Avanceret krøjesystem til vindmøller Gruppe 512 P5-projekt efterår 2003.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lineær funktioner.
Advertisements

Solcellens placering.
Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
Opvarmning i Mikrobølgeovn:
Når felter forandres 5 Fysik – kemi i 9..
Bremse- og karrosseri modul
Jeg er flyttemand Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Vindmøller Mathias Turac, Devran Kücükyildiz & Daniel Thyrring
Produktionsøkonomi Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Demonstration og evt. egen løsning samtidig med Tegn og find den lineære funktion f(x), der går gennem punkterne A(3, 2) og B(5, 1). Find f(1.5) og f(8).
Arnes vindmølle.
Broer for vindmøller Bahrain World Trade Center Lars T. Thorbek, Projektleder, broer.
Vindmøllen - Funktion - Opbygning - Energi omdannelse.
EE Gruppe 319 P3 - Efteråret 2005 Præsentation Intro Forstærkeren CD Line Pick-up Kanalvælger Volumenkontrol Tonekontrol Effektforstærker Demonstration.
E4 – Spring gr415. E4 – Foråret gr415 Projektets Mål System Sammenhæng Image Sensor Interpolation Computeropbygning FPGA Alternativ Opbygning.
Algoritmer og Datastrukturer 1 Gerth Stølting Brodal.
Tegning af en parabel I hånden.
Eksponentielle funktioner
Eksperimentelle øvelser i Speciel Relativitetsteori
Lineære Funktioner Buch og Adam
Hubbles lov. To linier fra Calcium II følges Fig p599.
Lineær funktioner.
Indledning: Det tidsmæssige perspektiv Tid t0t0 t1t1 t2t2 t3t3 Det grundlæggende problem: Beløbene er ikke ensbenævnte, da de finder sted på forskellige.
Areal og bestemt integral
LINEÆR FUNKTIONER MATEMATIK A.
M4ELT1 Lektion 6.
Munksøgård André og Nicki
Induktion.
Først findes diskriminanten D = b2 - 4ac (se denne)
Elmotorens og strømmens ABC
Projektplanlægning Planlægning for solution makers a/s
1 DEOS 2000 (ATM) Topologi og arkitektur UKLASSIFICERET FRIGIVET TIL INTERNETTRANSMISSION AF HÆRENS SIGNALSKOLE.
2. gradsfunktioner.
Kinesin Moves by an Asymmetric Hand-Over-Hand Mechanism Charles L. Asbury,1 Adrian N. Fehr, Steven M. Block Science, 2003.
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
1 Avanceret krøjesystem til vindmøller Gruppe 512 P5-projekt efterår 2003.
Omfordeling af kvælstof i vinterhvede baseret på sensormålinger
Rentesregning: Forudsætninger:
Et kredsløb, Et kredsløb, er elektroner, der vandrer fra en minuspol til en pluspol )
Aerodynamisk model Morten. Indhold Formål med model Valg af model Blokdiagram over Matlab program Testresultater Konklusion.
EFE1 DC-AC invertere, drives Mohahan Kap J.Nybo
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
1 Konklusion og perspektivering Michael. 2 Konklusion Princippet med krøjning ved hjælp af pitch af vingerne virker.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
AFSÆTNING A – Schønberg
Lyssætning kontrol af skygger
Oplysninger for løsningen: Søgestart kl Solnedgang kl stk. MHV fartøjer 10 knob til rådighed Strøm: NE 3 knob Vind: V 12 m/s Sigtbarhed:
Projekt forslag. Vejleder Frank Mikkelsen Elektronisk vægt: Vægten baseres på et elektronisk signal fra en strain gauge Wheatstones målebro. Signalet Vsignal.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
21. september september september Projektet Dansk Mikrokraftvarme.
Elektroteknik Ohms lov. Atomer Atomets opbygning.
VDM projekt Bil Alarm Martin Vestergaard. Bil Alarm ● Om projektet ● Hvad det indeholder ● Formål med modellen.
BR10 Opgave Kapitel 3 bygningers indretning Adgangsforhold / tilgængelighed Hvor stort et areal skal der være foran en yderdør ? Foran en yderdør skal.
Vindmølleenergi.
Blender IT-komponent Blender er et avanceret gratisopen-source program som kan bruges til at fremstille 3D-modeller og animationer. Men for denne præsentation.
Køreteknik Sæt I gang Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse,
Introduktion til robotter
Areal bestemt ved integration
Forsøg til Håndværk og Design
Elektriske målinger Karsten Refsgaard Ole Sørensen
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
3-punkts rygkorset Instruktion og øvelser
Avanceret flisearbejde Cirkulær udskæring
Intelligent afstandsmåler
Miranda fik nye batterier, - igen!
Niveau 3: Regressionsanalyse: Tværsnitsundersøgelser
Teoretiske kontinuerte fordelinger
Linjensligning Lars A. Clark.
Fysisk aktiv under indlæggelsen Stående øvelser
Databehandling i PC Katrine.
Præsentationens transcript:

Avanceret krøjesystem til vindmøller Gruppe 512 P5-projekt efterår 2003

Avanceret krøjesystem til vindmøller Formål og systembeskrivelse - Lars J Aerodynamik - fysiske forhold - Katrine Aerodynamik - model - Morten Pitchregulering - Lars S Effektregulering - Jan Effektforstærker - Haukur Konklusion og perspektivering - Michael Demonstration i laboratoriet

Formål Vindmøllen skal krøjes så den har front mod vinden Dette skal foregå ved pitching af vingerne Der skal holdes en konstant omdrejnings- hastighed for at lette krøjningen

Systembeskrivelse

DC-motor Motorens DC-modstand R [mΩ] –Måles ved DC strøm og spænding –U/I = R Motorens induktans L [μH] –Måles ved AC strøm og spænding –

Motorens spændingskonstant k E [Vs/rad] Motorens momentkonstant k T [Nm/A] –k E = k T = k –Forholdet mellem forsyningsspænding og omdrejningshastighed og forholdet mellem strøm og moment –

Systemets tørfriktion T c [Nm] –I · k plottes som funktion af (U – R · I) · k –Skæring med y-aksen er T c Systemets friktionskonstant B [kg·m 2 ] –Kurvens hældning er B –B afhænger af ω på grund af vindlast

Systemets inertimoment J –Der optages en udløbskurve for systemet – Overføringsfunktion

Vindmøllemodel Vindmøllemodellen er opbygget af en modelhelikopter Placeret på tårn Sensorer: –Omdrejningsmåler (hall-element) –Krøjevinkelmåler (potentiometer) –Krøjekraftmåler (strain gauge)

Virkemåde Vinden kommer fra en skæv vinkel Effektiviteten er: Cos 3 (ψ) Areal Det effektive areal er mindsket

Virkemåde Pitchregulatoren øger pitchvinklen på den vinge der er op mod vinden Kraften på den vinge der er op mod vinden vil være større end på den anden Krøjekraften er forskellig fra 0

Virkemåde Vindmøllen krøjer op mod vinden Der bremses ved at pitche den modsatte vinge, hvis det er nødvendigt Vingerne pitches tilbage i neutral stilling