Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i vinterraps Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Fangst af rapsjordlopper 1992-2005 350 300 250 200 Gns. akkumuleret fangst af rapsjordlopper 150 100 * * 50 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 *Bekæmpelsestærskel Optalt i efteråret

Bekæmpelse rettet mod bladgnav Bekæmpelse til og med 4 løvbladstadiet anbefales, hvis over 10 pct. af bladarealet er bortgnavet.

Bekæmpel-seseffekt, pct. Sum, antal i fangbakker Larver pr. pl. forår Brutto-merudb hkg/ha Bekæmpel-seseffekt, pct. 4 0,2 0,5 100 24 1,0 1,3 45 0,0 96 65 4,1 1,5 94 67 0,1 2,4 83 92 2,1 3,3 (Tyske data)

Bekæmpelsestidspunkt rapsjordlopper, 7 tyske forsøg 100 90 80 70 60 Procent effekt, larver forår 50 40 30 20 10 Midten af september Slutningen af september til begyndelsen af oktober Midten – slutningen af oktober

Bekæmpelse rettet mod larver Tidspunktet er MEGET fleksibelt. Udføres i løbet af september- oktober.

Rapsjordlopper, 7 landsforsøg 1993-94 Nettomerudbytte, kg/ha 700 600 500 400 300 200 100

Svampesygdomme

Knoldbægersvamp

Knoldbæger tv., gråskimmel th.

Skulpesvamp

Svampebekæmpelse i vinterraps, 0,7 – 1,5 l Folicur blomstring -400 -300 -200 -100 100 200 300 400 500 600 700 800 Bruttomerudbytte, kg/ha 1998 1999 2000 2002 2003 2004 2005 Omkostninger 1,0 l Folicur Omkostning 1,0 l Folicur + 3 pct. køreskade

Svampesprøjtning vinterraps I gennemsnit af 47 landsforsøg i 1998-2005 var 30 pct. af forsøgene rentable. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene var 340 kg/ha. 70 pct. af forsøgene var forbundet med større eller mindre udbyttetab. Omkostninger til sprøjtning svarer til 336 kg/ha.

Merudbytte for svampebek. i vinterraps 47 fs 1998-2005 Merudbytte, kg/ha Udbytteniveau, kg/ha

Behov for svampebekæmpelse i raps Godt beslutningsgrundlag savnes. Megen nedbør op til, under og efter blomstring fremmer angreb af koldbægersvamp og gråskimmel. Varme og fugt efter blomstring fremmer skulpesvamp. Hyppig rapsdyrkning giver mere smitstof af knoldbægersvamp. Må betegnes som forsikringssprøjtning.

Svampebek. blomstring, 25 forsøg 800 600 400 Bruttomerudbytte kg/ha 200 1998 1999 2000 2003 -200 -400 Folicur Amistar

Folicur eller Amistar ? I 76 pct. af forsøgene var Folicur mest rentabel. Folicur (0,75 l/ha) anbefales derfor til svampebekæmpelse i raps. Fra 2005 indgår blandingen Folicur+Amistar i forsøgene.

Cantus Forventes ifølge firmaet til sæson 2006. Normaldosering 0,5 kg/ha. Foreløbig pris for normaldosering 380 kr (1,0 l Folicur 340 kr til sammenligning). Ny virkemekanisme (boscalid). I 18 landsforsøg 2003-2005 har Folicur og Cantus klaret sig lige godt, men små merudbytter.

3 forsøg vinterraps, svampesprøjtning blomstr 3 forsøg vinterraps, svampesprøjtning blomstr. Skåne 2005 (Svensk Raps AB) 600 500 400 Bruttomerudbytte, kg/ha 300 200 100 0,6 Amistar (merudbytte 130-630) 0,5 Cantus (merudbytte -20-270) 1,0 Juventus (merudbytte 190-380) 0,7 Proline (merudbytte 180-470)

5 forsøg, svampespr. blomstring, raps (tyske BASF-forsøg) 700 70 600 60 500 50 Bruttomerudbytte, kg/ha 400 40 Pct. planter angrebet af knoldbægersvamp 300 30 200 20 100 10 Ubehandlet 1,5 l Folicur 0,5 l Cantus Bruttomerudbytte, hkg/ha Pct. planter angrebet af knoldbægersvamp

Cantus contra Juventus i blomstr. 2 fsg. Slesvig Holsten 2003 Behandling Udbytte og merudbytte, kg/ha Ubehandlet 4910 0,5 kg Cantus 336 1,5 l Juventus 484 Forsøg med knoldbægersvamp

Konklusion Cantus contra Folicur Jævnbyrdige - indtil videre.

Bekæmpelsestidspunkt

Køreskade i vinterraps Forholdstal for udbytte ved kørsel med en bombredde på 12 m 16 m 20 m 24 m Ingen kørsel 100 Kørsel st. 55 98 99 Kørsel st. 63 96 97 Kørsel st. 63 og 73 93 95 Kørsel før høst ( 9 landsforsøg 1989-92)

Regneeksempel køreskade 12 meter = 2 pct. : 124 kr/ha. 24 meter= 1 pct.: 62 kr/ha. Forudsætninger: 40 hkg/ha, rapspris 155 kr/hkg.

0,5 kg Cantus st. 61 eller 63-65. 4 fsg. Slesvig Holsten 2003-04 Behandling Udbytte og merudbytte, kg/ha Ubehandlet 5180 0,5 kg Cantus st. 61 303 0,5 kg Cantus st. 63-65 469 Forsøg med knoldbægersvamp

3 forsøg vårraps, Sverige 2002 600 500 400 Bruttomerudbytte kg/ha 300 200 100 Amistar st. 61 Amistar st. 65 Amistar st. 73-75 Angreb af knoldbæger og skulpesv. (Kilde: Växtskyddscentr. Linköping )

13 landsforsøg, Sportak/Folicur vinterraps 1998 - 99 800 600 400 Bruttomerudbytte, kg/ha 200 Gns. -200 -400 St. 65 St. 71

Konklusion bekæmpelsestidspunkt Ved begyndende blomstring frarådes, da gevinsten ved en mindre køreskade ikke er stor nok til at opveje udbyttetabet ved for tidlig bekæmpelse. I fuld blomstring anbefales, da effekten mod knoldbægersvamp her er størst, og der opnås en god sideeffekt mod skulpesvamp.Køreskade mindre end i st. 71. Efter blomstring har bedst effekt mod skulpesvamp, men betydende angreb kan sjældent forudses.

Kålskimmel

Kålskimmel

Kransskimmel

Kransskimmel

Kransskimmel i raps Verticillium longisporum i korsblomstrede, anden Verticillium-art i lucerne. Sklerotier kan holde smitteevnen i jorden i 10-15 år. Udbyttetab på op til 40-50 pct. kan forekomme. Ingen svampemidler med effekt. P.t ingen resistente sorter. Udbredelse i DK ikke kendt, symptomer først efter blomstring og frem til modning.

Tysk monitering kransskimmel Faktor Betydning for angreb (pct.) Betydning for smitstof i jorden (pct.) Rapsandel i sædskiftet: 25 pct. 33 pct. 100 145 213

Angreb af kransskimmel i Skåne og udbytte i hele landet Pct. angrebne planter Udbytte, hkg/ha (Kilde: Gunilla Berg)

Raps og korsbl. efterafgrøder Kun kålbrok forventes at være et evt. problem. Opformering af kålbrok er væsentlig mindre end ved en rapsafgrøde (kun opformering ved jordtemp. over 10°C). Olieræddike giver mindre opformering end sennep. Risikoen ved efterafgrøder afhængig af smittetrykket i marken i forvejen (hyppig raps, lavt Rt, dårlig afdræning fremmer angreb).

Kålbrok