På jagt efter en anden Jord

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jordens bane om solen Fortæl om jordens bane – hvilken form har den, hvor stor er den, hvor lang tid tager det jorden at gennemløbe den? Jordens bane er.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Jorden, Månen, Solen Jorden, Månen, Solen Den nære astronomi.
Satellitter i kredsløb om jorden
Yachtskipper /2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Overlyshastighed.
Hallo…. her kommer lige noget, der helt sikkert vil fascinerer dig!
Spørgsmål og svar Eksempler og teknikker
Fig p669.
Merkur. Her er et billede af Merkur..
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Unge & IT. Kampagne og rekruttering af rollemodeller.
Mikael Svalgaard (COM-DTU) Erland Andersen (tidligere fagkonsulent)
Atmosfæren.
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Merkur solsystemets mindste planet
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Det største mysterium i astrofysik
Representations for Path Finding in Planar Environments.
Og andre klimafænomener
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
LIV i universet Tom Sillesen
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
Region Midtjyllands tilbud 2013
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Program 1.Påmindelser Pivottabeller og pivotgrafer Omkodning af data (sortering, søg-erstat) Bevar de originale data og lav kontroller 2.Hvem er målgruppen.
Lærer-møde April 19, 2007 Dias 1 I.G. Bearden, Niels Bohr Institute ICT og aktivering i undervisning Ian G. Bearden, Prof. MSO Niels Bohr Institutet.
Måneformørkelsen 21/ Jørgen Albertsen Greve Gymnasium Set fra Palma på Mallorca Længdegrad: Øst 02 o :31’:56’’ Breddegrad: Nord 39 o :31’:03’’
Bachelor-studiet: Geodæsi-Geostatistik Overbygning: Satellitgeodæsi
Matematik B 1.
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
Galakser 2014 F3.
Grunde til at jeg elsker dig
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
Fakta om Jorden 4,1 sekunder (ift. Stjerne) - Ækvatorradius: 6378 km
Kosmologi II Mørk Energi Og Mørkt Stof Af Ole Bjælde
1 Kap. 4, Jordens Tyngdefelt = Torge, 2001, Kap. 3. Tyngdekraftens retning og størrelse g (m/s 2 ) Acceleration Tyngdepotentialet (W): evene til at udføre.
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
Skrevet af Alexander E, Amalie og Wootae 6.a
1 Kap. 9. Stellar-triangulation. 2 Kap. 9. Globalt netværk.
Galileo Galilei Fysiker..
GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR.
Kosmologiens Historie. Begreberne Kosmologi – er læren om universet og dets udvikling Astronomi – er læren om himmellegemerne (primært Solsystemet) Astrologi.
Lavet af Ajla og Kirtsine
Sol, Måne og stjerner Tatiana Knudsen.
UNIVERSET Om stjerner, galakser og Big-Bang.
IFA, AARHUS UNIVERSITET
Velkommen Aarhus Universitet i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus og Herning byder velkommen til Offentlige foredrag i Naturvidenskab se mere på.
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Solsystemet Et multimedie show af: 2. x. Solsystemet Et multimedie show af: 2. x.
Det gigantiske sammenstød - på engelsk "the giant impact hypothesis" - er den alment accepterede forklaring på Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk.
Præsentationens transcript:

På jagt efter en anden Jord Exoplaneter Søren Frandsen Institut for Fysik og Astronomi Århus Universitet

Historie 1995: Mayor opdager den første planet i en bane omkring stjernen 51 Peg. Omløbstid ca. 4,5 dage. 1999: Charbonneau og Brown observerer den første formørkelse af stjernen HD 299458. Omløbstid ca 3,5 dage 2005: Første direkte optagelse af lyset fra en planet i bane omkring en brun dværg med HST og VLT 2006: Beaulieu et al. observerer en planet med en masse på 5.5 jordmasser, der fungerer som en gravitationslinse 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Doppler målinger af stjerners bevægelse var den første teknik man anvendte for at spore planeter. Planeter som Jupiter får stjernen til at bevæge sig med hastigheder på omkring 50 m/s. 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Dopplermålinger kan illustrereres med følgende figur 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

metode har man fundet en 5-6 planeter. Transit metoden Hvis baneplanet ligger tæt på synsliniens retning kan planeten passere ind foran stjernen og reducere lysstyrken. Det kaldes for en transit. Med denne metode har man fundet en 5-6 planeter. 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Vores eget planet systems egenskaber Objekt Periode (År) Radius (Jord) Afstand (AE) Tæthed (g/ccm) Solen - 109.0 1.4 Jupiter 11.9 11.3 5.2 1.3 Saturn 29.4 9.5 9.6 0.7 Uranus 84.0 4.2 19.2 1.1 Neptun 164.8 3.8 30.2 1.6 Jorden 1.0 5.5 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Status for exoplaneter 160-180 planeter fundet (afhængigt af hvem man spørger) Mindste baneakse 0.031 AE, periode 2.219 dage Største baneakse 5.9 AE, periode 5360 dage Mindste masse, 5.5 Jordmasser Største masse, 25.6 Jup. Masser Største tæthed, 1.4 g/ccm Mindste tæthed, 0.33 g/ccm 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Eksempel på Doppler detektion Stjernen 51 Peg, målinger fra Lick Observatoriet 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Eksempler på observationer af transits HD 209458b og TrES-1 STARE projektet HD 209458b TrES-1 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Transits kan observeres med små teleskoper 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Planet detektion som gravitationslinser Hvis en stjerne med en planet ligger meget tæt på synslinien til en klar bagved liggende stjerne kan man få forstærket lyset fra den bagvedliggende stjerne. 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Første eksempel på en planet der fungerer som gravitationslinse Da en dansk gruppe har haft en afgørende rolle i dette projekt, er det oplagt at vise den observerede lyskurve 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Resumé af planet observationer 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Baner og eccentriciteter af exoplaneter 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Exoplaneternes værtsstjernes metalindhold 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Forskellige data for nye exoplaneter Hot Jupiters Navn Masse (Jupitermasser) Tæthed (G/ccm) HD 149026b 0.4 1.4 HD 209458b 0.8 0.33 TrES-1 0.73 HD 189733b Very hot Jupiter > 1.15 P = 2.219 dage 0.83 R = 1.26 Rj 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

HD 189733b transit objekt Formørkelsen af planeten målt i det Infrarøde med Spitzer, 0.5% ved 16 micron Største formørkelse på ca. 3% i B filteret 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Fremtidige projekter Søgning efter Jordlignende planeter. Her er den bedste mulighed satellitbaserede observationer som f.eks. COROT eller KEPLER. Statistik på forekomsten, hvor og hvilke planeter man finder. Se f.eks California & Carnegie Planet Search eller The Geneva Extrasolar Planet Search Studier af kendte systemer med henblik på at forstå de fysiske forhold bedre. Det kan være ønsket om at kende den fysiske sammensætning af planetens atmosfære eller planetens overflades karakter. Gasformig eller fast. Se f.eks målinger med den infrarøde satellit Spitzer Space Telescope Direkte afbildning af planeter med Terrestrial Planet Finder Detaljerede studier af Jordlignende planeter med henblik på at måle effekter af biologisk aktivitet (liv!), f.eks. med ESA's mission DARWIN Flere informationer kan findes på The Extrasolar Planets Encyclopaedia 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium

Jordens spektrum set fra rummet Hvornår ser vi noget lignende ude i rummet 28.02.2005 Sønderborg Gymnasium