1 Kap. 6, Geodætiske målemetoder, Tyngdefeltet. 1. Lodliniens retning: Astronomisk bredde og længde (tyngdevektorens retning). Astronomisk retning. 2.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner
Advertisements

Kort og infrastruktur Jordens form og størrelse:
Regelaften Regeludvalget De nyeste ændringer Hulspilsregler
NemID og Fællesskema 2014 v/Signe Hansen Blegmand
Når felter forandres 5 Fysik – kemi i 9..
Kap. 10 Motortyper Forskellige fabrikater af indenbordsmotorer
Svingninger & Bølger Sidste Chance.
Yachtskipper /2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Bølger – Lys Redegør for bølgeudbredelsens centrale begreber herunder interferens. Redegør for gitterligningen og for det tilhørende forsøg. Redegør for.
Fart, distance, vind & strøm Navigation 2: Stedbestemmelse
Fig p669.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Mekanisk energi Af Stine og Pernille.
Misvisning og deviation
VTU 2010 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Københavns Tekniske Skole Inspektørområde - Tæbyvej Svarprocent: 23% (64 besvarelser ud af 274 mulige)
Dataopsamling og GPS-styring
1 Belastningsprøve Fredag 16. september Agenda Kl. 08:00Velkomst v. Allan Harding Status på Imerco projekt, v. Allan Harding Oplæg til belastningsprøve,
Formularer (Access, del 3)
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
PROGRAM Introduktion til internettet Hvad er en PC? Musetræning
1 Går fra at vil maksimere dækning til at minimere omkostning Det kender vi fra den anden bog Omkostningen er afstanden gange antal enheder der skal transporteres.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
1 Kap. 10. GPS http /. 2 Kap. 10. GPS / 3 / 4 Kap. 10. GPS, Konfiguration /
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Areal og bestemt integral
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
Yachtskipper /2010 Terrestrisk navigation: Stedlinier
1 Kap. 12.Evalueringsmetoder, Torge 6.1 Anomale tyngdefelt: T=W-U.
Start test 1 KLIK HER. Hvilken tast skal du bruge for at redigere en celle direkte? 2 F1 F2 F5 F7.
Konstant acceleration
Opgave 2 24 Opgave 23 Opgave 22 Opgave 21 Opgave 20 Opgave 19 Opgave 18 Opgave 17 Opgave 16 Opgave 15 Opgave 14 Opgave 13 Opgave 12 Opgave Opgave.
Opgave 2 24 Opgave 23 Opgave 22 Opgave 21 Opgave 20 Opgave 19 Opgave 18 Opgave 17 Opgave 16 Opgave 15 Opgave 14 Opgave 13 Opgave 12 Opgave Opgave.
Geofysik 5 = Geodæsi og Geostatistik Kap 2. Matematiske Hjælpemidler. Koordinater. Forår C.C.Tscherning, University of Copenhagen,
Bachelor-studiet: Geodæsi-Geostatistik Overbygning: Satellitgeodæsi
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Matematik B 1.
Galakser 2014 F3.
MSBuild & Team Build i C#/C++ solutions VSTS ERFA d. 25 November.
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Grunde til at jeg elsker dig
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
Fakta om Jorden 4,1 sekunder (ift. Stjerne) - Ækvatorradius: 6378 km
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
3. Geodætiske net og reference-systemer. IKKE INERTIAL SYSTEM CTS: Conventional Terrestrial System Middel-rotationsakse Greenwich X Y- Roterer med.
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
1 Computersimuleringer af Molekylære Systemer Ulf Rørbæk Pedersen Ph.D. studerende ved Center for glas og tid Roskilde Universitetscenter.
1 Kap. 4, Jordens Tyngdefelt = Torge, 2001, Kap. 3. Tyngdekraftens retning og størrelse g (m/s 2 ) Acceleration Tyngdepotentialet (W): evene til at udføre.
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
Kap. 8. Bølgelængder. Refraktion.
1 Kap. 5, Tyngdefeltsafhængige koordinater, Kap. 5. Torge, s.39. Astronomisk system: astronomisk længde og bredde. W: potentialets værdi, g=
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Aalborg Tekniske Skole Svarprocent: 27% (414 besvarelser ud af mulige)
1 Kap. 9. Stellar-triangulation. 2 Kap. 9. Globalt netværk.
1 Kap. 13.Tyngdefelts-modellering samt Jordens overflade, Torge 6.5. Indtil 1990 kunne man ikke betragte Jordens overflade som kendt – nu kendt fra radaraltimetri,
GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR.
Principperne ved trigonometrisk nivellement
IFA, AARHUS UNIVERSITET
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Præsentationens transcript:

1 Kap. 6, Geodætiske målemetoder, Tyngdefeltet. 1. Lodliniens retning: Astronomisk bredde og længde (tyngdevektorens retning). Astronomisk retning. 2. Tyngdens størrelse, 3. Acceleration (vektor) af legeme i frit fald (satellit) 3. Tyngdens 2.’ordens partielle afledede, 4. Tide-effekter, (på Jorden og i satellit) 5. Potential-forskelle (Præcisions og hydrostatisk nivellement), samt variationer af kinetisk energi.

2 Kap. 6, Geodætiske målemetoder, Geometri+ meteorologi. 6. Geometriske målinger of vinkler, afstande og højdedifferenser for punkter på Jorden 7. Måling af retninger, afstande og hastigheder af fly eller satellitter 8.Temperatur, tryk, fugtighed, vindhastighed, skydække, elektrontæthed i ionosfæren, magnetiske påvirkninger

3 Kap. 6, Astronomiske Målinger Stjærne-koordinater fra stjærnekatalog: givet m.h.t. ekliptika længden fra forårspunktet bredden mht. Ækvator Forårspunkt

4 Kap. 6, Målemetoder, Zenithkamera. Opstilles lodret, så refraktionen er lille. Stjerner, symmetrisk om Zenith benyttes. Fotoplade Kviksølvspejl

5 Kap. 6, Målemetoder, Prisme-astrolabium og theodolit.

6 Kap. 6, Måling i den lokale meridian-plan Tidspunkt giver længden Højde-vinkel giver bredden

7 Kap. 6, Horrebow-Talcots metode. Man benytter 2 stjerner, der står symmetrisk om Zenith og som passerer Meridian-planen omtrent samtidig (man skal være hurtig !) v 1 -v 2 måles - refraktion udgår, hvis atmosfære symmetrisk Zenith Z v1v1 v2v2

8 Kap. 6, Tyngdemålinger, Frit fald. Vakuum, Seismisk beskyttet. Ved frit fald: Højden måles som funktion af tiden. 3 målinger, så elimineres z 0, Z Z 1 (t 1 ) Z 2 (t 2 ) Z 3 (t 3 )

9 Kap. 6, Tyngdemålinger, kast, vakuum, seismisk beskyttet. 60 målinger over 0.5 m giver t z t2t2 t1t1 t3t3 t4t4

10 Kap. 6, Målemetoder, Tyngdefeltet, Pendul. 1.Matematisk Pendul: punktmasse, vægtløs tråd. g

11 Kap. 6, Målemetoder, Tyngdefeltet, Fysisk pendul. Samme ligninger, men l bliver til J=Inertimoment mht s. l r : Afstand mellem punkter O 1 og O 2 hvor svingnings- tiden er ens. l typisk m Nøjagtighed: s a lrlr O1O1 O2O2 O1O1

12 Kap. 6, Målemetoder, Relative Tyngdemålinger. Mange fejl er konstante og forsvinder ved differens- dannelse. Pendul: afhængighed af længden forsvinder !! (hvis konstant !)

13 Kap. 6, Relative pendulmålinger. Problemer: undergrund svinger med ! 2 eller 4 penduler på samme underlag hjælper en smule. 1 måling tager 1 dag Metoden opgivet..

14 Kap. 6, Relative Tyngdemålinger med Fjeder-gravimeter. Hook’s Lov: strækning af fjeder proportional med kraften., m m*g f(l-l 0 )

15 Kap. 6,Tyngdemålinger med Roterende system. Vægtstangs-Fjedervægt:

16 Kap. 6, Relative pendulmålinger, generelt fjeder-vægtstangs instrument.

17 Kap. 6,Lacoste-Romberg gravimeteret.. Astatizering: l 0 =0 (0-fjeder) tyngde-snoning = elastisk snoning Følsomhed 2000 x større !!

18 Kap. 6, Lacoste-Romberg gravimeter.. Fjederens egenskaber skal være konstante (?) Der skal være et godt aflæsningssystem: Nul-metoden: massen føres til nulstilling mekanisk eller elektronisk med målefjeder eller stang. Temperatur holdes konstant Fjederens ændringer kontrolleres (Drift). Fjederens egenskaber afhænger af g - kalibrering må udføres.

19 Kap. 6, Relative tyngde-målinger. Kontrol. Måling på kendte punkter Flere instrumenter benyttes. (Spring i fjeder kan identificeres). Målingerne gentages Profil:

20 Kap. 6, Relative tyngde-målinger. Kontrol. Stjerne: Trin: Ved måling på kalibreringspunkter kan kalibreringskurve ´bestemmes - eller fabrikantens kurve kan kontrolleres.

21 Kap. 6, Relative tyngdemålinger på havet. Gyrostabiliseret opstilling nødvendig Fjeder begrænset til kun at svinge i en plan (sejlretningen) Vi må tage hensyn til Eötvös effekten - bestemmes udfra position og hastighed:

22 Kap. 6, g bestemmes altid udfra mindst 1 reference-station.. DK: Buddinge, urkælderen Tidligere i Potsdam systemet: m/s 2 IGSN

23 Kap. 6, Tyngdedatabaser. Globalt: Bureau Gravimetrique Internationale Danmark: KMS Delvise kopier: GFY Tyngdedata-standard GRAVSOFT format: bredde, længde i grader og decimale minutter højde over havet eller dybden, tyngden, tyngdeanomali kilde-kode, korrektion til IGSN71 (hvis nødvendig). Publikationer: Geodætisk Instituts skrifter, KMS Tekniske rapporter.

24 Kap. 6, Tyngdemåling.

25 Kap. 6,Tyngdemåling..

26 Kap. 6, Tyngdemåling. Saxov.

27 Kap. 6, Tyngdedata, Saxov.