Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Til finalen Stofmængde Hvor meget? Reaktioner Hvad vejer det?
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Det sure, det salte, det basiske
”Optimering af tørstofindhold og mængdereduktion af slam”
Klimafamilie i Favrskov
Opvarmning i Mikrobølgeovn:
Vejret Vandet i luften.
Termisk energi Anders og Patricia.
Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t
ENERGI Energiformer Mekanisk energi Elektrisk energi Magnetisk energi
Faglig Literacy Sprogbaseret læring i naturfag Arenaskolen Greve
Bindingstyper. I løbet af 9. klasse skal vi arbejde med fire forskellige bindingstyper: Ionbindinger. (se dias 2-9) Kovalente bindinger (også kaldet.
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Termisk energi -varmeenergi.
Modificering af materialer ved hjælp af plasma
Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?
Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie.
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Vigtige begreber i naturfag
En syre skal kunne afgive en H+ -ion (kravet til en syre) F
Brandteknisk Selskab 7. September 2009 Jørgen Harbst
Hvorfor? Hvad sker der?. Energien bliver alternativ – indhold Formål med emnet Formål med emnet Beskrivelse af de tre vigtigste former Beskrivelse af.
Pigefysik (oversigt) Alle dage: Først teori, så forsøg, afrunding.
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Klimaændringer – kort version
Af Stefanie Harbo Christensen & Anne-Line Lyngsø Thomsen
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Elektrolyse af saltvand
Uv-C stråler rammer et oxygenmolekyle. Energien i Uv-C strålingen går til at splitte oxygenmolekylet op i to oxygenatomer O – et oxygen-atom O 2 – et oxygen-molekyle.
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Adskillelse af stoffer
Afstemning af reaktionsskemaer
Orkaner.
Mekanisk Energi Potentiel Energi Kinetisk Energi
Af Josephine, Ida, Katrine, Medes og Øbo Dækker siderne
Tilstandsformer.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Daves Hoszowski TEC htx
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
JOD.
Energi - hvad er det?.
Til finalen Fedt og olie Fedtsyrer Isomeri Mere fedt Potpourri
Olie Ikke blandbare Vand Olie Ikke blandbare Vand ( hvis vi ikke bruger tricks… ) …… men DET GØR VI … !
Atomer og molekyler.
1 Computersimuleringer af Molekylære Systemer Ulf Rørbæk Pedersen Ph.D. studerende ved Center for glas og tid Roskilde Universitetscenter.
Energi - hvad er det?.
Energi og ressourcer.
Kemiens verden: Opbygningen af stoffer ud fra atomer. Kemi handler om hvordan stoffer opstår. De forskellige stoffer vi omgås er alle opbygget af atomer.
Elektroteknik Ohms lov. Atomer Atomets opbygning.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Bjergarter som kemiske og termodynamiske systemer Forelæsning 4.
Lysets historie og det hvide lys’ farvespektrum. Hvad er lys? Lys er bølger – ligesom lyd- og vandbølger med de samme bølgeegenskaber Lys er partikler.
Lavet af Ajla og Kirtsine
”Elementært Watson” ”Det er ikke så svært, når man først får det lært”
Er der liv på den barske planet Mars?
Sådan virker et Atomkraftværk
Brintkursus.
Rørte og piskede masser
Fedtstoffer.
TRM 1: fredag den 16. august Dagens program!
Professionelle opskrifter og Svindberegning: 2 skoleperiode
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Energi til en verden i forandring
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Faglig regning Kostberegning.
Sådan virker et Atomkraftværk
Præsentationens transcript:

Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.

Termisk energi, bedre kendt som varmeenergi, er en energiform som opstår ved molekyler og atomers bevægelse. Termisk energi måles også i Sl-enheden joule, J. Et stofs termiske energi kan bregnes ved hjælp at: Massen(m), varmefylde© (joke - copyright) og Temperatur (T). E = m * C * T

Is 0 kelvin Is er et fast stof, hvor atomerne sidder i gitterstuktur. 0c Smelte varme, Ls. Beregnes ved hjælp af: Delta-energi ( E) og masse (m). Ls = E / m Is’ varmefylde er 2,040kj / kg * C

Vand Atomerne er varmere, og kan nu bevæge sig lidt mere. Temperaturen ligger omkring 1-99c Væskens struktur Fordampnings varme, Lf. Beregnes ved hjælp af: Delta-energi ( E) og masse (m). Lf = E / m Varmefylden for vand er 4,186kj / kg * C

Varmefylde/faseovergang Varmefylde, C. Kan beregnes ved hjælp af: C = J / kg * grad C er den specifikke varmekapacitet. Så ved beregning af energien, et stof skal bruge til opvarmning således: E = C * m *   t Temperaturstining Fast  smeltning  flydende  fordampning  Gas Nedkøling Gas  fortætning  flydende  størkning  fast

Vand gas Temperatur: 100c + Gas-strukturen, atomerne er frie. Bilag Vi har taget udgangspunkt i et glas vand og isterninger i, samt gas omkring det. Søren, Anja og Anton 