Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag Konsekvenser af klimaændringerne

Årsager til klimaændringer Naturlige årsager Menneskeskabte årsager Milankovich-cyklerne Variation i Solens aktivitet Naturlig variation i drivhuseffekten - f.eks. ved gasser fra vulkanudbrud Mindre solstråling – f.eks. ved vulkansk aske i atmosfæren eller meteornedslag Ændring i havstrømme – f.eks. ved kontinenternes bevægelser (pladetektonik) Udledning af drivhusgasser Udledning af sod og partikler Ændring af Jordens albedo

Eksempel på menneskeskabte klimaændringer: Forstærket drivhuseffekt Flere drivhusgasser i atmosfæren øger denne energistrøm = Jorden opvarmes

Drivhusgasserne – hvem er de? Listet efter betydning for drivhuseffekten: H2O - vanddamp CO2 - kuldioxid CH4 – metangas N2O - lattergas CFC-gasser

Sammenhæng mellem atmosfærens CO2-indhold og temperatur

Beregnet temperaturstigning i det 21. århundrede Prognoserne forudsiger mellem +2°C og +5°C i år 2100 i forhold til år 2000.

Global opvarmning i et længere perspektiv Temperaturniveau ved +5°C Højere temperatur Nuværende temperatur Temperaturstigning siden sidste istid Længere tilbage i tiden, i millioner af år

Pointer fra temperaturudviklingen i et langt perspektiv Jorden har oplevet langt varmere klima tidligere Global opvarmning vil altså næppe medføre Jordens undergang … MEN +5°C vil betyde markant ændrede vilkår for Jordens beboere (f.eks. ingen is på Sydpolen). Jorden har oplevet meget hurtige klimaskift tidligere Hurtig global opvarmning er derfor igen næppe dommedag … MEN en hurtig opvarmning kan medføre voldsomme ændringer i klima og vejr, selv indenfor vores levetid

Klimadebatten i korte træk – hvad er ”man” enig om? Der er sket en global opvarmning på ca. 1°C siden industrialiseringen sidst i 1700-tallet. Atmosfærens CO2-indhold er steget sideløbende, så menneskelig aktivitet har indflydelse på temperaturstigningen. Hvad er man uenige om? Om temperaturstigningen primært skyldes menneskeskabte drivhusgasudslip eller naturlige klimavariationer Størrelsen af opvarmningen Effekten af klimaændringerne, menneskeskabte eller ej

Opvarmningen: Ujævn fordeling Lokale variationer i opvarmningen (baseret på den gule kurve til venstre) Globalt gennemsnit Gul kurve: +3,8°C fra år 2000 til år 2100

Global opvarmning: Konsekvenser i Danmark Rimelig sikker prognose: Generelt opvarmning, men mest mildere vintre Mere nedbør Sandsynlig prognose: Voldsommere nedbør og kraftigere storme pga større temperaturforskelle på Jorden Større risiko for stormfloder pga stigende vandstand Meget usikker prognose: Ændring i Golfstrømmen medfører voldsom lokal nedkøling Konsekvenser for det danske samfund: Indtægter: Større udbytte fra landbrug, mindre udgifter til opvarmning og snerydning Udgifter: Større spidsbelastning af kloaknet, større udgifter til diger, indvandring af fremmede plante- og dyrearter, mindre pres på skadedyr

Global opvarmning: Konsekvenser i udlandet Halvtørre egne (Sahel i Afrika, USA’s prærie, Australien) bliver tørrere Oversvømmelser bliver hyppigere, fattige lande mere udsatte (kan ikke kompensere for havspejlsstigning) Polare områder bliver meget varmere, specielt ved Nordpolen Stillehavsområdet ved Ækvator påvirkes – kraftigere/hyppigere El Niño-cirkulation Kraftigere tropiske orkaner kan opstå ved varmere overfladevand Konklusion: Danmark vinder (eller taber meget lidt) ved opvarmningen, mens andre lande taber meget mere.

Øget drivhuseffekt – flere naturkatastrofer?