1 Peter Mair ”Partisystemer” 1. november 2005

2 Disposition Typer af partisystemer Partisystemers struktur Forholdet mellem partisystem og afstemninger

3 Overordnede pointer De politiske partiers betydning er ikke aftagende Forklaringen på partiernes fortsatte betydning skal findes i partisystemet

4 Partisystem Definition: ”The set of all the significant parties in a country, their interactions, and (sometimes) the electoral system and voter loyalities that produce it” (Oxford Concise Dictionary of Politics)

5 Analyseniveauer 1. Det sociale Cleavages Postmaterialisme Andre former for politisk deltagelse (Norris)

6 Analyseniveauer 2. Institutionelt set-up (valgsystem) Føderalisme vs. Enhedsstat Præsidentalt system vs. Parlamentarisme Proportional repræsentation eller enkeltmandskredse

7 Analyseniveauer 3 a. Partisystem Fokus på regeringsdannelse og parlamentarisk repræsentation 3. b. Partierne selv Strategi Nye ideologier

8 Hvorfor partisystemer? Måde at forstå hvordan partier interagerer med og mod hinanden Måde at forstå forskelle i legitimitet og stabilitet i de forskellige landes politiske processer (komparativt aspekt)

9 Typer af partisystemer Udgangspunkt i antallet af partier To partisystem Flerpartisystem

10 Typer af partisystemer Duverger To parti system (USA, England) –Skaber bedre ansvarlighed –Reelle alternativ –Moderat centrumsøgende politiske kampe (konkurrence) Flerpartisystem (Frankrig, Italien) –Vælgerne ingen direkte indflydelse på skabelse af regering –Skaber ideologisk polariserende partier

11 Typer af partisystemer Denne sondring er senere udviklet af forskellige teoretikere (s. 202) –Dahl, Blondel, Rokkan Vigtigste videreudvikling ved Sartori –Inddragelse af ideologisk niveau, som medbestemmende for hvordan partierne interagerer med hinanden på –Mange partier fører til ideologisk polarisering

12 Partisystemets struktur Åbent vs lukket partisystem Relevante faktorer Har forskellige partier adgang til regeringsmagten Har nye partier adgang til parlamentet Hvad er DK?

13 Partisystemer vs vælgerpræferencer Jordskredsvalget i DK 1973 – store ændringer i vælgerpræferencer, men i praksis beholdte de etablerede partier regeringsmagten Partisystemets stabilitet er udslagsgivende for vælgermæssig stabilitet (socialt niveau) snarere end omvendt Trods store sociale forandringer er partisystemerne i Vesteuropa stabile

14 Konklusion Tendens mod en mere åben struktur i partisystemerne Flere partier har fået adgang til regeringsmagten Flere forskellige koalitionsmuligheder –En mere åben og en mindre forudsigelig konkurrence mellem partierne –Destabilisering af partiernes vælgerbase