At opdage depression og angst i skyggen af døden Indlæg til årsdagen i Foreningen for Palliativ Indsats Tine Kjær Vestergaard.

Præsentationer af emnet: "At opdage depression og angst i skyggen af døden Indlæg til årsdagen i Foreningen for Palliativ Indsats Tine Kjær Vestergaard."— Præsentationens transcript:

1 At opdage depression og angst i skyggen af døden Indlæg til årsdagen i Foreningen for Palliativ Indsats Tine Kjær Vestergaard

2

3

4 Hellig ko

5 Også en hellig ko

6

7 Forebyggelse af depression hos palliationspatienter Vigtigst af alt er forebyggelse

8 Klinisk retningslinje Behandling Klinisk interview Screening

9 Klinisk retningslinje OpfølgningDokumentationPjece

10 Effekterne på kvaliteten Vi har opnået at få et større generelt fokus på depressionssymptomet på hospice Vi er blevet bedre til at beskrive, hvad vi observerer og knytte handlinger til Vi giver mindre antidepressiv medicin, blandt andet fordi vi screener, men også fordi vi taler grundigere med beboeren om depression og deres ønsker i den forbindelse. Vi er blevet mere opmærksomme på, at der findes mange andre psykiske tilstande hos kræftpatienter i palliativ fase, som ikke kan kaldes depression og ikke skal behandles som sådan. Vi er blevet mere opmærksomme på at bruge EORTC skemaet til at belyse symptomer og sammenhænge mellem disse.

11 Screening To avoid burdening patients, consider using a generic symptom assessment scale that includes one or more questions on mood and/ or depression (e.g. the Edmonton Symptom Assessment Scale (ESAS) (83) the Palliative care Outcome Scale (POS) (84-86), or an overall quality of life scale (e.g. EORTC QLQ) (87). If the patient’s response indicates depression, consider also using a depression specific screening tool or assessment scale. (EAPC s 15)

12 Screening På Hospice Søndergård har vi besluttet, at vi vil gøre et større opsøgende arbejde i forhold til at identificere depression hos de mennesker, som kommer her, men at denne identificering først skal foretages i forlængelse af opfølgningssamtalen ca 3 dage efter ankomst. Dette giver mulighed for at få lindret andre plagsomheder først. Dette gør sig gældende, undtagen i de tilfælde, hvor beboeren er så tydeligt deprimeret eller selvmordstruet, at det er nødvendigt at iværksætte behandling med det samme. I givet fald er der tale om, at vi tværfagligt vurderer, hvad vi skal gøre. (Klinisk retningslinje Depression, Hospice Søndergård)

13

14

15 Screening The Beck Depression Inventory Måler graden af selvrapporteret depression Er valideret til cancerpatienter i palliativ fase Udviklet af Dr. Aaron T Beck, amerikansk psykiater og professor. BDI (1961), BDI-1A (1978), BDI-II (1996) 21 spørgsmål, svarmulighed 0-3 Muligt at adskille fysiske og psykiske symptomer

16 Screening

17

18

19

20 Klinisk interview Brug tid på at tale symptomerne igennem afbalanceret i forhold til beboerens tilstand. Inddrag de pårørende, hvor det er muligt og meningsfuldt. Vær tydelig med, hvad det er, du er i gang med at undersøge og hvorfor, så der ikke kan opstå tvivl om dine hensigter. Afstem det, du tror, du har set og hørt med beboeren og eventuelle pårørende

21 Klinisk interview Fokus på at træne personalet til at udføre dette. Eksempel på klinisk interview, hvis symptomet er søvnløshed: Hvordan har du sovet i den senere tid? Hvordan er det, sammenlignet med din vanlige søvn? Er der noget bestemt, som forstyrrer dig, fx smerter? I hvor høj grad vil du sige, at din søvn er forstyrret (lidt, moderat, meget)? Hvor længe har det stået på? Hvilken betydning har det for dig og din hverdag, at søvnen er forstyrret? Har du nogle idéer til, hvad der skal til for at afhjælpe søvnforstyrrelsen? Hvordan skulle din søvn være, hvis det skulle være acceptabelt for dig?

22 Klinisk interview Eksempler på spørgsmål, hvis symptomet er ønsket om at afslutte livet ved egen hjælp: Har jeg forstået det rigtigt, at du har tanker om at tage livet af dig? Hvor længe har den tanke rumsteret? Hvor meget fylder den tanke? Tænker du på det ind imellem, tit, hele tiden? Har du lagt planer for, hvordan det skulle foregå? Kender du tanken fra andre tidspunkter i dit liv? Har du en fornemmelse af, hvad der gør, at du ikke har gjort det endnu? Hvordan er det for dig at tale om dette ønske?

23 Dokumentation Kontaktsygeplejersken opretter et plagsomt symptom i Flex-journalen, som kaldes Depression, og her beskrives symptomer og konklusioner fra screeningen, samt behandlingsplanen. Herunder beskrives også, såfremt beboeren ikke ønsker behandling. Såfremt beboeren modtager antidepressiv medicin ved ankomsten, fortsættes denne og dette beskrives under samme plagsomme symptom til senere opfølgning. (Klinisk vejledning Depression, Hospice Søndergård)

24 Opfølgning I et kontinuerligt samarbejde med beboeren og de tværfaglige ressourcer monitorere, hvordan beboeren oplever sig lindret for depressive symptomer. Dette gøres ved fornyet screening med BDI-II skemaet 1 gang ugentligt, og kan varetages af anden sygeplejerske end kontaktpersonerne ved deres fravær. Resultaterne skrives ligeledes i Flex-journalen under det allerede oprettede ”Depression.” (Klinisk vejledning Depression, Hospice Søndergård)

25

26 Tak for jeres opmærksomhed

27 Screening Given the prevalence of depression in palliative care, it is advisable to attempt to identify cases in all patients. Some health professionals use a depression screening tool to do this; others ask patients about mood as part of a general symptom assessment. There is mixed evidence on the ability of screening tools to improve patient outcomes. However, it is unlikely that screening for depression will cause patients harm, and due to the frequency of depression in this population, many palliative care services do screen patients. (s. 13 I EAPC)

28 Screening

29 Diagnoser der kan forstyrre billedet Hyper- og hypokalkæmi Hyper/hypoglykæmi B12 vitaminmangel Uræmi Infektioner Hypo/hyperthyreoidisme Binyrebarkinsufficiens Hjernetumor eller hjernemetastaser Apoplexia Cerebri Demens Kognitiv dysfunktion Delirium Stort alkoholforbrug Bivirkninger til medicin/interaktion mellem forskellige præparater Særligt i situationer, hvor beboeren over kortere tid ændrer sig, kan der være tale om fysiologiske faktorer.

30 Behandling 3.9.1 Choice of antidepressant There is no direct evidence from palliative care populations (or indeed the wider population of people with physical illness) to suggest that one antidepressant is preferable over others (107,108). A recent meta-analysis indicated that some second generation antidepressants are marginally better tolerated and more effective than others (145). We recommend therefore that clinicians become familiar with two or three of the better performing antidepressants. We suggest that Mirtazapine, Sertraline and Citalopram are a reasonable selection for use in palliative care patients. Apart from the 15mg and 45mg preparations of mirtazapine, these drugs are all similarly inexpensive (at least in UK). (EAPC, s. 25)

31 Behandling Where patients have some depressive symptoms but do not reach the threshold for diagnosis of Major Depressive Disorder, it is reasonable to provide general palliative care, without starting specific treatments for depression (see 1.3 & 3.1). Such patients should be monitored and reassessed regularly. (EAPC s 22)