Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten  Temaer:  Økonomisk/indkomst defineret – eller bredere mål for manglende udfoldelsesmuligheder?  Fattigdomsgrænse,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Opdrift på vindmøllevinger
Advertisements

Markant flere indvandrere i job
Forklaringer på lav ledighed
Stor forskel i erhvervsdeltagelse Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken årige, pct., 2007 Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE:
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Flere indvandrere og efterkommere i fremtiden
Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration af immigranter
Velfærdsmodeller i verden - En kort gennemgang af Peter Dræby og Jeppe Sjørup Kilde:
Changes in the amount of motor variability during a deboning process: Effects of work experience and neck-shoulder discomfort Tine M. T. Madsen.
Tingbjerg og Utterslevhuse
The spatial division of talent in city regions: Location dynamics of business services in Copenhagen Af Høgni Kalsø Hansen & Lars Winther.
Velfærd kontra fattigdom
Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster
Indkomstoverførsler og ulighed
Fattigdom i Danmark og EU Afslutningsevent for fattigdomsåret National Implementing Body Den 30. november 2010 Scandic Copenhagen Paneldebat: Fattigdom.
Flexicurity på dansk Inklusion eller eksklusion af svage grupper?
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger Otto Andersen.
1 Analyse af geografiske valgresultater Søren Risbjerg Thomsen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet.
Korte guidelines: Billede Brug et billede som afspejler dit budskab – og din målgruppe. De billeder du kan hente ved klik på ikon understøtter PensionDanmarks.
Flere indvandrere fra vestlige lande Antal nytilkomne indvandrere, personer Ikke-vestlige indvandrere Øvrige vestlige indvandrere Indvandrere fra.
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
Henrik Thomsen COO, Specialist People Foundation.
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
Overskrift her Tilføj presentations titel i Sidehoved / sidefod. Vis > Sidehoved / sidefod Tekst her 1 9. marts 2011 Chairman Vagn Sørensen Presentation.
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 ’Smart regulering’ – hvor leder flexicurity os hen? Søren Kaj Andersen FAOS.
Simulationsmodeller til vurdering af effekten af risikofaktorintervention Januar 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH ”kick-off”, januar 2007 Simulationsmodeller.
Økonomisk Geografi Globale strømme. Overordnet spørgsmål Hvilke hovedsammenhænge og -forskelle er der mellem de tre økonomiske strømme i verden (FDI,
Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
Sociology and social media af: Mads, Emil, Caspar og Jos.
This Power Point presentation belongs to the Danish Renal Registry, which owns the copyright. It can be freely used for non-commercial study and educational.
Animation på teksten Danish Red Cross 1 ss. Animation på teksten Latrines HVEM OG PÅ HVILKEN BAGGRUND TRÆFFER BESLUTNING OM VALG AF MODEL2
Fattige og gæld Oplæg 18. januar 2012 Jonas Schytz Juul Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Social Work at The Street-Level of Employment Policy - Institutional vs. Professional Challenges European Conference on Social Work Research, Bolzano,
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Peter Billing, Centre for Regional & Tourism Research Oplæg på CKO’s og EBST’s vidensdag ”Fra analyser til erhvervsudvikling” 27. september 2010 Forskning.
1 Status og muligheder for en højere uddannelsesfrekvens blandt unge fra uddannelsesfremmede miljøer Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.
HVORFOR ?. Services HVORFOR ? Services IU Tuition fees and scholarships Whether you are required to pay tuition fees will depend on your country of.
Afleveringsopgave 1 – Opgave 3 Opgaven er baseret på artiklen “The houses that saved the world”, fra The Economist, 30/ Opstil en model for en.
En opgave i Research Methods af Christen Christensen og Rasmus Schjelde. Leisure Management - UCS Roskilde Handelsskole 5.marts 2010.
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
Lene Sandholdt & Johan Kulmbach
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Inclusion in Copenhagen The Special reform 6 March 2013 Nina Hemmersam, Head of department.
Insert picture: Click the icon and insert a picture from your folders. Right-click the picture and ”Send to back”. Change logo Right-click logo and select.
God stiftelsesledelse i internationalt perspektiv Steen Thomsen, Center for Corporate Governance Copenhagen Business School.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Temamøde om flowet mellem a-dagpenge og sygedagpenge Roskilde Hallerne 22. Oktober 2013.
Bedre vilkår for et mangfoldigt Danmark
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
AFFECTIVE WORK and Professional Ethics
IKA e-tænketank 25. August 2016.
Completing secondary education
Introduction to synopsis writing
Incidence, risk and resilience for suicide attempts among children and youth born in and living in Denmark in 2007 By MSc. Erik Christiansen.
Visiteret tid til Hjemmeplejen samt private leverandører
Denitrification in the root zone
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
Hvad skal hovedstaden leve af? VP Jørn Henrik Levy Rasmussen
AIDA Reinsurance Working Party Meeting
Social-og beskæftigelsespolitiske tendenser – ændring i kategorier og problemforståelser over tid Dorte Caswell, lektor på institut for sociologi og socialt.
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne nr 3
Partnerskabsaftalen i praksis
Europæiske udfordringer for planteproduktionen
Goal number 8: «Decent Work and Economic Growth»
DA and the Danish labour market
Præsentationens transcript:

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten  Temaer:  Økonomisk/indkomst defineret – eller bredere mål for manglende udfoldelsesmuligheder?  Fattigdomsgrænse, absolut eller relativ?  Indkomstbegreber: markedsindkomst, bruttoindkomst, disponibel indkomst  Indkomstenheden – ækvivalensskala justering – stordriftsfordele A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten  Fattigdomsandel/risiko/incidens, entry, exit, varighed, recurrence  Særlige fokusområder  Indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande  Børnefattigdom  Arbejdsmarkedet som ”omdrejningspunkt”  ”Fattig på markedsindkomst” – afhængighed af overførselsindkomster – omfang/varighed  Ingen forsikring/ydelse kan ”slå” et job!  Indkomstmobilitet A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten  Økonomisk definition – eller bredere?  ”Deprivation” – begrænsning på udfoldelsesmuligheder udover mangel på penge  Eks spørgsmål i ECHP:  Ability to make ends meet?  Afford replacing worn-out furniture?  Having friends or family visit at least once a month?  Etc, etc  Bredere mål giver aggregerings/indeks problemer A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten  Absolut fattigdomsgrænse USA – politisk fastlagt og reguleret (inflation? Real regulering?)  Minimumsbudget, laveste offentlige ydelse eller?  Relativ fattigdomsgrænse, valg af afskæringspunkt, 50/60 procent af median i fordelingen af (nærmere defineret) indkomst  Ulighedsmål eller fattigdomsmål? A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi Fattigdom i velfærdsstaten  Relativ fattigdom

Peder J. Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi Fattigdom i velfærdsstaten (Vismandsrapporten E06 )

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten Very preliminary April 18, 2010 A Panel Study of Immigrant Poverty Dynamics – Denmark, 1984 – Peder J. Pedersen School of Economics and Management, Aarhus University and IZA, Bonn A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten Fattigdomsandel, 60 procent af median A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten Fattigdomsandel, 60 procent af median A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten Entry rate til status< 60 pct af medianen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten Exit rate fra status< 60 pct af medianen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Kaplan-Meier grafer = ”overlevelses-andel” i status < 60 pct af medianen for population i fattigdom i 1986, 1993 og 2002 A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Indikatorer for indkomstmobilitet, 2006 til 2007, 6 oprindelseslande. (Mobilitet op: andel som skifter fra 2. kvintil til 4. eller 5.. Mobilitet ned: andel i 4. kvintil som skifter til 1. eller 2. kvintil) A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Mobilitetsindikatorer, 2006 til 2007, ikke-vestlige indvandrere, efter opholdstid A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Gini koefficienter, 3 befolkningsgrupper, 1984 – Ækvivalensskala justeret disponibel indkomst A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten April 30, 2010 – Preliminary Immigration and Welfare State Cash Benefits – The Danish Case   Peder J. Pedersen School of Economics and Management Aarhus University and IZA, Bonn   The empirical part of this study is built on a micro panel data set made available by the Rockwool Foundation Research Unit. I am grateful for the opportunity to work with these data and grateful also for competent research assistance from Katrine Pedersen and Chalotte Bøgesvang. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Number of immigrants and descendants from non-western countries, 1980 – A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Participation rates, Non-western immigrants and natives, 1997 – A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Change in employment rate for non-western immigrant women and native women between 2008 and A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Change in employment rate for non-western immigrant men and native men between 2008 and A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Unemployment rate, all and 16 – 24 years old non-western immigrants and descendants, 1996 – A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten  Indikatorer for kriseårene, feb 2008 til feb 2010:  Antal modtagere af kontanthjælp  35 % op for indfødte  4 % ned for ikke-vestlige indvandrere  Antal modtagere af A-dagpenge  106 % op for indfødte  72 % op for ikke-vestlige indvandrere A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Benefit ratio intervals. Non-western immigrants, 2001 and (SBS = (A-dagpenge+Kont.hj. + Sygedagpenge)/bruttoindkomst) A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Annual benefit ratios (SBS), 2001 – A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Annual benefit ratios (SBS), 2001 – A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Relative expenditures on SA benefits (kontanthjælp). Average amounts for individuals in the labor force relative to natives. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Child poverty rates in Norway, Sweden and Denmark. Natives and immigrants from middle and low income countries, A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Distribution of Children by Number of Periods of Persistent Poverty By Immigrant Category in Norway, Sweden and Denmark. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten  Nogle konklusioner:  Aggregeret meget lav poverty share, lav entry rate, høj exit rate  MEN gælder ikke for ikke-vestlige indvandrere  Polariseret billede:  Arbejdsmarkedsintegrationen: positive træk  Men høj afhængighed af velfærdsydelser  Og alligevel det store gab ift poverty rates – forklaring?  Langvarig børnefattigdom specielt foruroligende træk på det lange sigt A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi