At opdage depression og angst i skyggen af døden Indlæg til årsdagen i Foreningen for Palliativ Indsats Tine Kjær Vestergaard

Forebyggelse af depression hos palliationspatienter Forebyggelse

Behandling Klinisk interview Screening

OpfølgningDokumentationPjece

Screening Given the prevalence of depression in palliative care, it is advisable to attempt to identify cases in all patients. Some health professionals use a depression screening tool to do this; others ask patients about mood as part of a general symptom assessment. There is mixed evidence on the ability of screening tools to improve patient outcomes. However, it is unlikely that screening for depression will cause patients harm, and due to the frequency of depression in this population, many palliative care services do screen patients. (s. 13 I EAPC)

Screening To avoid burdening patients, consider using a generic symptom assessment scale that includes one or more questions on mood and/ or depression (e.g. the Edmonton Symptom Assessment Scale (ESAS) (83) the Palliative care Outcome Scale (POS) (84-86), or an overall quality of life scale (e.g. EORTC QLQ) (87). If the patient’s response indicates depression, consider also using a depression specific screening tool or assessment scale. (EAPC s 15)

Screening På Hospice Søndergård har vi besluttet, at vi vil gøre et større opsøgende arbejde i forhold til at identificere depression hos de mennesker, som kommer her, men at denne identificering først skal foretages i forlængelse af opfølgningssamtalen ca 3 dage efter ankomst. Dette giver mulighed for at få lindret andre plagsomheder først. Dette gør sig gældende, undtagen i de tilfælde, hvor beboeren er så tydeligt deprimeret eller selvmordstruet, at det er nødvendigt at iværksætte behandling med det samme. I givet fald er der tale om, at vi tværfagligt vurderer, hvad vi skal gøre. (Klinisk retningslinje Depression, Hospice Søndergård)

Screening

In introducing screening, it is important to ensure that clinicians are able to perform competent clinical assessment, treatment and referral as appropriate. Validity of assessment must be balanced against brevity, so as not to burden frail patients with prolonged questioning. Diagnosing depression in palliative care is challenging. Depression is particularly difficult to differentiate from normal distress in this population, as advanced disease often invokes fear, sadness or spiritual distress. Health professionals must balance the risk of medicalising normal distress with the risk of under-detecting and under- treating depression. (s. 13 I EAPC)

Screening The Beck Depression Inventory Måler graden af selvrapporteret depression Er valideret til cancerpatienter i palliativ fase Udviklet af Dr. Aaron T Beck, amerikansk psykiater og professor. BDI (1961), BDI-1A (1978), BDI-II (1996) 21 spørgsmål, svarmulighed 0-3 Muligt at adskille fysiske og psykiske symptomer

Screening

Klinisk interview Brug tid på at tale symptomerne igennem afbalanceret i forhold til beboerens tilstand. Inddrag de pårørende, hvor det er muligt og meningsfuldt. Vær tydelig med, hvad det er, du er i gang med at undersøge og hvorfor, så der ikke kan opstå tvivl om dine hensigter. Afstem det, du tror, du har set og hørt med beboeren og eventuelle pårørende

Klinisk interview Fokus på at træne personalet til at udføre dette. Eksempel på klinisk interview, hvis symptomet er søvnløshed: Hvordan har du sovet i den senere tid? Hvordan er det, sammenlignet med din vanlige søvn? Er der noget bestemt, som forstyrrer dig, fx smerter? I hvor høj grad vil du sige, at din søvn er forstyrret (lidt, moderat, meget)? Hvor længe har det stået på? Hvilken betydning har det for dig og din hverdag, at søvnen er forstyrret? Har du nogle idéer til, hvad der skal til for at afhjælpe søvnforstyrrelsen? Hvordan skulle din søvn være, hvis det skulle være acceptabelt for dig?

Klinisk interview Eksempler på spørgsmål, hvis symptomet er ønsket om at afslutte livet ved egen hjælp: Har jeg forstået det rigtigt, at du har tanker om at tage livet af dig? Hvor længe har den tanke rumsteret? Hvor meget fylder den tanke? Tænker du på det ind imellem, tit, hele tiden? Har du lagt planer for, hvordan det skulle foregå? Kender du tanken fra andre tidspunkter i dit liv? Har du en fornemmelse af, hvad der gør, at du ikke har gjort det endnu? Hvordan er det for dig at tale om dette ønske?

Diagnoser der kan forstyrre billedet Uræmi Hyper- og hypokalkæmi Hyper/hypoglykæmi B12 vitaminmangel Infektioner Hypo/hyperthyreoidisme Binyrebarkinsufficiens Hjernetumor eller hjernemetastaser Apoplexia Cerebri Demens Kognitiv dysfunktion Delirium Stort alkoholforbrug Bivirkninger til medicin/interaktion mellem forskellige præparater Særligt i situationer, hvor beboeren over kortere tid ændrer sig, kan der være tale om fysiologiske faktorer.

Behandling Choice of antidepressant There is no direct evidence from palliative care populations (or indeed the wider population of people with physical illness) to suggest that one antidepressant is preferable over others (107,108). A recent meta-analysis indicated that some second generation antidepressants are marginally better tolerated and more effective than others (145). We recommend therefore that clinicians become familiar with two or three of the better performing antidepressants. We suggest that Mirtazapine, Sertraline and Citalopram are a reasonable selection for use in palliative care patients. Apart from the 15mg and 45mg preparations of mirtazapine, these drugs are all similarly inexpensive (at least in UK). (EAPC, s. 25)

Behandling Where patients have some depressive symptoms but do not reach the threshold for diagnosis of Major Depressive Disorder, it is reasonable to provide general palliative care, without starting specific treatments for depression (see 1.3 & 3.1). Such patients should be monitored and reassessed regularly. (EAPC s 22)

Pjece Forside: Vejledning til beboer og pårørende på Hospice Søndergård Depression Når nedtrykthed, tristhed og håbløshed bliver plagsomt

Side 2: Hvad er depression: Depression defineres som en tilstand, hvor man gennem længere tid føler nedtrykthed, håbløshed, ulyst, tristhed, manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter. I forbindelse med en livstruende sygdom kan depression være vanskelig at skelne fra den frygt og tristhed, som naturligt kan følge med. Hvordan viser depression sig: Depression kan komme til udtryk ved fysiske og psykiske symptomer, f.eks.: Nedtrykthed og tristhed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi, øget trætbarhed, søvnforstyrrelser Tænke- og koncentrationsbesvær Nedsat selvtilid og/eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Meget løftet eller meget dæmpet stemningsleje Tanker om død og selvmord

Pjece Side 3: Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig? Når vi sammen har vurderet, at du har en depression, vil vi tilbyde dig at få den behandlet. Sammen med læge og sygeplejerske vil du være med til at drøfte mulighederne for den medicinske behandling. Derudover kan der være mulighed for: Samtaler med personalet Fysioterapi til afspænding og berøring Samtaler med præst Musik-terapi Vi vil løbende tale med dig om, hvordan du har det og følge op på behandlingen. Hvad kan du selv gøre? Hvis det er muligt for dig, så fortæl os, hvordan du har det, om du har overvejelser vedr. den medicinske behandling eller andet. Hvis det er muligt for dig, kan det være godt at komme lidt ud blandt andre, f.eks. i dagligstuen. Det kan i nogle tilfælde adsprede tankerne. Hvis det ikke er muligt for dig selv at tale med dine nærmeste om, hvordan du har det, kan vi hjælpe dig med dette.

Pjece Side 4 Til dig som pårørende – hvordan kan du få hjælp? Som pårørende til et menneske i sidste fase af livet, kan du opleve, at du bruger mange ressourcer på at være der for den syge. Det er ikke ualmindeligt, at du som pårørende kan have nogle af de beskrevne symptomer på depression. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du har en depression. I perioder kan det være nødvendigt at få hjælp til at få overblik over din egen situation. Personalet står gerne til rådighed for en snak. Derudover kan det være en god ide at gøre brug af nogle af flg. tilbud: Kræftens Bekæmpelses Rådgivning og ’Kræftlinien’ Cancerforum.dk, som er et chat-forum Henvendelse til din praktiserende læge Samtaler med din præst

Dokumentation Kontaktsygeplejersken opretter et plagsomt symptom i Flex-journalen, som kaldes Depression, og her beskrive symptomer og konklusioner fra screeningen, samt behandlingsplanen. Herunder beskrives også, såfremt beboeren ikke ønsker behandling. Såfremt beboeren modtager antidepressiv medicin ved ankomsten, fortsættes denne og dette beskrives under samme plagsomme symptom til senere opfølgning. (Klinisk vejledning Depression, Hospice Søndergård)

Dokumentation

Opfølgning I et kontinuerligt samarbejde med beboeren og de tværfaglige ressourcer monitorere, hvordan beboeren oplever sig lindret for depressive symptomer. Dette gøres ved fornyet screening med BDI-II skemaet 1 gang ugentligt, og kan varetages af anden sygeplejerske end kontaktpersonerne ved deres fravær. Resultaterne skrives ligeledes i Flex-journalen under det allerede oprettede ”Depression.” (Klinisk vejledning Depression, Hospice Søndergård)

Effekterne på kvaliteten Vi har opnået at få et større generelt fokus på depressionssymptomet på hospice Vi er blevet bedre til at beskrive, hvad vi observerer og knytte handlinger til Vi giver mindre antidepressiv medicin, blandt andet fordi vi screener, men også fordi vi taler grundigere med beboeren om depression og deres ønsker i den forbindelse. Vi er blevet mere opmærksomme på, at der findes mange andre psykiske tilstande hos kræftpatienter i palliativ fase, som ikke kan kaldes depression og ikke skal behandles som sådan. Vi er blevet mere opmærksomme på at bruge EORTC skemaet til at belyse symptomer og sammenhænge mellem disse.

Tak for jeres opmærksomhed