Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Advertisements

Afkobling af stivelsesstøtte
Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt
Konsulent Ole Møller Hansen
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Vesthimmerlands Landboforening
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Landskonsulent Leif Knudsen
Det økonomiske øko- sædskifte
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Etablering og vækstregulering af vinterraps
Forsøg med husdyrgødning
H:\OVH-DL\EU\0029sfb.ppt – EU-reform Planteproduktion 2004 Hvad indeholder EU-reformen, og hvilke tiltag må der forventes i forlængelse af reformen.
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
Almindelig rajgræs Kvælstof Vækstregulering Svampesygdomme Skadedyr Foto: Jens Tønnesen.
DLF–TRIFOLIUM Græsfrøkonferencen 2008 Søren Halbye; Salgs- og marketingdirektør.
Artsvalg og etablering af kløvergræs
Prisudviklingen på kort sigt Future markedet.
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Etablering af raps og valg af sort
Michael Højholdt VFL Planteproduktion Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighed Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling.
1 til bekæmpelse af kartoffelskimmel. 2 Generel information AktivstofCyazofamid Indhold400 g pr. liter FormuleringSC Ny kemisk klasse.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Landskonsulent Christian Haldrup
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Andreas Østergaard, Hunsballe Frø A/S og KWS SCANDINAVIA AB
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
Thorsten Rahbek Pedersen
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Frøsektion Dansk Landbrug Bestyrelsens Beretning for 2007
”Sådan høster vi græsfrø”.
Landskonsulent Christian Haldrup
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Internationalisering af forskning og forsøg Spredning af kornets bladsvampe på tværs af landegrænser – og dets konsekvenser for dansk planteavl Mogens.
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme i rajgræs og strandsvingel Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Eksport af økologiske markfrø
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Verdens-, Eu’s- og det danske marked for frø Sekretariatschef Ole Bech Bondesen.
Brancheudvalget for Frø
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Hvorfor faste kørespor?
Kløver- og græsfrøproduktion til eksport er et fokusområde i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Regional rådgivare Jordbruksverket
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vægt og volumen Rødsvingel, 1000 kg råvare med 18 pct. affald Meget let affald Let affald.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Landboforeningen Gefion Bekæmpelse af græsukrudt - behov og muligheder v/ Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Vækstregulering Christian Haldrup Landskonsulent Sektion for Korn, Frø og Industriafgrøder, Planteavl.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Brancheudvalget for Frø EU-import/eksport af græsfrø Nov
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Resultater fra Landsforsøgene med ukrudtsbekæmpelse i markfrø
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Præsentationens transcript:

Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?

Sorø - Slagelse Landboforening 1.Økonomien 2.Støtte afkobles udbytte 100 %? 3.Hvordan hvis dyrkning af avl med koblet støtte hhv. ophører eller ønskes påbegyndt? 4.Hvad sker hvis vi tilsammen producerer mere/mindre end referencemængden

Sorø - Slagelse Landboforening Kilde: Brancheudvalget for Frø 4,38

Sorø - Slagelse Landboforening Nøgledata for frø i referenceperioden. gns

Sorø - Slagelse Landboforening Ligevægtsudbytte, alm. rajgræs, DB1 Kr./ha Balance -punkt Kg frø/ha

Sorø - Slagelse Landboforening Økonomisk konsekvens, alm. rajgræs Born holm FynNord- jylland Øst- jylland Sjæl- land Gns.udb., kg Tab v. afkobl., kr

Sorø - Slagelse Landboforening Ligevægtsudbytte, rødsvingel, DB1 Ca.866 kg kr kr. Kg frø pr. ha

Sorø - Slagelse Landboforening Ligevægtsudbytte, rødsvingel, DB1 866 kg kr kr. Kg frø pr. ha

Sorø - Slagelse Landboforening Økonomisk konsekvens, rødsvingel Born holm FynNord- jylland Øst- jylland Sjæl- land Gns.udb., kg Tab v. afkobl., kr

Sorø - Slagelse Landboforening Ligevægtsudbytte, strandsvingel, DB kg 6410 Kr./ha

Sorø - Slagelse Landboforening Økonomisk konsekvens, strandsvingel Born holm FynNord- jylland Øst- jylland Sjæl- land Gns.udb., kg -1093(668)(891)929 Tab v. afkobl., kr

Sorø - Slagelse Landboforening Ligevægtsudbytte, engrapgræs, DB1 822 kg Kr./ha 1368

Sorø - Slagelse Landboforening Ligevægtsudbytte, engrapgræs, DB1 822 kg Kr./ha ca

Sorø - Slagelse Landboforening Ligevægtsudbytte, hvidkløver, DB1

Sorø - Slagelse Landboforening Prisudvikling græsfrø , kr./hkg.

Sorø - Slagelse Landboforening Hvad betyder det for en frøavler? Rødsvingel: Før:1800 x 7,50 = Eft.:1800 x 4, = Differens = 2.562

Sorø - Slagelse Landboforening Hvad betyder det for en frøavler? Alm. rajgræs: Før:1400 x 9,27 = Eft.:1400 x 6, = Differens = 850

Sorø - Slagelse Landboforening Hvad betyder det for en frøavler? Strandsvingel: Før:1400 x 9,47 = Eft.:1400 x 5, = Differens = 3.762

Sorø - Slagelse Landboforening Hvordan kan/skal man agere, såfremt afkoblingen gennemføres fuldt ud på alle arter?

Sorø - Slagelse Landboforening Man skal regne på det! - Og hvis man ikke før har gjort det, er det tvingende nødvendigt at lave en kalkule for hver enkelt art i sin markplan!

Sorø - Slagelse Landboforening Ja – men hvad skal rødsvingel da koste for at 1100 kg rødsvingel (Landsgennemsnit er 1115 kg) kan være konkurrencedygtigt med 80 hkg vinterhvede?

Sorø - Slagelse Landboforening 80 hkg x 90 kr./hkg – 2100 = X kr./kg x 1115 kg – 2863 X = 7,14 kr./kg Det svarer til ca. 1,50-2,00 kr./kg mere end forventet til 2004 eller til en stigning på ca %.

Sorø - Slagelse Landboforening Ja men kornet koster kun 75 kr. i 2005? OK! 80 hkg x 75 kr./hkg – 2100 = X kr./kg x 1115 kg – 2863 X = 6,07 kr./kg Det svarer til ca. 0,80 kr./kg mere end forventet til 2004

Sorø - Slagelse Landboforening 1.Er EU med Danmark som storproducent af markfrø så dominerende på markedet, så vi kan trække prisen op? 2.Kan markedet bære det? 3. Vil firmaerne indeksere arter? 4. Hvordan reagerer man i Oregon, Canada, Australien og New Zealand?

Sorø - Slagelse Landboforening 1)god udnyttelse af maskinkapacitet 2) spredning af spidsbelastninger 3) Sædskifte 4)Miljøvenligt 5) Høj præmiering af god driftsledelse Uanset hvad, så skal vi fortsat dyrke frø fordi:

Sorø - Slagelse Landboforening Sidst men ikke mindst skal en stor grad af kompetence på noget, som man er god til, selvfølgelig udnyttes!

Sorø - Slagelse Landboforening Rødkløver Hvidkløver Alm. rajgræs Rødsvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs