Nye skadegørere Klimaforhold, sædskifte og dyrkningsteknik påvirker i høj grad, hvilke skadevoldere der bliver til et problem i afgrøderne. I dette afsnit beskrives en række sygdomme, skadedyr og ukrudtsarter, som er blevet meget aktuelle de seneste år.

Havrerødsot Havrerødsot i hvede. Smitten sker om efteråret, men symptomerne ses først om foråret fra begyndende vækst. I hvede kan symptomerne godt først vise sig relativt sent i foråret - nemlig i løbet af maj. Angreb viser sig som pletter i marken med lavere vækst. Bladspidserne er først gule og bliver så rødlige. En angrebet plante giver omkring halvt udbytte, da planterne nødmodner.

Havrerødsot vinterbyg Havrerødsot i vinterbyg. Bladspidserne bliver gule og ikke rødlige som i hvede. I vinterbyg giver angrebne planter oftest intet udbytte.

Havrerødsot i vinterbyg. I vinterbyg udvintrer angrebne planter ofte.

Havrerødsot overføres af bladlus, hvor havrebladlusen og kornbladlusen er de vigtigste. Bladlus overfører havrerødsot til vintersæd om efteråret. Kun nogle af bladlusene indeholder smitte af havrerødsot. Havrerødsot ses mest udbredt i vinterbyg og -hvede. Betydende angreb i triticale og rug ses relativt sjældent. I vårsæd ses sjældent betydende angreb. Ved angreb i vårsæd ses enkeltstående planter med angreb og ikke pletvise angreb.

Hvor kommer virus fra ? Vært Symptomer 150 græsarter Ingen Spildkornsplanter Sjældent efterår Majs Røde bladspidser Bladlusene kan optage smitte af havrerødsot fra græs- og kornplanter samt majs. Det er sjældent, at angrebne græsplanter viser symptomer.

***** *** ** Risikofaktor Betydning for ens beslutning, 1-5 skala. 5 stjerner har størst vægt. Antallet af bladlus i marken i efteråret ***** Sådato Erfaring for angreb i tidligere år Markens beliggenhed i landet *** Mængden af græs og spildkorn i stubben af forfrugten ** Vejrforhold efterår og vinter Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus i relation til havrerødsot. Det skyldes, at en varierende del af bladlusene indeholder virus. Derudover kendes vejrforholdene ikke resten af efteråret og vinteren. Skemaet kan bruges til at vurdere, hvilke faktorer, som især skal inddrages, når man skal beslutte sig for en evt. bekæmpelse af bladlus i efteråret. Vejrforholdene i efteråret og vinteren har stor betydning for udbredelsen af havrerødsot, men når man skal beslutte sig for en evt. bekæmpelse, kendes vejrforholdene resten af efteråret og vinteren ikke. Denne faktor har derfor kun fået 2 krydser. Flere undersøgelser har vist, at især marker med forfrugt græs er udsatte, fordi der tit er mange bladlus i græs, og bladlusene kan overleve nedpløjningen af græsset og kravle op i den nye vintersæd. Hvis der er meget græsukrudt og spildkornsplanter, kan det have samme effekt. Stubkultivering - hvor man generer bladlusene, og fjerner deres værter - har derfor effekt, MEN stubkultivering har ingen effekt mod bladlus, som senere flyver ind i vintersæden. Stubkultivering er derfor ingen gardering mod angreb, hvilket vi også har set i praksis i 2007, hvor der var kraftige angreb i de sydlige og kystnære områder.

Havrerødsot PIA: vil du indsætte figur 1 fra Artikel nr. 17 Hvert efterår bedømmes der angreb af bladlus i planteavlskonsulenternes registreringsnet i ca. 40 hvede og 20 vinterbygmarker fra omkring 25. september. Følg selv udviklingen på www.lr.dk/regnet. Der bedømmes i tidligt såede marker (før ca. 15. september) i de mest milde områder af landet. Her ses udviklingen i to efterår. I registreringsnettet bedømmes der også angreb af havrerødsot i maj-juni det følgende år for at se, hvor meget havrerødsot, der kommer i markerne. I de to viste år passede angrebet af bladlus i efteråret ganske godt med angrebet af havrerødsot i foråret.

De ”gule” områder er de mest milde om efteråret og derfor de mest gunstige for bladlus. Gennemsnitstemperaturen i efterårene 1961-90 er vist, men temperaturen er siden steget med 0,7 grader.

Efterårstemperaturen i efteråret 2006 var 3 grader højere end normalt, så det var årsagen til de kraftige angreb, som vi havde i 2007. De kraftigste angreb så vi i de mest milde områder, det vil sige de sydlige og kystnære områder.

Havrerødsot og sådato i vinterbyg Oxfordshire 1990-92 Jo tidligere såning af vintersæd - jo mere havrerødsot. Dette skyldes, at der er længere tid til at overføre virus, før kulden sætter en stopper for bladlusenes aktivitet. Når bladlusene søger nye værter i efteråret, kaster de sig endvidere over de først fremspirede marker. He sesr såtidsforsøg i en vinterbygmark i UK i 3 år. Angreb varierer fra år til år, men I kan se, at angrebet i alle år aftager, jo senere der sås. Dette er også set i mange tilfælde i praksis i Danmark.

Hvedegalmyg (Fotos: Finn Olsen, Sønderjysk Landboforening Den voksne hvedegalmyg er klar til at lægge æg med bagkroppen i et hvedeaks. Senere fremkommer de orangegule larver (til højre). (Fotos: Finn Olsen, Sønderjysk Landboforening

Larvernes sugning resulterer i mere eller mindre skrumpne kerner Larvernes sugning resulterer i mere eller mindre skrumpne kerner. Her både angrebne og uangrebne kerner.

Heldigvis er der udviklet feromonfælder til at følge flyvningen af den orangegule hvedegalmyg. Disse fælder fanger stort set kun hvedegalmyg, fordi der er opsat et feromon fra den hunlige hvedegalmyg, som tillokker hannerne. Der er p.t ikke udviklet nogen feromonfælder for den gule hvedegalmyg, som vurderes at være mindre udbredt. En anden fordel er, at der i England – ud fra fangsterne i fælderne – er udviklet en bekæmpelsestærskel.

Hvedegalmyg og sædskifte Hvedegalmyggen overvintrer i hvedemarker, og marker med flere års hvede er derfor mere udsatte for angreb. Figuren viser fangster af hvedegalmyg i feromonfælder i planteavlskonsulenternes registreringsnet opdelt efter sædskifte. Det fremgår, at der er fanget flest hvedegalmyg i 4. års hvede.

Engelsk tærskel for fangst i feromonfælder bruges Over 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag, såfremt hveden er i vækststadium 47-61 (begyndende skridning til begyndende blomstring). Ved over 30 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag er der også en vis risiko, men det er usikkert, om bekæmpelse bliver rentabel. Hveden er kun modtagelig for angreb fra begyndende skridning til begyndende blomstring. I nogle år kommer hvedegalmyggene lige på ”falderebet”, og når kun at skade kernerne på sideskuddene, der er et par dage senere i udvikling.

Feromonfælder til hvedegalmyg Følg udviklingen i planteavlskonsulenternes registreringsnet på www.lr.dk/regnet. Frøsalget sælger fældesæt til 350 kr. ekskl. moms, dog 250 kr. ved bestilling af et større antal, f.eks. via konsulent. Evt. bekæmpelse er kun aktuel ved kraftig flyvning, samtidig med at hveden står i et modtageligt udviklingstrin. Landscentret har i samarbejde med planteavlskonsulenterne hvert år feromonfælder i ca. 100 hvedemarker, og udviklingen kan fra ultimo maj følges på www.lr.dk/regnet. De fleste fælder er opsat i hvedemarker med forfrugt hvede. På ejendomme med meget hvededyrkning kan man selv købe fælder og sætte dem op.

Sortsforskelle hvedegalmyg? Hvedesort Antal larver pr. aks fra hovedskud, sum 6 lok. Lokalitet med højeste angreb, antal larver pr. aks Ambition 8,0 4,5 Frument 5,8 3,8 Smuggler 5,2 1,9 Hereford 2,7 1,8 Skalmeje Oakley Der findes hvedesorter, som er resistente over for hvedegalmyg, og hvor bekæmpelse ikke er aktuel. Det fremgår, at Oakley og Skalmeje ikke er modtagelige - eller kun er meget lidt modtagelige. Der blev fundet angreb af larver i aksene på alle lokaliteter, og resultater fra lokaliteten (Sejet) med de højeste angreb er vist. Forskellen mellem de øvrige sorter må ikke overvurderes, da forskellene vurderes at skyldes forskelle i vækststadie på flyvetidspunktet. Ved en tidlig flyvning vil de tidlige sorter være mest udsatte, og ved en sen såning vil de sene sorter være mest udsatte. Både vækststadie og flyvetidspunkt varierer endvidere fra lokalitet til lokalitet. (Kilde: Iris Feuerhahn, se ”Artikel” på Landbrugsinfo)

Årsag til ”resistens” ved begyndende blomstring I cellevævet dannes løbende flere og flere organiske syrer (cumarsyre, ferulasyre). Syrerne gør planten resistent mod larvernes enzymer. Larverne dør af sult, når de ikke længere kan bruge deres enzymer til at nedbryde plantevævet og dermed få føden.

Blomstringen starter midt i akset og bevæger sig herfra opad og nedad Blomstringen starter midt i akset og bevæger sig herfra opad og nedad. Her er blomstringen midt i akset afsluttet, og støvdragerne hænger ud. Mange tror, at hveden blomstrer, når støvdragerne hænger ud, men småaksene er afblomstrede, når støvdragerne ses.

Hvedegalmyg 1 forsøg Slesvig Holsten 2004 35 30 25 20 Merudbytte, hkg/ha 15 10 5 Hvor vigtigt sprøjtetidspunktet er, kan I se af dette forsøg fra Slesvig Holsten med tidlige og kraftige angreb af hvedegalmyg. Der er sprøjtet med et pyrethroid ved begyndende skridning, ved gennemskridning og på to tidspunkter omkring mælkemodenhed. I kan se, at merudbyttet falder drastisk, når man sprøjter for sent, fordi hveden ikke længere er modtagelig. Så store merudbytter - som i det tyske forsøg - er ikke set i Danmark. I gennemsnit af 18 landsforsøg i 2006-2008 er der opnået et bruttomerudbytte for sprøjtning med Karate på 2,4 hkg/ha. Heraf udgjorde bekæmpelse af bladlus 1,1 hkg/ha (opnået i forsøgsled med Pirimor, som kun virker mod bladlus). st. 42 (28/5) st. 59 (8/6) st. 71 (22/6) st. 75 (6/7) Behandlingstidspunkt

Her ses fangsterne af rapsjordlopper om efteråret de senere år i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Det fremgår, at rapsjordlopperne optræder i cykler.

Rapsjordloppe Foto: Erik Pedersen, LandboMidtØst Rapsjordlopper kan skade på to måder. Først kan de voksne rapsjordlopper gnave så voldsomt på bladene i de tidlige vækststadier, at rapsen bliver dårligt etableret. Senere kan rapsjordloppens larver æde så voldsomt inde i planterne i efteråret, vinteren og foråret, at væksten hæmmes eller rapsplanterne udvintrer. Foto: Erik Pedersen, LandboMidtØst

Rapsjordloppegnav Bladgnav fra rapsjordlopper om efteråret i vinterraps. Indkøbt raps er bejdset med skadedyrsmiddel, som har effekt indtil omkring 1.-2. løvbladsstadiet. Ved mere udbredte angreb af rapsjordlopper er en supplerende bekæmpelse nødvendig.

Rapsjordlopper Oversigten side X Ved brug af egen udsæd er rapsen ikke bejdset med skadedyrsmiddel, og der kan komme angreb straks fra fremspiring. Oversigten side X

Bekæmpelse rettet mod bladgnav Bekæmpelse anbefales ved over 10 procent bortgnavet bladareal, indtil omkring 4 løvblade er udviklet. Anvend Fastac (0,2 l/ha), Karate (0,15 kg/ha) eller Cyperb 100 ( 0,15 l/ha).

Følg fangsterne på www.lr.dk/regnet Der er ikke nogen sammenhæng mellem omfanget af bladgnav og larveangreb. Behovet for at bekæmpe larver kan fastsættes ud fra fangster i gule fangbakker i egen mark eller ved at følge udviklingen i planteavlskonsulenternes registreringsnet. I registreringsnettet er der sat gule fangbakker ud i ca. 90 vinterrapsmarker, og udviklingen kan fra august løbende følges på www.lr.dk/regnet. Følg fangsterne på www.lr.dk/regnet

Angreb af rapsjordloppelarver om foråret Angreb af rapsjordloppelarver om foråret. Angrebne planter strækker sig ikke.

Rapsjordlopper Flækkes planterne om foråret, ses rapsjordloppens larver og deres gnav.

Bekæmpelse rettet mod larver Ved fangster over tærsklen i gule fangbakker - eller via resultater i planteavlskonsulenternes registreringsnet (www.lr.dk/regnet). Der er ingen sammenhæng mellem bladgnav og larveangreb. Anvend Fastac (0,25 l/ha), Karate (0,2 kg/ha) eller Cyperb 100 ( 0,2 l/ha).

Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera) er et meget tabsgivende skadedyr, som er meget udbredt i USA. I 1992 blev billen første gang fundet i Europa. Det formodes, at spredningen er sket via fly og andre transportmidler. Siden har majsrodbillen bredt sig i flere europæiske lande, og billen er siden 2007 også fundet i Sydtyskland. På kortet er billens udbredelse i Europa markeret med røde områder og prikker. Klimaændringer med varmere vejr fremmer billens udbredelse. Som det fremgår, er billen stadig langt fra Danmark. I Danmark og øvrige EU-lande skal forekomsten følges. Plantedirektoratet har derfor også i Danmark udsat feromonfælder for at følge en evt. udbredelse.

Majsrodbillen (Alle fotos af majsrodbillen: Heimbach og Breitenbach Larverne dukker op fra begyndelsen af juni og angriber rødderne. Efterhånden som larverne borer sig ind og æder af rødderne, forstyrres vand- og næringsstoftransporten, og sekundært kommer der rodbrand, og planterne vælter. (Alle fotos af majsrodbillen: Heimbach og Breitenbach JKI, Tyskland)

Majsrodbillen Da de væltede planter prøver at rette sig op, kommer stænglerne til at ligne ”svanehalse”. Under fugtige vækstbetingelser er udbyttetabet omkring 30 procent, mens udbyttetabet i tørre forsomre kan komme op på omkring 90 procent.

Majsrodbillen De voksne biller kommer frem fra midten af juli og ernærer sig i starten af støvfanget på kolberne. Fra slutningen af juli til september lægger billen ca. 500 æg, som overvintrer i jorden. Året efter klækker larverne og begynder at æde af rødderne i juni.

Majsrodbillen Ved kraftige angreb af de voksne biller på kolberne bliver bestøvningen påvirket, og i værste fald bliver der ikke udviklet ret mange kerner. På bladene ses også bladgnav. Både larven og den voksne bille skader således majsen lige fra den tidlige vækst og resten af sæsonen, og det forklarer de store udbyttetab. Man regner med, at der går ca. 5 år fra billen er fundet, til der optræder kraftige angreb. I monokultur af majs skal man herefter hvert år regne med kraftige angreb. I USA er der sprøjtet så meget mod majsrodbillen, at resistens mod skadedyrsmidler er blevet et problem. To års ophold i majsdyrkningen er en effektiv bekæmpelsesmetode. Majsboreren (Ostrinia nubilalis) breder sig også i majs i Tyskland, og forventes at brede sig mere ved højere temperaturer. Det er en sommerfuglelarve, der angriber inde i stænglerne, som kan knække ved angrebet. Der findes GMO majssorter med resistens mod corn root worm (majsrodbillen) og GMO majssorter med resistens mod corn borer (majsboreren).

Langsigtet ukrudtsbekæmpelse Sæd- skifte Vinter-/vårsæd Korn/bredbladede Enårige/flerårige Jord-behand-ling Pløjning Reduceret jordbear bejdning Stubbearbejdning Be-kæmp-else Kemisk/mekanisk Middelvalg Dosis Sprøjteteknik Virkemekanismer Hånd-værk mm. Management Timing Kvælstofniveau Udsædsmængde KLIMA KLIMA Mange faktorer har betydning for, hvordan ukrudtsfloraen udvikler sig på langt sigt. Sædskiftet har i de fleste længerevarende forsøg vist sig som den faktor, der har størst betydning. Dernæst har jordbehandlingen stor indflydelse, og intensiteten af kemisk bekæmpelse kommer ind på en tredjeplads. Den enkelte landmands evner som driftsleder og til at gennemføre alle trin i dyrkningen optimalt er den sidste faktor, der vil have stor betydning for, hvordan ukrudtsbestanden udvikler sig. Klimaændringer vil give meget langsigtede ændringer.

Frekvens af ukrudt i vinterhvede Ændringer fra 1967-70 til 2001-04 I perioden 1967-70 til 1987-89 gik hyppigheden ned for de fleste ukrudtsarter. Figuren viser udviklingen i vinterhvede. Siden da er hyppigheden steget for de fleste ukrudtsarter. Hvor fuglegræs i 1987-89 var den almindeligste art, har enårig rapgræs og stedmoder nu overhalet fuglegræs. Rajgræs, agerrævehale, alm. rapgræs og hejrearterne er ikke med på figuren, da de har haft en lav frekvens. Men disse arter er nu efterhånden opformeret så meget, at de med stor sandsynlighed vil dukke op i en eventuel kommende undersøgelse. Der kan peges på mere vintersæd i sædskiftet, tidligere såning og lavere doseringer blandt årsagerne til udviklingen. Kilde: Chr. Andreasen, KU-LIFE

Ukrudtsarternes livsform Vinter-enårige Sommer-enårige Både sommer- og vinter-enårige Agerrævehale Grøn skærmaks Enårig rapgræs Vindaks Hanespore Agerstedmoder Væselhale Agersennep Burresnerre Gold hejre Gul okseøje Fuglegræs Kornblomst Hanekro Hyrdetaske Hvidmelet gåsefod Kamille Hundepersille Kornvalmue Pileurter Storkenæb Tvetand Ærenpris Ukrudtsarternes livsform afgør, hvor gode muligheder de har for at opformere sig i et sædskifte. Vinter-enårige arter har samme vækstrytme som vintersæd, og vil derfor have gode muligheder, hvor der dyrkes meget vintersæd. Sommer-enårige har derimod fordel af vårafgrøder. Sommer-enårige spirer frem om foråret og blomstrer og sætter frø samme sommer. Sommer-enårige kan meget sjældent overleve vinteren. Nogle arter er alene vinter-enårige. Det vil sige, at de normalt skal have kulde i løbet af vinteren for at kunne blomstre og sætte frø. Hvis vinter-enårige, eksempelvis væselhale, spirer frem om foråret, vil den først kunne sætte frø det følgende år. Agerrævehale regnes for vinter-enårig, men kan dog også spire om foråret og nå at sætte frø i løbet af sommeren, eksempelvis i roer. En hel del arter er både sommer- og vinter-enårige. De kan derfor klare sig under mange forhold, og drager også fordel af stor andel af vintersæd i sædskiftet.

Fremspiring af ukrudt Kilde: Ukrudtsbogen 2004, DJF-Århus Universitet Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Alm. rajgræs Figurerne til venstre viser tidspunkt for fremspiring af fire arter af græsukrudt. Nogle frø af agerrævehale vil spire om foråret, og bekæmpelse i vårafgrøder kan derfor være aktuel. Vindaks, derimod, vil stort set aldrig forekomme i vårsæd. Enårig rapgræs kan spire en stor del af året, og kan - under gode forhold - nå at gennemløbe 7 generationer på et år. Almindelig rajgræs er flerårig, men kan som ukrudt spire hele vækstsæsonen. I vårsæd vil den opføre sig som vinter-enårig, og ikke sætte frø. I vintersæd vil det være de efterårsfremspirede planter, der sætter frø. Kilde: Ukrudtsbogen 2004, DJF-Århus Universitet

Levedygtighed i jord Kilde: Bo Melander, DJF Generelt har frø af græsukrudt kort levetid i jorden. Hejre-arter lever under et år på furebunden, og kan derfor ikke klare sig, hvor der pløjes hvert år. En art som gold hejre kan alligevel forekomme, selv om der pløjes. Det skyldes, at det i praksis ikke altid er muligt at pløje alle frø ned. En årlig pløjning vil lægge en dæmper på alle andre arter af græsukrudt, men der vil altid være overlevende frø tilbage. Hvis græsukrudt ved pløjefri dyrkning er kommet ud af kontrol, kan man efterlade spildfrøene i stubben og lade stubmarken ligge urørt længst muligt. Så vil flest mulige af frøene gå til i løbet af efteråret. Derefter pløjer man arealet med omhyggelig indstilling af ploven, så jordlaget med flest græsukrudtsfrø placeres ensartet i bunden af plovfuren. Dyrk vårsæd et år og genoptag herefter pløjefri dyrkning. En meget stor andel af græsukrudtsfrøene vil dø i løbet af 3-4 år på furebunden. Forebyggende bør man derefter have en større andel af vårafgrøder i sædskiftet. Kilde: Bo Melander, DJF

Rajgræs Enårig rapgræs Vindaks Alle græsserne har fordel af meget vintersæd i sædskiftet - og i særlig grad ved reduceret jordbearbejdning. Enårig rapgræs, rajgræs og vindaks kan kontrolleres ved at tilpasse dosis af græsmidlerne. Dog er der set eksempler, hvor der er sket så stor opformering ved reduceret jordbearbejdning, at kemisk bekæmpelse ikke har været tilstrækkelig. Ved frøavl vil det være nødvendigt også at bruge sædskiftet som forebyggende indsats mod græsser.

Agerrævehale Gold hejre Hvor der pløjes, vil hejre-arterne normalt ikke blive et problem ved meget vintersæd, men på svære jorde, hvor ensartet nedpløjning af frøene ikke er mulig, kan de give problemer. Det samme gælder, hvis pløjningen håndværksmæssigt ikke er i orden. Pløjefri dyrkning og ensidig hvede giver så gunstige betingelser for hejre, at det ikke er foreneligt. Agerrævehale er ikke vanskelig at bekæmpe, men risikoen for udvikling af herbicidresistens er så stor, at det må anbefales at tage forebyggende foranstaltninger i anvendelse på ejendomme med agerrævehaleproblemer. Det viser alle erfaringer fra Tyskland og England.

Væselhale Vinter-enårig. Nogen forårsspiring kan forekomme. Frø med lille - eller ingen primær spirehvile (?) Forårsfremspirede planter sætter ikke frø. Blomstring juni/juli. Modne frø og begyndende frøkast omkring 1 august. Væselhale er under kraftig spredning. Den er vinterannuel, dvs. spirer frem om efteråret og sætter frø efterfølgende sommer. Den trives derfor som de andre græsser med meget vintersæd. Tidlig såning af vintersæden giver væselhale endnu bedre muligheder for at blive et problem. De kemiske muligheder for bekæmpelse er så ringe, at forebyggende foranstaltninger er nødvendige.

Væselhale kendes heldigvis stadig af de færreste landmænd, men kan fuldstændig tage pusten fra hvede. Den har et meget bøjeligt strå, som forsvinder ned i vintersæden. Derfor er væselhale vanskelig at opdage før høst. Væselhale kender man let på, at grenene på frøstanden peger ud til den ene side.

Væselhale i 2008 på Flakkebjerg (JB6). Observeret første gang i 2006 Væselhale i 2008 på Flakkebjerg (JB6). Observeret første gang i 2006. Forsøget startet i 2003. Et eksempel på, hvordan væselhale kan opformeres, fik man på et forsøgsareal hos DJF-Århus Universitet i Flakkebjerg. I forsøget var der to sædskifter med henholdsvis ensidig vinterhvede og en andel på 40 procent vårafgrøder. Væselhale blev ved en fejl slæbt ind på arealet, formentlig med en halmpresser. Figuren viser, hvordan antallet af væselhale hurtigt blev forøget, hvor jordbearbejdningen var harvning, og hvor der blev direkte sået uden forudgående jordbearbejdning. Kilde: Bo Melander, DJF

Storkenæb Kornblomst Storkenæb og kornblomst er to ukrudtsarter, som de senere år er blevet opformeret, fordi de fleste ukrudtsmidler, der nu anvendes i vintersæd om efteråret, ikke har tilstrækkelig effekt. Det er derfor vigtigt, at man lægger mærke til, om de er ved at blive et problem, så der kan tages hensyn til dette ved middelvalget. Eksempelvis kan tilsætning af Stomp eller Lexus til middelblandingen forstærke effekten mod storkenæb i vintersæd om efteråret, mens Lexus eller Oxitil har god effekt mod kornblomst. Planteproduktion

Timing af ukrudtssprøjtning er en vigtig forudsætning for en effektiv bekæmpelse. På marken, som vises på foto til venstre, er forageren sået senere end resten af marken. Sprøjtningen er udført samme dag. Fordi storkenæb har været helt små på forageren, er de bekæmpet 100 procent, mens der er mange tilbage i resten af marken (nærbillede øverst), hvor de var blevet store, inden der blev sprøjtet. Planteproduktion

Grøn skærmaks og hanespore Grøn skærmaks og hanespore har en livsform og biologi, der gør dem til vanskelige ukrudtsarter at håndtere i majs. De er varmeelskende og spirer ofte sent frem. Det er ikke ualmindeligt, at man kan se fremspiring, når den øvrige ukrudtsbekæmpelse er afsluttet (foto til venstre). Da de begge er sommer-enårige, passer livsformen til majs. Det vil sige, de spirer frem om foråret og kaster frø samme sommer. Derfor vil ensidig dyrkning af majs kunne føre til store problemer med disse arter. Sædskifte og opmærksomhed rettet imod at bekæmpe skærmaks og hanespore så snart de optræder, er vigtige forholdsregler.