Kapitel 3 Retssystemer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september
Advertisements

Demokrati og styreformer
Oplæg om den nye offentlighedslov – set fra ombudsmandens stol v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Seminar, Kammeradvokaten, 20. november 2013.
Hvor meget bestemmer EU?
DOMSTOLENE & KRIMINALITET
Inspirationstema: Børns rettigheder
Hvad er korruption? En kort introduktion
Retssystemet.
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Hjemmestyre-ordningen
EU og det danske sundhedsvæsen
Hvad er menneskerettigheder?
Det danske retssystem Af: Pia Hansen.
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
USA, ENGLAND & TYSKLAND Politiske systemer.
Demokrati & Menneskerettigheder
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Peter Nedergaard: EU’s økonomiske politikker den 6. sept.
11 Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 14. august 2013 Dagsorden: 1) Kommissionen som agent 2) DER/ Ministerrådet som principal 3) Kommissionen som.
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Poul Søgaard, højesteretsdommer, formand for Arbejdsretten
Lovgivningsprocessen
Hvad vil jeg tale om? Handicapkonvention – hvorfor det?
Vi har haft demokrati i Danmark siden?
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
”Social dumping” indenfor luftfart Keld Ludvigsen Vicedirektør SOLA Konferencen 2014.
Samfundslære – kapitel 4
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
EU i undervisningen – hvordan?
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Hvem har magten ? Og har de også magten til at udøve magtmisbrug ?
Grundloven 1849.
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder
Grundloven 1849.
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder
Grundloven Grundloven fik sin indvielse d. 5. juni Grundloven blev underskrevet af Frederik d. 7. Den indeholdte oprindeligt 100 paragraffer.
Grundloven Grundloven fik sin indvielse d. 5. juni Grundloven blev underskrevet af Frederik d. 7. Den indeholdte oprindeligt 100 paragraffer.
Kapitel 16 Konkurrenceret Kapitel 16 handler om: Konkurrenceloven, der indeholder: Forbud mod visse konkurrence- begrænsende aftaler Forbud mod misbrug.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Kapitel 1 Retskilder og domstolene. I kapitel 1 gennemgås: Danske retskilder Internationale retskilder Domstolene Civile retssager.
Tilsyns rolle Bevægelse af tyngdepunkt i forvaltningen? Indflydelse på forvaltningsret Tryggvi Gunnarsson, Altingets Ombudsmand CORA – Københavns Universitet.
Den europæiske arrestordre Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
Kapitel 3 Domstole og retssager Magtens tredeling – se fig. 3.1 – Lovgivende magt – Dømmende magt – Udøvende magt.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 1 Retskilder og domstolene.
En lille morgensang
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
VELKOMMEN TIL EU-RET v/Michael Pitzner-Brunn & Jakob Hans Johansen
Kapitel 2 Retskilder og juridisk metode
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 12. august 2015
Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner
Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger
Lovgivende organisation
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 9. august 2017
Dansk Forening for Europaret
Retskilder og domstolene
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 15. august 2018
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Kapitel 3 - Domstole og retssager
Kapitel 2 Danske retskilder og juridisk metode
Lovgivningsarbejdet i Folketinget
Præsentationens transcript:

Kapitel 3 Retssystemer

Magtdelingslæren Der skal være en deling af magten: En lovgivende En udøvende En dømmende magt Én instans i samfundet (parlamentet) skal lave lovene. En anden instans skal administrere efter lovene/reglerne (regering og administration) og en tredje instans skal dømme efter lovene (domstole) Det vil altså sige f.eks., at du ifølge den danske grundlov har ret til at blive stillet for en dommer senest 24 timer efter en evt. arrestation (foretaget af politiet = udøvende magt). Den dømmende magt (dommeren) tager så stilling til, om arrestation kan opretholdes

Universalret i det internationale system FORMEL MAGTDELING UDØVENDE MAGT: DØMMENDE MAGT: LOVGIVENDE MAGT: DOMME REGERING: CENTRALADMINISTRATION/ Justitsminister FOLKETINGET Vedtager love ved 3 behandlinger Anklage-myndighed HØJESTERET LANDSRETTER BYRETTER Politiet Love APPEL VÆLGERNE Valg af nyt folketing hvert fjerde år eller tiere FN konventioner Universalret i det internationale system Europæiske menneskeretsdomstol International Criminal Court (ICC)

International Criminal Court i Haag Lande, der havde tilsluttet sig (grønne) Romstatutten (grundlaget for retten) Dømmer i sager om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden

EU RETS FORRANG Indre marked