Inflation Grundmodel Erhvervsøkonomi / Managerial Economics

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Produktionsfunktion Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Advertisements

Produktionsfunktion Lang sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
– med fælles MC-funktion
Produktionsøkonomi Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 4 - 7
Fuldkommen konkurrence
Indtægter (indtjening)
Monopol Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen
Monopolistisk konkurrence
Fuldkommen konkurrence
Grundbegreb + Priselasticitet
Prisdiskrimination af 3. grad Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Annuitet og Payback Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Afløsningsopgave 2.
Kapitalværdi Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen
Forenet produktion i fast mængdeforhold
Prisdiskrimination af 2. grad
Lånetyper Stående, Serie, Individuelt
Lånetyper Annuitet Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Inflation Kapitalværdi Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Monopolistisk konkurrence
Lånetyper Stående, Serie, Individuelt Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics 1Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ.
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 1 vare produceret på 2 anlæg Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics.
Forenet produktion i fast mængdeforhold
Skat, inflation og kalkulationsrente
1 Opgave 26 ”Lineær Programmering - Slackværdi ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Opgave 6 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Opgave 29 ”Statistisk Sikkerhed for Ei ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 63 ”Isoquant – Ændret Pris på Input ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 12 ”Isoquanter – Economic Region ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Opgave 51 ”Isoquant – Ændret Produktivitet ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 3 ”Indkomstelasticiteter og Indkomstbegrebet” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 30 ”Statistisk Sikkerhed for Ep ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
”Lineær Programmering - Maksimering”
”Lineær Programmering - Minimering”
1 Opgave 42 ”Fastlæg Indkomstelasticiteten ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 Monopolistisk konkurrence På kort sigt Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Opgave 16 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Opgave 45 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Opgave 49 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 vare på 2 markeder, samme pris
1 Fuldkommen konkurrence Kort sigt Kjeld Tyllesen Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 2 varer på 2 markeder – med fælles MC- funktion Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Opgave 64 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
”Lineær Programmering - Skyggepriser”
Opgave 24 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Opgave 18 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
7. Virksomhedens omkostninger
1 Opgave 33 ”Udregn og Kommentér Værdien af MC ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Prisdiskrimination Med ubegrænset kontrakt Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 Knap kapacitet, 2 varer Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Prisdiskrimination af 2. grad
1 Opgave 13 ”Sammensat afsætningsfunktion ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Opgave 36 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics ”Afsætningsfunktion”
1 Opgave 38 ”Indkomstelasticitet – Værdier ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 2 ”Indkomstelasticiteter” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Prisdiskrimination af 1. grad Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Prisdiskrimination af 3. grad Forudsætninger og Opgave
Monopol Forudsætninger og Opgave
Opgave 17 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Opgave 5 ”Omkostningsfunktioner på Total- og Enhedsniveau ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 8 ”Fastlæg efterspørgsels- og MR-funktionen” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Beskatning Afskrivninger Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Lånetyper Annuitet Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Præsentationens transcript:

Inflation Grundmodel Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Formål Det er formålet med denne gennemgang at - Redegøre for og nærmere fastlægge indhold og betydning af begrebet ”Inflation” - Diskutere ”Faste” og ”Løbende” priser - Vise og eksemplificere inflationens betydning for de beløb, der indgår i kalkuler med tiden som variabel Mens - At vise og eksemplificere, hvordan Inflation påvirker den kalkulationsrente og den metode, der anvendes i beregninger af Kapitalværdi behandles i en separat film, ”Inflation – Beregning af Kapitalværdi” Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Definitioner Når vi ser os omkring, ser vi bl.a. følgende definitioner af ”Inflation” ”stigning i pris- og lønniveauet med bl.a. et fald i pengenes købekraft til følge” (Den danske ordbog) ”inflation, inden for økonomi en proces, der er karakteriseret ved vedvarende stigninger i priserne og resulterer i en faldende real købekraft af et givent nominelt pengebeløb” Som oftest benyttes betegnelsen ”inflation” om ”stigninger i det generelle prisniveau målt ved et indeks for fx forbrugerpriser” (Gyldendals store danske ordbog) Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Inflation i praksis Alle 3 definitioner forbinder ”Inflation” med ændringer i pengenes købekraft Der er altså tale om, at der ved inflation finder en generel stigning sted i samfundets prisniveau, hvorved der over tid kan købes færre varer for det samme nominelle pengebeløb Der er tale om, at det er stigningen i det generelle prisniveau - altså priserne på dagligdags forbrugsvarer - som fastlægger inflationens udvikling og størrelse Til at udregne inflationen fastlægges der derfor typisk en ”kurv af dagligdags forbrugsvarer”, altså mad, tøj, IT, ferier, husleje, serviceydelser etc. Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

”Kurv af dagligdags forbrugsvarer” De enkelte poster er udvalgt og indgår med relative vægte, der afspejler befolkningens ”almindelige” og ”gennemsnitlige” forbrug. Dette er fundet ved diverse undersøgelser af forbrugsmønstret for et bredt udsnit af forbrugere Prisstigninger på specielle varer – råstoffer, korn, elektronik, IT etc. etc. – indgår altså kun i beregning af inflationen i det omfang, at de udgør en del af den ovenfor nævnte ”kurv af dagligdags forbrugsvarer” Det skal for en god ordens skyld anføres, at det generelle prisniveau selvfølgelig også kan falde – og så kaldes det Deflation Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Inflation, % pr. år 2000 ∆% 2,9 2001 2,4 2002 2003 2,1 2004 1,2 2005 1,8 2006 1,9 2007 1,7 2008 3,4 2009 1,3 2010 2,3 2011 2,8 2012 Inflationen har i de seneste år udviklet sig således: % År Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

”Faste priser” I de gennemførte kalkuler og beregninger i andre film har vi – uden at være særlig præcise om det – anvendt ”faste priser” ”Faste Priser” betyder, at vi ikke tager prisudviklingen over tid i betragtning og altså ikke ind i beregningerne af vores tal Så dermed bliver priserne ”faste”, og regnet i faste priser bliver den anførte udvikling i beløb altså reelt til et mængdeindeks, idet de enkelte beløb typisk kan udregnes som ”Q * P”, hvor P så altså er uændret Faste priser År => 1 2 3 4 5 6 P 500 Q 250 280 300 290 270 P * Q = Beløb 125.000 140.000 150.000 145.000 135.000 Som det ses, bliver ”Beløb” ovenfor altså reelt et mængdeindeks Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Løbende priser, konstant inflation Hvis det nu i stedet forudsættes, at - udviklingen i P ovenfor vil følge den generelle inflationsrate i alle perioder, - den generelle inflationsrate vil være konstant i alle perioder, får man nu i Hvor Pår 2 = 530,45 = 515 (= Pår 1) * (1 + 0,03) Hvor Pår 32 = 546,36 = 530,45 (= Pår 2) * (1 + 0,03) Hvor Pår 1 = 515 = 500 (= Pår 0) * (1 + 0,03) Etc. Løbende priser, konstant inflation År => 1 2 3 4 5 6 P 500,00 515,00 530,45 546,36 562,75 579,64 597,03 Q 250,00 280,00 300,00 290,00 270,00 P * Q = Beløb 125.000 128.750 148.526 163.909 163.199 144.909 161.197 Konstant Inflationsrate/år: 3% Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

”Løbende priser” Men som oftest vil alle salgs- og kostpriser jo IKKE følge den samme gennemsnitlige og konstante generelle udvikling i prisniveauet Der vil derimod i virkeligheden som oftest være forskel på den fremtidige prisudvikling i salgspriser for egne produkter/ydelser og så prisudviklingen for omkostninger så som husleje, lønninger, råstoffer, serviceydelser, renter etc. Så for at gøre det mere virkelighedsnært må man derfor i sine kalkuler i stedet anvende ”Løbende priser”, hvor der i hver periode anvendes netop de salgs- og kostpriser, som man forventer vil gælde i den pågældende periode for den pågældende indtægts-/omkostningsart Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Omregning fra Løbende til Faste priser Det vil altså betyde, at ved denne variant af ”Løbende priser” skal - hver indtægts- og omkostningselement - vurderes individuelt - med henblik på at fastlægge udviklingen i P og omkostninger - for hver periode Så i omregningen fra Løbende til Faste priser bliver der således 2 dimensioner; art og tid (periode) Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Periode A r t Art og tid (periode) Periode 0 1 2 3 4 Omsætning, produkt A Omsætning, produkt B Vareforbrug Lønninger Husleje Skattemæssige afskrivninger A r t Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Individuel inflationsregulering Denne individuelle inflationsregulering er her gjort for ét enkelt element i den totale kalkule, der her ud over altså også vil indeholde andre indtægtsposter og diverse omkostningsposter så som materialer, lønninger, husleje, afskrivninger, renter, skat m.m. * (1 + 0,025) * (1 + 0,02) * (1 - 0,01) * (1 + 0,0) Etc. Løbende priser, variabel inflation År => 1 2 3 4 5 6 P 500,00 512,50 522,75 517,52 509,76 519,95 Q 250,00 280,00 300,00 290,00 270,00 P * Q = Beløb 125.000 128.125 146.370 155.257 150.082 127.440 140.388 Inflationsrate: Årlig prisudvikling 2,5% 2,0% -1,0% 0,0% -1,5% Bemærk, at der her er forudsat såvel inflation (år 1, 2 og 6), konstante priser (år 4) og deflation (år 3 og 5) Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Udvikling i P, sammenligning For perspektivets skyld sammenligner vi udviklingen i P og i Omsætning under de forskellige forudsætninger Ved Faste priser er der altså et konstant beløb i alle perioder, ved Konstant inflation bliver der tale om en eksponentiel udvikling i beløb, mens ”Variabel inflation” er mere virkelighedsnær – men selvfølgelig ikke bedre end realismen af egne forudsætninger! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Udvikling i P * Q Og når vi ser på udviklingen i Beløb, som her udgør Omsætningen, påvirkes denne også af udviklingen i Q Ved Faste priser bliver Beløb reelt et mængdeindeks, ved Konstant inflation indekseres mængden reelt med en konstant inflations%, og der bliver tale om en eksponentiel udvikling, mens ”Variabel inflation” er mere virkelighedsnær – men også her selvfølgelig ikke bedre end realismen af egne forudsætninger! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Ydelser på lån Det gælder altså, at ved den sidste – og mest virkelighedsnære - variant af ”Løbende priser” skal hver indtægts- og omkostningselement vurderes individuelt med henblik på at fastlægge udviklingen i P og Q for hver periode Men ikke alle elementer i en investerings- eller finansieringsanalyse er påvirket af inflation Det gælder f.eks. renter, afdrag og dermed ydelser på lån. Disse vil i et tidsmæssigt perspektiv være påvirket af renteniveau og model for tilbagebetaling (”afdragsmodel”), men IKKE af generelle prisstigninger, altså inflationen Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Afskrivninger Afskrivninger er påvirket af den prismæssige udvikling i anskaffelses- og salgspriser og kan dermed således ad denne vej være underlagt den almindelige inflationære udvikling – men de enkelte omkostningsførte afskrivningsbeløb må IKKE inflationsreguleres ”af sig selv” ”Skat” er et resultat af indtægter, omkostninger, renter, afskrivninger m.m. og skal IKKE reguleres med inflationen, men beregnes på basis af de enkelte elementer i selvangivelsen Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

”tak for nu.” Afslutning Så nu er der kun tilbage at sige Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS