Lektion 12: Bio- og beregningsteknologi Beregningsteknologi for avlsværdiskøn Betydning af kunstig sædoverføring for beregning af avlsværdiskøn Transgenese.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Stillads- typer & klasser Rækværk HAKI + blandet Hovsa!!! Blandet
Advertisements

Til finalen Stofmængde Hvor meget? Reaktioner Hvad vejer det?
Historien om Jørgen Finke
Lektion 7: Avlsværdivurdering
1 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Overgang til testdagsmodel Tyrenes ændringer i avlsværdital for ydelse Anders Fogh Afdeling for Specialviden.
Nordisk Avlsværdivurdering Derfor skal vi have nye metoder i avlsværdivurderingen! Hvad sker der på nordisk og internationalt plan? Ved direktør Gert Pedersen.
Nordisk Avlsværdi Vurdering • Nordic Cattle Genetic Evaluation Genomisk avlsværdivurdering for køer Klovsundhed for genomisk testede tyre August 2012 Anders.
AHV Avlsmålsegenskaber •Vægtning af nuværende indeksegenskaber blev opdateret i marts •Nye egenskaber på vej? –14 G (pasningsevne)
InSire.
MLPA (Multiplex ligation – dependent probe amplification)
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Nordisk Avlsværdivurdering Dansk Kvæg ”Teknikken” i testdagsmodellen(1) Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for.
Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Procedurer for rettelse af afstamning på genotypede dyr Kevin Byskov og Anders Fogh.
SNP håndtering og datavalidering Kevin Byskov. Disposition Principperne bag genotypning Kontrolprocedurer: Kontrol af Sample ID Mendel Error Check Kontrol.
Opbygning af en reference- population for nye (og gamle) egenskaber L.H. Buch, M.K. Sørensen og A.C. Sørensen.
• Alternativ splejsning •
KM2: F221 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 2. maj 2007.
Anvendt Statistik Lektion 9
Beskæftigelseskravet
1 Går fra at vil maksimere dækning til at minimere omkostning Det kender vi fra den anden bog Omkostningen er afstanden gange antal enheder der skal transporteres.
Talent og talentudvikling
Lektion 4: Slægtskab og indavl
Lektion 9: Indavl og Krydsning
Lektion 5: Test af simple genetiske hypoteser
Lektion 6: Kvantitative egenskaber, avlsværdi og heritabilitet
Tærskelegenskaber Af Knud Christensen
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Case.
Trigonometri cos, sin & tan
Signifikanstest ved (en eller) to stikprøver
Genom-screening med Illumina SNP-array
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I. 2 Gentagne tværsnit og paneldata: Oversigt Observationer over individuelle enheder og tid: Wooldridge.
Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Udviklingsopgaver og nyt fra Interbull Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh.
Sandsynligheder Udfald og hændelser Sandsynligheder Additionsreglen
Lektion 1: Introduktion
Læren om livets udvikling
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh.
1 Opgave 29 ”Statistisk Sikkerhed for Ei ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Nye genetiske parametre for ydelse Anders Fogh og Kevin Byskov.
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh.
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
”Lineær Programmering - Minimering”
Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh
Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Andre aspekter af genomisk selektion Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh.
Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Sørensen.
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I 13. november 2006.
Opgave 24 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
8. Virksomhedens indtjening
Nyt om virus Y i kartofler
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Kapitel 5 Lineære DB-modeller
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Heteroskedaticitet (Specifikation og dataproblemer) 2. november 2005.
Økonometri – lektion 4 Multipel Lineær Regression Model Estimation Inferens.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Økonometri 1: F151 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 10. november 2006.
Evolution af komplekse organismer -baseret på: ’RNA regulation: a new genetics?’ John S. Mattick.
Budgettering Som marginaltilpasnings instrument. litteratur Andersen og Rohde kap 7.
Lektion 8: Selektionsrespons
Evolutionens historie
Fra SNP til DGV Ulrik Sander Nielsen og Anders Fogh Informationsmøde 29. september 2011.
Økonometri 1: F51 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 22. september 2006.
Grundlæggende teoretisk statistik
Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014 Ulrik S. Nielsen Jørn Pedersen, Anders.
DNA, Kromosomer og Celledelinger
DNA, Kromosomer og Celledelinger
Genetik.
Jagten på det logistiske dyr!
Præsentationens transcript:

Lektion 12: Bio- og beregningsteknologi Beregningsteknologi for avlsværdiskøn Betydning af kunstig sædoverføring for beregning af avlsværdiskøn Transgenese og transgene dyr Anvendelse af DNA-markører for sygdomsgener Påvisning af sygdomsgener eller QTL'er

De vigtigste beregningsmetoder for avlsværdiskøn Selektionsindeks (SI) Best Linear Prediction (BLP) Best Linear Unbiased Prediction (BLUP) Animal Model (AM)

Betydning af kunstig sædoverføring for beregning af avlsværdiskøn Forudsætninger for avlsværdi bestemmelser Standardiserede Miljøforhold Forsøgsstation eller korrektion for miljø KS giver forudsædninger for ligestilling, idet en tyr eller en orne får afkom i mange forskellige besætninger

Betydning af kunstig sædoverføring for beregning af avlsværdiskøn Sikker bestemmelse (store familier) Uafhængig af ejerforhold Sammenlignelige Øget selektionsintensitet og sikkerhed r IA ved KS og Superovulation

Transgenese og transgene dyr Genkonstrukter Metoder til genoverførsel Produktionsmæssige motiver for transgenese. Andre motiver for transgenese

Genkonstrukter Promoter (regulator-sekvenser) Strukturgen (DNA koden for et protein)

Mikroinjektion af DNA i hanlig forkerne Embryonale stamceller og homolog rekombination Mikroinjektion eller anden form for genoverførsel i føtale celler Metoder til genoverførsel

Motiver for transgenese? Effekt  4  A Nye metabolske egenskaber Lægemidler Organdonation

Eksempel på anvendelse af DNA- markører for sygdomsgener DNA-markører (A,B) indenfor familie * = sygdomsgen, + = normalt gen

Genomet er ca centi Morgan (cM) En markør dækker 20 cM 150 DNA markører kræves til analyse af en given udspaltning Ca. halvdelen af markørene er informative, så der skal anvendes ca. 300 i alt Påvisning af DNA-markør koblet til sygdomsgener eller QTL'er

Familiestørrelse ca. 50 til analyse Mindst 10 til 15 syge Bedste forhold mellem syg og rask er 1:1 De overskydende raske udelades tilfældigt Egnet familiemateriale til påvisning af sygdomsgen Genotype syg ikke syg Total aa ikke aa Total

Familiestørrelse skal være flere tusinde Man ved ikke på forhånd om der er et QTL Der kan anvendes sire eller grand-sire design F 2 dyr i forbindelse med eksotiske krydsninger Egnet familiemateriale til påvisning af QTL’er

QTL estimation Grand sire design Effekt måles på afkom avlsværdier Sire design Effekt måles på afkom phenotyper Markør typning sker i begge tilfælde på forældre og afkom Sire design eller Grand-sire design

Sire design eller Grand-sire design, grafisk forsøgsdesign

Sire design eller Grand-sire design, forsøgsstørrelse Antal A 1 Antal A 2 S.D. LSD for sygdomsfrekvens ,0060 1,8 % enheder ,0190 5,7 % enheder , ,6 % enheder Antal syge  bin(N;0,1  0,9/N) Mindste signifikante forskel (LSD) i sygdomsfrekvens for afkom med A 1 og afkom med A 2