A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der økonomi i 3. års rødsvingel ? Lise C. Deleuran, Kristian K. Kristensen og.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr
Advertisements

Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Hvordan får vi merudbytte i kammajs
Praktiske erfaringer med mellemafgrøder fra projekt under Landcentret efterår 2009 v. Planteavlskonsulent. Hanne K. Kristensen Agri Nord.
Vesthimmerlands Landboforening
Procent til decimaltal
Faldgruber ved investeringer i bygninger og maskiner
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Etablering og vækstregulering af vinterraps
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 500 køer på græs – hvordan kan planteavlsforskning og –udvikling bidrage Seniorforsker.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
Almindelig rajgræs Kvælstof Vækstregulering Svampesygdomme Skadedyr Foto: Jens Tønnesen.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Etablering af raps og valg af sort
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Sædskifte og næringsstofforsyning: indflydelse på udbytte Ingrid K. Thomsen, DJF …og rodudvikling Jørgen Berntsen, DJF Projektleder: Niels Erik Nielsen,
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Topudbytter i rødsvingel
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Status på positionsbestemt sprøjtning Konsulent Ole Møller Hansen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad bestemmer merudbyttet ved svampebekæmpelse i vinterhvede? Indlæg på Plantekongres 2005 Jens Erik Ørum, FØI Hans Pinnschmidt, DJF og Lise Nistrup Jørgensen,
Efterårskonference 2. Oktober, 2001 Birte Boelt Danmarks JordbrugsForskning.
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent.
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
Thorsten Rahbek Pedersen
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Nye resultater med jordbearbejdning
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Landskonsulent Christian Haldrup
Agertidsler - biologi og bekæmpelse
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Vinterraps i markplanen 2007/08
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Specialkonsulent Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Vækstregulering, kan det undgås i praksis ? Planteavlskonsulent Benny Lydolph Pedersen Storstrømmens PlanteavlsRådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Eksport af økologiske markfrø
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Vækstregulering af frø
Roddybde af efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Vækstregulering af alm. rajgræs, skal - skal ikke? Landskonsulent Christian Haldrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vægt og volumen Rødsvingel, 1000 kg råvare med 18 pct. affald Meget let affald Let affald.
Produktionsøkonomi i kartofler
Skal vi sprøjte lige så meget mod svampe, som de gør i Tyskland? Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Vækstregulering Christian Haldrup Landskonsulent Sektion for Korn, Frø og Industriafgrøder, Planteavl.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Nr kg hvidkløver pr. ha! Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Birte Boelt kg hvidkløver pr. ha! Er.
Positionsbestemt Plantedyrkning
HESTEBØNNER – SORTER OG DYRKNING CHEFKONSULENT INGER BERTELSEN, SEGES ØKOLOGI.
Høst topudbytter i rødsvingel
Præsentationens transcript:

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der økonomi i 3. års rødsvingel ? Lise C. Deleuran, Kristian K. Kristensen og Birte Boelt

Flerårig frøavl af rød svingel -Forsøg fra 1997 – 2005 PernilleSuzetteTamara

Flerårig frøavl af rød svingel - Udlægget (6 kg pr. ha) sået samtidig med dæksæden mellem kornrækkerne - Ukrudt er bekæmpet kemisk - Afbrænding

Formål -at vurdere rødsvingels egnethed til flerårig avl -at afprøve forskellige rækkeafstande og vurdere deres påvirkning af udbyttepotentialet -at se på vekselvirkninger mellem sorter, rækkeafstande og høstår

Avlen af rødsvingel i 2006, opdelt efter antal høstår Kilde: Plantedirektoratet

Skududviklingen  Udbyttenedgang i ældre marker for græsser med udløbere (3. og 4. års marker)  Tætte marker bliver mere vegetative og der dannes færre frøbærende stængler Lys Varme Vand Næring Mangel på lys m.m. eller stærk buskning AssimilationKraftige skud KuldeSmåaks = blomstring Ingen kuldeBuskning fortsætter Svage skudGolde skud

Reproduktiv udvikling i relation til stængelbasis diameter (procent frøbærende stængler) Veludviklede skud i efteråret har større sandsynlighed for at udvikle en frøstængel.

Efterbehandlingen af frømarkerne Flerårige marker skal holdes åbne efter frøhøst -Afbrænding af frøgræshalm -Alternativt -gentagne afpudsninger -udnyttelse af genvæksten -let harvning af marken.

Rødsvingel 3. års

Frøudbytter

Udbyttevariation Man taler om stor udbyttevariation i 1. års marker, men i både forsøg og praksis ses en ligeså stor variation i de ældre marker Gennemsnitlig udbyttevariationen: 1. års markerne : 358 kg/ha 2. års markerne : 560 kg/ha 3. års markerne : 131 kg/ha 4. års markerne : 421 kg/ha 5. års markerne : 389 kg/ha

Planteværn og vækstregulering 1. år 1998: Gallant, CCC 1999: Tilt, Gallant 2000: 2. år 1999: Boxer 2000: Gallant 2001: CCC 3. år 2000: 2001: CCC 2002: CCC, Ariane 4. år 2001: CCC 2002: CCC, Ariane 2003: CCC, Moddus 5. år 2002: CCC, Ariane 2003: Ariane, CCC, Moddus 2004: Ariane, Matrigon, Folicur

Stykomkostninger år2. år3. år4. år5. år Markens alder Udgift kr./ha Gødning Planteværn Vækstregulering

Andre omkostninger  Maskin og arbejdsomkostninger  Afbrænding  Afpudsning  Gødningsudbringning  Sprøjtninger  Høst (omkostningerne og værdisættelsen afviger fra bedrift til bedrift)  Rense og analyseomkostninger

Det samlede regnestykke.. Etableringomkostningerne afholdt i 1. og 2. år

5. års marken  I 5. årsmarkerne er DB negativt (-979).  Lave udbytter i 2 ud af 3 år  Supplerende sprøjtninger mod 2- kimbladet ukrudt  Sen afbrænding  Udbytte på 926 kg/ha det sidste år

Så derfor:  Ja – der er økonomi i 3. års rødsvingel  Men - vær kritisk!

Rødsvingel – 6. års frøhøst.. Rødsvingel 6. år