Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder Etnisk Ung LOKK.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Advertisements

EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
Rehabiliteringscenter for etniske kvinder i Danmark  Etableret som 4 årigt forsøgsprojekt i 2004  Finansieret af SATS puljen- statsmidler  Evalueret.
Vold mod mænd - I hjemmet
Når lærere samarbejder med forældre
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
En konflikthåndterende kultur
SPORT & PENGESPIL. SPILLEPROBLEMER ”Vi spillede hele tiden i pauserne til træning, i tiden mellem træning og kamp, i busserne til og fra kamp. Det kunne.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
i dødens og omsorgens rum
TERM modellen Introduktion til øvelse
Kommunikation "For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke.
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Hvilke rusmidler appellerer til de unge?
Bevar håbet – fra Pension til arbejde og det der imellem & & Kirsten Kallesøe i dag
Elevenstrivsel.dk Målgruppe Sårbare elever Årsag: -Stress -Forældres skilsmisse -Generel uro i familien -Forventningspres -Uddannelsespres -Et særligt.
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Etnisk minoritetsunge og familier – at skabe én sammenhængende verden! Fredericia 2014 Basim Osman Cand. psych., autoriseret psykolog Selvstændig psykologisk.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Uge 7 Unge og seksualitet.
SSP- hvad er det? Skolerne Socialforvaltningen / Fam.afd. Politiet
Børns omsorgssituation og trivsel
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
NETVÆRK Dit netværk er nyttigt, når du har brug for at få
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
SPORT & PENGESPIL. SPILLEPROBLEMER ”Vi spillede hele tiden i pauserne til træning, i tiden mellem træning og kamp, i busserne til og fra kamp. Det kunne.
Digitale redskaber i arbejdet med unge Erroll Marshal | Leder Jeg er – praktikeren Folkeskolelærer / socialt pædagogisk CfDP / Cyberhus.dk Undervisning.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
17. november 2009LOKK1 Kvinder på krisecentre Sekretariatsleder Lene Johannesson.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Ledelse og kollega-adfærd
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
At spotte æresrelaterede konflikter At spotte æresrelaterede konflikter November 2013 Basim Osman Cand. psych., autoriseret psykolog Selvstændig psykologisk.
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Socialpædagogisk arbejde i et spændingsfelt mellem behov for beskyttelse, længsel efter familien, og ønsker om frihed.
FTF Kommunikation og Konflikthåndtering Vinterkonferencen 2013
Hvordan kan verden også se ud? Konference om vejledning til personer med handicap 26. marts 2007 Per Schultz Jørgensen.
Stress En folkesygdom?.
Søskende til børn med AD/HD
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse
Kærestevold ’Vold er ikke løsningen’, Nuuk 26. November, Nina Schütt.
KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? - En præsentation om gambling og ludomani Selvmord Arbejdsløshed Skilsmisse Løgn Sygdom Kriminalitet.
NQMV 2006 LOKK  LOKKs børnestatistik 2005 En undersøgelse om 1681 voldsramte børn på danske krisecentre.
Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Grønland 2009Vold er ikke løsningen1 Hvorfor går hun ikke bare Sekretariatsleder Lene Johannesson.
Spot på æresrelaterede konflikter – symptomer og mestringsstrategier UU Danmark 28. September 2016 Basim I. Osman cand. psych., aut. psykolog selvstændig.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Introduktion til arbejdet med vold i familien, kærestevold og grænser Tør du tale om det?
Anerkendende inddragelse af forældre U-turn på konferencen Unges Misbrug 9. december 2009.
Jonas, Oliver og Kasper T.
Præsentation af Lida og jeg, faglig baggrund
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Præsentationens transcript:

Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder Etnisk Ung LOKK

De unge problemstillinger Sociale og økonomiske restriktioner, pres og kontrol fra familien Pres ift. uddannelse, valg af ægtefælle mv. Manglende dialog med familien Mødomsproblematikker Vold fra familien – fysisk, psykisk Tvangsægteskaber Genopdragelsesrejser

Overvejelser og dilemmaer Skam, vrede, angst, kærlighed og ansvar for familien gør det svært at handle Store konsekvenser, den unge kan risikere at miste alt og alle Konsekvenserne for andre familiemedlemmer

Indikationer/opmærksomhedspunkt er på at noget er galt Generel mistrivsel Ensom Træt, svært ved at sove Koncentrationsproblemer, indlæringsvanskeligheder Stigende fraværsdage Skyld- og skamfølelser, samvittighedskvaler Angst – depression Opgivende og umotiveret Relationsproblemer Selvskadende adfærd Overdreven træning Usundt forhold til mad Isolerer sig fra gruppen af kammerater Udadreagerende (oftest for drengenes vedkommende)

Indikationer/opmærksomhedspunkt er på at noget er galt Deltager ikke i skolens arrangementer Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn, herunder lektieaktiviteter Hentes af bror eller anden familie lige efter skole Mange pligter og stort ansvar i hjemmet Ændring i påklædning Stærkt tilpasset adfærd eller aggressiv og udfarende Der tales om forlovelse i hjemmet Familien skal på rejse til hjemlandet over længere tid Der stilles strenge krav fra familiens side til adfærd Familien overvåger og kontrollerer adfærd og sociale aktiviteter At få en kæreste!

Indikationer/opmærksomhedspunkt er på at noget er galt Familien har ensidige forestillinger om fremtid fx uddannelse og ægteskab Familien skal på rejse til hjemlandet over en længere periode Der tales om en pludselig rejse til et andet sted end familien plejer at rejse til Der stilles strenge krav fra familiens side til adfærd mv. Vedkommende er løbet væk hjemmefra Søster eller bror har været udsat for fx pres til ægteskab Den unge har afvist et antal friere Familien tjekker den unges mobil og internet fx Facebook Ændringer i familierelationer og roller fx ved faders dødsfald Der har tidligere været vold eller trusler om vold

Guidelines ift samtalen/det første møde Ofte har den unge aldrig talt med nogen om problemet før. Grænseoverskridende/”forkert” at inddrage en udenforstående i familiens anliggender Skab derfor et trygt, roligt og rummende miljø Giv dig god tid, vær grundig, tålmodig Vær sikker på, at du og den unge har forstået hinanden

Guidelines ift samtalen/det første møde Hvad går konflikten præcis ud på? Få den unge til at være konkret. Hvorfor søger den unge søger hjælp nu? Hvem er parterne i konflikten? Er den unge blevet truet eller udsat for vold? Er den unges sikkerhed truet?

Guidelines, fortsat Familiens dynamik - familiemønstre og rollefordelingen i familien er anderledes indenfor det kollektivistiske end i det individualistiske – og alle familier er forskellige Hvilke roller/interesser har de forskellige familiemedlemmer i konflikten? Hvem er overhoved i familien? Er der familiemedlemmer der kan tale den unges sag? Er familien under pres fra andre?

Guidelines….. Dialog med familien kan få konsekvenser for den unge i form af repressalier – kontakt derfor aldrig familien uden den unges samtykke og giv plads til at den unge kan sige nej Hvilken hjælp ønsker den unge – måske er hun/han ikke klar til at handle yderligere HUSK, DET ER IKKE DIN KAMP! Vær bevidst om din egen rolle. Inddragelse af andre professionelle – gør det altid i samarbejde med den unge

Fagfolk rådgivning dgl. Kl på tlf Forældre rådgivning dgl. Kl onsdag kl på tlf , Unge rådgivning – hotline tlf samt brevkasse på Rådgivningen er gratis, anonym og landsdækkende