Sprøjtekendskab og -teknik I det følgende omtales: valg af korrekt sprøjteteknik dysetyper afdriftsreducerende dyser biologisk effekt erfaringsudveksling om kalibrering af sprøjter sprøjtetyper, herunder luftassistance og luftsprøjter demonstration af sprøjtning med forskellige dyser

Morgensprøjtning bedst ? De fleste ukrudtsmidler er vandopløselige, og høj luftfugtighed (morgensprøjtning) fremmer derfor optagelsen. De fleste svampe- og skadedyrsmidler er ikke vandopløselige, og derfor er luftfugtigheden ikke afgørende. Morgensprøjtning en fordel p.g.a kun lidt vind. Morgensprøjtning en ulempe hvis planterne er meget våde, da dråberne løber af. De fleste ukrudtsmidler virker bedst ved morgensprøjtning. Svampe- og skadedyrsmidler virker ved samme vindforhold lige så godt ved sprøjtning sidst på dagen og ved aftensprøjtning - som ved morgensprøjtning. Pyrethroider (Fastac, Karate, Cyperb) må over blomstrende planter kun udbringes uden for biernes flyvetid. Det vil sige i perioden ca. kl. 21-03 (sommertid) - tjek altid marken for bier, før en bekæmpelse foretages. Pyrethroidet Mavrik 2F samt midlet Biscaya er uden bimærke og må udsprøjtes hele døgnet.

Komponenter til 100 pct. effekt Bomvariation, 20 pct. Middel, 50 pct. Dyser/ vandmængde 10 pct. Timing, 20 pct. Der tales meget om dyser og vandmængde, men man skal huske på, at flere forhold har betydning for en god effekt i marken. Faktorer, der har betydning for sluteffekten i marken, kan lidt populært fremstilles som denne lagkage. Halvdelen af effekten kan ifølge lagkagen tillægges, at valg af middel og dosering passer til problemet i marken. Ca. 20 pct. af effekten kan tillægges en god timing. Det vil sige, at ukrudt bekæmpes, mens det er småt, og skadevoldere bekæmpes ved svage angreb. Det er vigtigt med relativt stille vejr og ikke for lave temperaturer, når der bruges få ukrudtsmidler (f.eks MCPA, Fighter, Starane, Ariane, Hussar), der er afhængige af temperaturen. En rolig bom er ”ansvarlig” for omkring 20 pct. af effekten. Tilbage til dyser og vandmængde er der ca. 10 pct. af effekten. Ovenstående er løseligt anslået af en ekspertgruppe. Betydningen af dyser og vandmængde øges selvfølgelig, hvis man ”bærer sig fuldstændig tåbeligt ad”.

Løsningsforslag Planteværn Online ukrudt vintersæd - eksempel Antal løvblade på ukrudt Dosis Pris, kr./ha 0-2 DFF 0,042 l + Oxitril 0,21 l + Boxer 0,6 l 144 3-4 DFF 0,06 l + Oxitril 0,3 l + Boxer 0,8 l 198 Et eksempel på betydningen af timing. Dosis er her øget med ca. 40 procent ved at sprøjte på ukrudt med 3-4 løvblade i stedet for på ukrudt med 0-2 løvblade. Prisen for behandling er også øget med ca. 50 kr. pr. ha.

En rolig bom har stor betydning for effekten En rolig bom har stor betydning for effekten. Vandrette bombevægelser giver en større variation i doseringen end lodrette bombevægelser. Variationen i bombevægelsen afhænger af: sprøjtens konstruktion og vedligeholdelse, bomlængden, kørehastigheden og hvor kuperet og jævn marken er.

Dysestørrelse ISO ISO farvekode 01 Orange 015 (=4110-12) Grøn 02 (=4110-12 til 4110- 14) Gul 025 (=4110-16) Lilla 03 (=4110-18) Blå 04 (=4110-20) Rød Dyserne har ISO-navne og ISO-farver. F.eks er 015 dyser altid grønne. Nogle landmænd husker stadigvæk bedst navnet på de gamle Hardi-dyser. Navnet på den dyse fra Hardis tidligere 4110 serie, der ligger nærmest i ydelse, er angivet i parentes.

ISO – navn og farve fortæller om dysens ydelse De grønne, gule og lilla dyser er de mest anvendte i landbrugsafgrøder. Her ses også farver, som ikke bruges i landbrugsafgrøder.

Lavdrift- og refleksdyser Kompakte luftinjektionsdyser Fladsprededyser Lavdrift- og refleksdyser Kompakte luftinjektionsdyser Alm. luftinjektionsdyser I landbrugsafgrøder anvendes disse fire dysetyper. I bilaget findes en mere detaljeret oversigt over dysetyper. Oversigten viser også, hvordan man ud fra navnet på dysen kan finde ud af, hvilken dysedype, der er tale om. I bilaget er også givet forslag til dysevalg i tripletten. Jo større dråber - jo mindre vinddrift. Jo større dråber - jo mindre dækning.

Hver gang en dråbe halveres i diameter, bliver der 8 gange så mange dråber ud af det.

Fladsprededyse og lavdriftdyse Umiddelbart kan man ikke se forskel på en fladsprededyse og en lavdriftdyse. Her kan man se, at dyserne er grønne, hvilket betyder, at det er 015 dysere. Har man gode øjne, kan man se, at der står F-015 (fladsprededyse) til venstre og LD-015 (lavdriftdyse) til højre . En 015 fladsprededyse giver en god dækning, men anbefales ikke, fordi de små dråber er meget udsatte for vinddrift. En god dækning er ikke meget ”værd”, hvis den grundet vinddrift ikke opnås i praksis. På en Hardi Twin sprøjte kan de små fladsprededyser dog godt anvendes, da lufttilsætning fører dråberne til målet.

Fladsprededyse Lavdriftdyse Vender man dyserne, kan man se, at en lavdriftdyse har en såkaldt restriktorplade med et hul i. Pladen sænker trykket, hvorved forstøvningen bliver grovere. Man kan ikke opnå det samme ved at sænke trykket på en fladsprededyse (se næste overhead). Man skal stort set op i dobbelt størrelse fladsprededyse for at få samme forstøvning som med en lavdriftdyse af en given størrelse.

Dyseholder til lavdrift og fladsprededyse Dyseholder til lavdrift og fladsprededyse. Lavdriftsdyse har ”huller i ørerne” Lavdriftdyser fra Hardi kan også kendes ved, at dyseholderne har ”huller i ørerne”.

Forstøvningsgrad og dyseydelse for HARDI ISO 110º dyser Oversigten er fra pjecen ”Hardi ISO dyser”, som findes i bilaget. Det fremgår, at der skal bruges en relativ stor fladsprededyse for at få f.eks medium forstøvning ved 3 bar i forhold til at bruge en lavdriftdyse ved 3 bar. I pjecen er vist dråbestørrelsen for forskellige dysetyper og størrelser. Man får et hurtigt overblik ved at se på bogstaverne, F=fin, M=medium, G=grov og MG=meget grov forstøvning.

Turbo Tee-Jet dysen Refleksdyser svarer – med hensyn til effekt og dråbestørrelse - til lavdriftdyser. Forstøvningsprincippet er anderledes. Væsken kommer ned i hastighed, ved at væskestrømmen reflekteres i det. som ligner hovedet på en hammer. Douchen er 15 grader fremad vinklet (og bagud vinklet, hvis dysen vendes).

Luftinjektionsdyser Luft Stort trykfald i dysen Meget grove dråber ved det samme arbejdstryk Afdrift reduceres med ekstreme værdier Luftinjektionsdyser er normalt lange og giver en grov forstøvning. Inde i dysen er et kammer, hvor væske blandes med luft. Luften suges ind gennem et eller to huller øverst i dysen. Alm. luftinjektionsdyser kræver et højere tryk end de øvrige dysetyper (5-8 bar). Miks af væske og luft

Almindelig luftinjektionsdyse

Kompakte luftinjektionsdyser De nyeste luftinjektionsdyser kaldes kompakte, fordi de er kortere.

Kompakte luftinjektionsdyser Dråbestørrelse mellem lavdriftdyser og alm. luftinjektionsdyser. Ny generation af luftinjektionsdyser. Fordel, at de opererer ved samme tryk, så der ved dyseskift kan drejes direkte til dyse af samme størrelse. Ingen eller få forsøg med kompakte luftinjek-tionsdyser, men kan i et vist omfang ”gætte sig” til effekt og vinddrift. Fordelen ved de kompakte luftinjektionsdyser er, at de arbejder ved samme tryk som fladsprede/refleks/lavdriftdyser. Man kan derfor på tripletten dreje direkte fra fladsprede/refleks/lavdriftdyser til en kompakt luftinjektionsdyse af samme størrelse. De ældre alm. luftinjektionsdyser kræver højere tryk (5-8 bar), og man skal derfor vælge en mindre dyse og hæve trykket, når man skifter fra fladsprede/refleks/lavdriftdyser.

Luftinjektionsdyser Bedst Dårligst Eksempel: Sene svampe-sprøjtninger i korn, kartoffelskimmel, ukrudtsbekæmpelse med jordmiddel. Dårligst Eksempel: Sprøjtning på ukrudt med kimblade. Forsøg viser, at jo mindre ”målet” er, jo mere varsom skal man være med at bruge luftinjektionsdyserne – også som nødløsning. Omvendt viser forsøgene, at luftinjektionsdyserne er lige så gode som de øvrige dyser, når ”målet” er stort. En mere rettidig sprøjtning kan godt kompensere for en lidt dårligere dækning. Man kan gætte sig til, hvilke opgaver luftinjektionsdyserne er mest velegnede til. Ved sen svampesprøjtning i hvede og bekæmpelse af kartoffelskimmel er der mange blade til at opfange sprøjtevæsken. I forsøg med akssprøjtning i hvede og bekæmpelse af kartoffelskimmel er der oftest opnået lige så god effekt med alm. luftinjektionsdyser som med de andre dyser. I forsøg med ukrudtssprøjtning har injektionsdyser oftest resulteret i dårligere effekt, fordi der er stor risiko for, at de store dråber ”rammer forbi” de små ukrudtsplanter. På meget små ukrudtsplanter er der i forsøg kun opnået halv så god effekt med alm. luftinjektionsdyser. Luftinjektionsdyser anbefales derfor ikke til ukrudtsbekæmpelse, når sprøjteforholdene er så gode, at fladsprede- eller lavdriftdyser kan anvendes.

Injektionsdyser som nødløsning f.eks I yderste omgang ved sprøjtning med et ukrudtsmiddel, som nabomarken ikke kan tåle (f.eks. Express i vårbyg langs en vinterrapsmark). I yderste omgang ved sprøjtning langs andre følsomme områder som f.eks en have. Det blæser op, men man vil gerne have tømt tanken. Man er kommet bagefter i sprøjtearbejdet.

Kantdyse med afskåret spredebillede Yderst kan evt. benyttes en almindelig luftinjektions-kantdyse. Mindst vinddrift fås i teorien ved brug af almindelig luftinjektionsdyser på en Hardi Twin sprøjte. Afdriftsreducerende udstyr er obligatorisk, hvis man ønsker at gennemføre sprøjtning nær vandløb søer etc. i lande som Tyskland, Holland og England.

Bomhøjde Ikke kun dysevalg betyder noget for afdriften. Jo højere bomhøjde - jo mere vinddrift. En bomhøjde på 40-50 cm. anbefales. Kappel and Taylor, 2002

Vandmængde: 160 l/ha (6 km/h), 110 l/ha (9km/h), 65 l/ha (15 km/h) Med konventionelle marksprøjter uden luftledsagelse øges afdriften, når kørehastigheden øges. Sammenhængen er især markant, når vindhastigheden er lav. Dyse: F025 110 Tryk: 2 bar Vandmængde: 160 l/ha (6 km/h), 110 l/ha (9km/h), 65 l/ha (15 km/h) Vindhastighed: 2-4 m/s Schulze-Stentrop & Kappel. Hardi International A/S (2003)

015 dyse, 3 atm., 100 l 7,2 km/t Her er der kørt henover vandfølsomt papir i et dyselaboratorium uden vind. Fra oven ses dækning efter: en fladsprededyse, en lavdriftdyse, en kompakt luftinjektionsdyse, en almindelig luftinjektionsdyse og en gødningsdyse.

Hastighed Forsøg kan tit ikke overføres til praksis Maks. 8 km/t Op til ca. 10 km/t ved: Stabil bom Stille vejr Ej krav til dækning af stor bladmasse eller nedtrængning Relativt store dråber Forsøg med sprøjtehastighed udføres ofte i mindre områder af plane marker og med forsøgssprøjter, hvorfor der ikke er nogen bomvariation. Effekten ved at køre hurtig kan derfor være bedre i forsøget end under markforhold. Sprøjteeksperter vil oftest ikke svare på, hvor hurtigt man kan køre ved marksprøjtning, men ovenstående er resultatet af en lille ”spørgeundersøgelse”. Med luftassisteret sprøjtning og luftsprøjte kan der alt andet lige køres lidt hurtigere, fordi vinddriften er mindre og nedtrængningen er bedre. Nogle landmænd har monteret en vindmåler på traktoren, og styrer så hastigheden via sprøjtecomputeren ud fra den målte vindhastighed. Kommer vinden fra den ”rigtige” retning, kan man i medvind køre hurtigere og i modvind langsommere.

Kørehastighed og afsætningsprofil af sprøjtevæske, ved 4 og 8 km/t samt 2 N-niveauer i vinterhvede stadie 53. DJF 2006 Jo hurtigere kørsel - jo mindre afsætning nede i afgrøden. Afsætningen på fanebladet, 2. øverste og 3. øverste blad er vist. Forsøget er udført ved to N-niveauer. 80 kg N 160 kg N Kørehastighed (km/t) og kvælstofmængde (kg N/ha)

Højere vandmængder, 150-200 l/ha Tidsler i korn Bladlus i vårbyg Kartoffelskimmel Svampe i raps Sen svampesprøjtning i hvede Jo mere plantemasse, der skal dækkes, og jo mere nedtrængning i afgrøden, jo højere vandmængde anbefales med en konventionel sprøjte. Her ses nogle opgaver, hvor der anbefales lidt højere vandmængder.

Eftervirkning tidsler, 4 forsøg Behandling Biomasse, juli 2004 Biomasse, maj 2005 Biomasse, juli 2006 Ubehandlet 100 1,0 MCPA, 240 l 19 28 2 1,0 MCPA, 120 l 31 56 25 0,5 MCPA, 240 l 33 48 37 0,5 MCPA, 120 l 67 53 Her ses som eksempel eftervirkning på tidselbestanden ved brug af forskellig vandmængde i vårbyggen året forinden. Det fremgår, at der har været en klart forbedret effekt ved at øge vandmængden. 0,5 l MCPA og 240 l vand har givet cirka samme effekt som den dobbelte dosis MCPA og ved brug af 120 l vand. ( Landsforsøg)

Vinklede dyser – hidtidige forsøg Svampe i korn Ingen fordel, i forsøg med aksfusarium (Twincap 30 gr. frem/bagud) svingende effekt. Kartoffel- skimmel Få forsøg. 3 positive forsøg med skiftevis vinkling for- og bagud (30 gr.). I 3 fsg. DJF ingen forbedring ved 30 gr. bagud. Ukrudt Meget positive resultater med fremadrettede dyser ved bekæmpelse af rajgræs i 2-3 bladstadiet med bladmidler. Vinkling af dyser er interessant, og der udføres p.t forsøg for at undersøge til hvilke opgaver, det er en fordel at anvende vinklede dyser. Status p.t er, at de med fordel kan bruges ved bekæmpelse af skimmel i kartofler og ved bekæmpelse af rajgræs i 2.-3. bladstadiet i korn med ukrudtsmidler, som har bladeffekt.

Græsukrudtsmidler med primær bladeffekt Afgrøde Midler Vintersæd Topik, Primera Super, Monitor, Lexus, Atlantis, Hussar, Grasp, Othello, Foxtrot Vårbyg Hussar, Primera Super, Grasp, Foxtrot Majs MaisTer Bredbl. afgrøder Agil, Aramo, Focus Ultra, Fusilade Max, Select Der forventes kun at være en evt. forbedret effekt af vinkling ved bekæmpelse af nogle græsukrudtsarter på et tidligt udviklingstrin og kun med midler med bladeffekt. På oversigten ses midler med bladeffekt, og hvor det evt. kunne være en fordel at vinkle dyserne mod græsukrudt. Det fremgår således, at vinklede dyser kun skal bruges ved et begrænset antal sprøjtninger i landbruget.

Syngenta dyser 025 injekt. 03 fl.spr. 04 fl.spr. 10 gr. bagud Vinkling kan opnås ved at bruge dyser, som er vinklet. Her ses som eksempel kartoffeldysen, der er en 04 fladsprededyse med en 30 graders vinkel. Den midterste dyse er Amistardysen, som er en 025 injektordyse, som er vinklet 10 grader bagud. Den sidste dyse er en 03 fladsprededyse (kaldes også Hawk- dysen efter et engelsk ukrudtsmiddel), der er vinklet 40 grader fremad. Alle dyser kan isættes, så dyserne vender frem eller tilbage,0 eller dyserne kan isættes skiftevis frem- og tilbagerettet. Der findes mange typer af vinklede dyser. 10 gr. bagud 55 kr./stk. 40 gr. frem 63 kr./stk. 30 gr. 45 kr./stk. www.ankerbjerre.dk

Duocap, Hardi Vinklingen kan også ske via dyseholderne. Her er dyserne vinklet 30 grader fremad og 30 grader bagud. Man kan montere en blinddyse i den ene dyseholder og nøjes med at vinkle den ene vej. Der kan sættes forskellige dysetyper i holderen. Ved kalibreringen ganges vandmængden her med 2, såfremt begge dyser anvendes.

Fordele ved Twin og Danfoil i forhold til alm. marksprøjte Hardi Twin Mindre afdrift Let forøget kapacitet Kan opretholde god fordeling ved dårligere vejrforhold Flere sprøjtetimer Svagt forbedret effekt til visse sprøjteopgaver Danfoil Mindre afdrift ved korrekt indstilling Lav væskemængde giver meget stor kapacitet Svagt forbedret effekt til visse sprøjteopgaver Meget effektiv til nedvisning af kartofler I det foregående er der fokuseret på konventionel sprøjteteknik. Mange bedrifter med et stort sprøjtebehov har investeret i en luftassisteret sprøjte eller en luftsprøjte, fordi kapaciteten er stor. I forsøg med Danfoil og Hardi Twin har afdriften været både mere og mindre end ved konventionel sprøjteteknik. Hvis der tilsættes for meget luft ved Danfoil-sprøjten er der mere vinddrift end ved konventionel sprøjteteknik.

Luftledsagelse efter Twin-princippet sikrer, at de små dråber fastholdes i sprøjtedouchen.

Hardi Twin-sprøjten På Hardi Twin-sprøjter blæses luft gennem en luftspalte bag ved dyserne. Dyser og luftspalte er monteret fast i forhold til hinanden. Twin-sprøjten kan vinkle sprøjtedouchen +/- 300 fra den lodrette standard. Vinklingen kan varieres under sprøjtning efter vindretningen. Vinklingen vendes op imod vinden. Her er vist et eksempel, hvor vinden kommer imod kørselsretningen. Der er derfor vinklet fremad.

Danfoil sprøjten Luftsprøjte Eurofoil forstøver (ingen dyser) 16 cm afstand mellem forstøvere Dråbestørrelse bestemmes primært af lufttryk Væskemængder fra 30 l/ha På Danfoil sprøjter bruges der luft til at forstøve væsken. Luften virker samtidig ved at føre dråberne ned i afgrøden.

Hardi Twin Danfoil 0/+ 0/- ? ++ Forsøgsresultater med Hardi Twin og Danfoil. 0 = samme effekt, 0/+ = svagt forbedret effekt, ++ = markant forbedret i forhold til konventionel teknik Hardi Twin Danfoil Ukrudt Bladsvampe i korn 0/+ Bladlus i korn Kartoffelskimmel 0/- Nedvisning af kartofler ? ++ Sammendrag af forsøgsresultater med Hardi Twin og Danfoil ved forskellige planteværnsopgaver. 0 = samme effekt som med konventionel teknik. 0/+ svagt forbedret effekt i forhold til konventionel teknik. ++ = markant forbedret i forhold til konventionel teknik. Der er anvendt følgende væskemængder: konventionel teknik ca. 150 l/ha, Twin ca. 60-100 l/ha og Danfoil ca. 30-50 l/ha. Ved anvendelse af luftledsagelse med Hardi Twin er der ved 2 væskemængder (150 og 300 l/ha) fundet en bedre nedvisning af kartofler med Reglone. Sammenlignes resultatet for den konventionelle sprøjte ved 300 l med resultatet for Hardi Twin ved 150 l/ha, var der ikke forskel. Dette er årsagen til, at der er angivet et spørgsmålstegn. Styrken ved Hardi Twin og Danfoil er især den høje kapacitet. Dette øger ved store arealer muligheden for rettidig sprøjtning. Ved rettidig sprøjtning kan der alt andet lige anvendes en lavere dosis end ved senere sprøjtning. Ved sprøjtning på samme tidspunkt med konventionel teknik, Hardi Twin og Danfoil, som det er sket i forsøgene, er der dog ikke den store forskel på effekterne. Resultaterne fremgår af overheaden.