Et kig ind i rygpositivet inden piberne fjernes

Her har spillebordet siddet... Man ser de to trin til betjening af hhv. låger for brystværk og svelleværk samt de 7 koblingstrin.

En kasse fuld af gamle registertræk

Gamle koblingstrin for pedalkoblinger. Nederst ses - belagt med grøn filt - vipperne, som er første led i pedalets traktur.

Endnu et kig ind i rygpositivet. Man ser tydeligt den rækkevise opstilling af piberne til de enkelte stemmer (registre).

Her et kig på bagsiden af orglet. Det er svelleværkets traktur (spillemekanik) og piberne til Clairon 4’, man kan se.

Igen: bagsiden af orglet. Svelleværkets traktur (spillemekanik) og den dertil hørende velleramme = den konstruktion, man benytter for at kunne parallelforskyde trækket fra tangenterne ud i den bredere afstand piberne er opstillet med. Velleramme bruges til at parallelforskyde trakturen med. Her kommer mekanikken fra spillebordet. Den har stadigvæk samme bredde som ved tangentrækkerne. Her har mekanikken fået ”ny” bredde via vellerammen.

Lidt stumper fra den gamle mekaniske registraturmekanik revet ud af en sammenhæng...

Et kig til pedalets piber inden de måtte vige pladsen for en renovering af pedalets vindlade.

Orglets ”lunger” – bælgene. De er ikke så tydelige at se, men man kan se nogle af de bladfjedre, der sørger for den rette belastning af bælgene. Slangerne går til de respektive værkers vindlader. fjedre

De to øverste bælge blev senere flyttet lidt bagud (mod højre på billedet) for at give lidt bedre plads til spillebordsmontering og senere service.

På billedet ses en del af den elektriske koblingsfunktion til svelleværket. De små røde elektromagneter trækker en del af mekanikken.

Hovedværkets pibeværk set bagfra - i retning ud mod kirken

Orgelpiberne tages ud af instrumentet og lægges forsigtigt væk for en tid. Brødbakken til venstre er blevet brugt som ”kran” til at fire piberne ned fra pulpituret med.

Udsnit af venstre side af de gamle registertavler. I de firkantede huller har registertrækkene siddet. Registertræk/registratur = det system af ”knapper” eller ”træk” organisten vælger orglets klang med. De sidder (normalt) på begge sider af spillebordet (ved siden af tangentrækkerne).

Det til lejligheden indrettede hejseværk. Alm. snor og to brødbakker fra supermarkedet...

I de tre tomme rammer i midten af billedet har siddet: I midten de 4 rækker tangenter og i de to mindre felter, registertavlerne.