Implementering af reform EUD Praktikcentre

Fokuspunkter bestyrelser 2013-2015 Institutionspolitik og samarbejder: Udbuds steder Udbud GF 1 Campus KU EUD 10