Evolutionens historie Jean Baptiste Lamarck 1.8.1744-18.12.1829, fransk naturforsker.  Lamarck indførte fx betegnelsen invertebrata (hvirvelløse dyr) og  vertebrata(hvirveldyr), og som den første adskilte han krebsdyr, spindlere (edderkopper m.m.) og ledorme fra insekterne.  Hans navn er knyttet til teorien om, at erhvervede egenskaber kunne nedarves(Tilpasning). ( Egentlig var det bare en udbredt opfattelse) Fx kunne et organ, som var kraftigt udviklet hos et individ blive givet videre/blive nedarvet til individets efterkommere.

Darwin: 1809-1882, Engelsk naturforsker Evolution (udvikling og variation) Alle individer er forskellige( uendelig variation) Kun individer inden for samme art kan få afkom. Naturlig selektion(naturlig udvælgelse) Altså: det individ, der er bedst til at tilpasse sig, overlever og er i stand til at få afkom. Arter tilpasser sig, udvikler sig og ændrer sig med tiden.

Darwins finker Alle finkerne er de opstået fra en enkelt forfader, der er blæst ud til Galapagosøerne fra det sydamerikanske fastland. På de enkelte øer har fuglene udviklet sig forskelligt og tilpasset sig forskellige fødekilder, hvilket siden er bekræftet af moderne studier.

Hugo de Vries: hollandsk plantefysiolog og genetiker 1848-1935 Dele af cellekernen bestemmer de arvelige egenskaber. Ændringer sker i spring (mutationer) mutation, forandring i en celles arvemateriale (DNA), som kan videreføres til dattercellerne. ny genetisk variation, der er af afgørende for evolutionen. Nogle mutationer er direkte nyttige, men de fleste er skadelige for organismen, og bærere af disse derfor sjældne.

indførter betegnelsen gen som betegnelse for et arveanlæg. Wilhelm Johannesen, 1830-1940 . Dansk plantefysiolog og arvelighedsforsker indførter betegnelsen gen som betegnelse for et arveanlæg.

James Watson amerikansk molekylærbiolog og Francis Crick  britisk molekylærbiolog I 1951 -1952 laver de model af DNA molekylet De fandt, at dna-molekylet er opbygget som en dobbelt-spiral, hvor to dna-strenge snor sig om hinanden. De enkelte byggeklodser i de to dna-strenge erplaceret på en sådan måde, at man ud fra den ene streng altid vil kunne genskabe den anden streng. Dette er nøglen til at forså, hvordan der kan skabes kopier af dna'et og dermed af den arvelige information, der ligger gemt i dette molekyle. Det centrale dogme: Fra gen til protein DNA RNA PROTEIN

Gregor Mendel 1822 - 1884, østrig-ungarsk munk og planteforsker, som gennem et enkelt pionerarbejde lagde grunden til den moderne eksakte arveforskning, GENETIK.  arvematerialets opbygning, funktion, videreførelse fra forældre til afkom samt ændringer og variation. Formulerede basale arvelighedsregler.

Mendels krydsninger 2 allele gener for hver egenskab Rene linjer: de 2 gener er ens (Homozygote) Krydsning af 2 farver blomster: Hvide og rødviolette F1: alle er rødviolette Konklusion: ? F2: både rødviolette og hvide i forhodet 3:1

Eet gens krydsning P : RR X rr Kønsceller: R r F1: alle rødviolette (Rr) Kønsceller: F2: F1 x F1 F2: Fænotypeforhold:3 rødviolette og 1 hvid genotypeforhold: 1 RR 2Rr 1 rr R r Rr R r R r RR Rr rr R r R r

Mendels 1. lov Ethvert individ har to allele gener for hver egenskab som adskilles ved dannelsen af gameter. Der dannes lige mange gameter med hvert allel, og hunlige og hanlige gameter forenes tilfældigt ved befrugtning. Den blev også kaldt for udspaltningsloven.

Eet gens nedarvning

Analyse af eet-gensnedarvning

Mendels 2. lov Gener for forskellige egenskaber fordeles uafhængigt af hinanden ved dannelsen af gameter. Far: AaBb Mor: AaBb Mulige kønsceller: AB, Ab, aB, ab

Analyse af stamtavle