Har hvedegalmyg betydning i Danmark ? Af Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion

Hvedegalmyg (Fotos: Finn Olsen) Den voksne hvedegalmyg er klar til at lægge æg med bagkroppen i et hvedeaks. Senere fremkommer de orangegule larver (til højre). (Fotos: Finn Olsen)

Larvernes sugning resulterer i mere eller mindre skrumpne kerner Larvernes sugning resulterer i mere eller mindre skrumpne kerner. Her både angrebne og uangrebne kerner.

Heldigvis er der udviklet feromonfælder til at følge flyvningen af den orangegule hvedegalmyg. Disse fælder fanger stort set kun hvedegalmyg, fordi der er opsat et feromon fra den hunlige hvedegalmyg, som tillokker hannerne. Der er p.t ikke udviklet nogen feromonfælder for den gule hvedegalmyg, som vurderes at være mindre udbredt. En anden fordel er, at der i England – ud fra fangsterne i fælderne – er udviklet en bekæmpelsestærskel.

Engelsk tærskel for fangst i feromonfælder Over 20-30 hvedegalmyg pr. fælde indenfor 2 dage, såfremt hveden er i vækststadium 47-61 (begyndende skridning til begyndende blomstring).

Hvedesorters modtagelighed, hvedegalmyg (engelske data) 175 150 125 Rel. larveangreb 100 75 Der findes hvedesorter, der er resistente mod hvedegalmyg, og hvor bekæmpelse ikke er aktuel. Dyrkning af resistente sorter nedsætter også bekæmpelsesbehovet året efter. Af de i Danmark dyrkede sorter er kun Robigus og Glasgow resistente. Sorterne er resistente mod den orangegule hvedegalmyg, men ikke mod den gule hvedegalmyg, som vurderes at være mindre udbredt. På y-aksen er vist relativ larveangreb. Det gennemsnitlige larveangreb i alle sorter er sat til forholdstal 100. 50 25 Gladiator Smuggler Napier Access Malacca Consort Einstein Claire Hereward Glasgow Welford Robigus Brompton

Registreringsnet 2006 (www.landscentret.dk/regnet)

Gns. fangst i fælder indenfor 2 døgn Fangster 2006 Ugenr. Gns. fangst i fælder indenfor 2 døgn 22 (29/5-4/6) 0,6 23 (5/6-11/6) 1,1 24 (12/6-18/6) 8,2 25( 19/6-25/6) 53,8 26 (26/6-2/7) 41,9 Gennemsnit af op til 79 lokaliteter. Oversigt over Landsforsøgene 2006 s. 101

Årsag til ”resistens” ved begyndende blomstring I cellevævet dannes løbende flere og flere organiske syrer (cumarsyre, ferulasyre). Syrerne gør planten resistent mod larvernes enzymer. Larverne dør af sult, når de ikke længere kan bruge deres enzymer til at nedbryde plantevævet og dermed få føden.

Blomstringen starter midt i akset og bevæger sig herfra opad og nedad Blomstringen starter midt i akset og bevæger sig herfra opad og nedad. Her er blomstringen midt i akset afslutttet, og støvdragerne hænger ud.

Hvedegalmyg 1 forsøg Slesvig Holsten 2004 35 30 25 20 Merudbytte, hkg/ha 15 10 5 Et forsøg fra Slesvig Holsten med meget kraftige angreb og bekæmpelse med Karate. Forsøgene viser, at timing er meget vigtig. Ved behandling i vækststadium 42 (akset svulmer, men er ikke synligt) er der et merudbytte for bekæmpelse på 30,5 hkg/ha, og i vækststadium 71 er merudbyttet 4,4 hkg/ha. st. 42 (28/5) st. 59 (8/6) st. 71 (22/6) st. 75 (6/7) Behandlingstidspunkt

8 landsforsøg med bekæmpelse af hvedegalmyg i 2006 Ingen merudbytter for bekæmpelse. For sen eller for lille flyvning. I et forsøg med flyvning over tærsklen fra beg. blomstring var kun sideskuddene angrebne.

Procent angrebne kerner, aksprøver, 48 marker 2006 Orangegule hvedegalmyg Gule hvedegalmyg Gns. variation. variation 1,5 0-11 0,4 0-9 (Oversigt over Landsforsøgene 2006 s. 101)

Skadetærskler, procent angrebne kerner Engelsk skadetærskel: 10 procent angrebne kerner i foderhvede, 5 procent angrebne kerner i brød- og fremavlshvede, da faldtallet hhv. spireevnen kan forringes. Det antages, at kernevægten reduceres med 40 procent ved angreb. Dvs. at 10 procent angrebne kerner resulterer i 4 procent tab.

Dansk tolerance for kerneangreb Over 3-4 procent angrebne kerner. Forudsætninger: udbringning 65 kr./ha, insekticid 30 kr./ha, kornpris 90 kr./hkg, udbytteniveau 70-80 hkg/ha. 7 af de 48 marker har i 2006 haft lidt over 4 procent angrebne kerner (sum af orangegule og gule hvedegalmyg).

Temperaturmodeller for begyndende flyvning Tysk model: temperatursum 450 graddage med basis 6 grader, Finsk model: temperatursum 400 graddage med basis 5 grader.

Udvikling af temperaturmodel til danske forhold DJF har analyseret data fra registreringsnettet i 2006. Både den finske og tyske model angiver en for tidlig flyvning under danske forhold. Følgende model gav den bedste sammenhæng: 534 +/-33 graddage med basis 7 grader.

Kun risiko for angreb hvis: der er mange hvedegalmyg i jorden √, temperaturen i foråret og frem til st. 47-61 er rimelig høj ٪, jorden er fugtig frem til st. 47-61, da der ellers er mange overliggere √, det i st. 47-61 er vindstille, tørt og lunt vejr, da der ellers ikke lægges mange æg √.

Konklusion Der skal ske et sammenfald af mange faktorer for at få betydende angreb. Der er derfor større sandsynlighed for at der ikke kommer angreb, end der kommer angreb. Anskaf selv feromonfælder, hvis du dyrker meget hvede.

Feromonfælder Landscentret har i 2007 igen fældesæt i ca. 100 hvedemarker i samarbejde med planteavlskonsulenterne. Se www.landscentret.dk/regnet. Frøsalget sælger fældesæt til 350 kr. ekskl. moms, dog 250 kr. ved bestilling af et større antal f.eks. via konsulent.