Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 9: Anvendt etik (fortsat) og politisk filosofi Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 1. Disposition Anvendt etik – den retfærdige krig Politisk filosofi John Rawls – Justice as Fairness Robert Nozick - minimalstaten

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 2. Metaetikken: Kan spørgsmålet besvares korrekt? Findes der et korrekt svar på spørgsmålet om den retfærdige krig? To muligheder: i) kognitivismen; og ii) non-kognitivismen. Non-kognitivismen svarer: nej, spørgsmålet kan ikke besvares meningsfuldt. Findes (groft sagt) i tre versioner: Emotivismen: Ethvert forsvar for eller angreb på den retfærdige krig er at sammenligne med et følelsesudbrud; ”gå-i-krig-øv!” eller ”gå-i-krig-hurra!”; Relativismen: Den neutrale position der kan afgøre spørgsmålet findes ikke; Nihilismen/realismen: Krig er en ekstrem undtagelsestilstand hinsides moralske vurderinger.

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 3. Kognitivismen: Ja, spørgsmålet kan besvares meningsfuldt: Spørgsmålet om den retfærdige krig er meningsfuldt, og det har et rigtigt svar. Giver igen to mulige svar: i) ja, den retfærdige krig findes; og ii) nej, den retfærdige krig findes ikke. Ad ii) pacifismens position. To varianter (groft sagt): Deontologisk pacifisme: Krig involverer at mennesker behandles som midler og ikke tillige som mål. Må derfor afvises; Konsekvensetisk pacifisme: Det vil til enhver tid give de bedste konsekvenser at afstå fra at anvende vold.

4. Accept af retfærdig krig: Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 4. Accept af retfærdig krig: Spørgsmålet om den retfærdige krig er meningsfuldt, og krig kan være moralsk ansvarlig. To versioner: i) konsekvensetisk; ii) deontologisk: ad i) Konsekvensetisk accept af retfærdig krig: I ekstreme situationer kan det give de bedste konsekvenser at gå i krig. I så fald bør vi vælge krigen.

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 5. ”These deaths are nothing more than the inevitable consequence of putting deadly weapons into the hands of undisciplined soldiers and armed men into the hands of stupid or fanatic generals.” (Walzer, M.: Just and Unjust Wars – A Moral Argument with Historical Illustrations, s. 130)

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 6. “This is one of the most awe-striking periods in the long history of France and Britain. It is also beyond doubt the most sublime. Side by side, unaided except by their kith and kin in the great Dominions and by the wide Empires which rest beneath their shield, the British and French peoples have advanced to rescue not only Europe, but mankind from the foulest and most soul-destroying tyranny which has ever darkened and stained the pages of history. Behind them – behind us – behind the armies and fleets of Britain and France – gather a group of shattered States and bludgeoned races: the Czechs, the Poles, the Norwegians, the Danes, the Dutch, the Belgians – upon all of whom the long night of barbarism will descend, unbroken even by a star of hope, unless we conquer, as conquer we must; as conquer we shall.” – Churchill til det britiske parlament d. 13. maj 1940

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 7. Accept af retfærdig krig (fortsat): Ad ii) Deontologisk accept af retfærdig krig: Stater kan have rettigheder analogt til individuelle rettigheder, herunder retten til at forsvare sig mod angreb (nødværge). Men: krig indebærer stadig at nogle mennesker vil blive behandlet som midler og ikke som mål. Løsning: dobbelteffektprincippet, der skelnes mellem handlingers forudsete og intenderede effekter. Problem: giver dette skel mening?

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 8. Justum bellum-doktrinen: Tidlige fortalere: Augustin (354-430), Thomas Aquinas (ca. 1225-74) Jus ad bellum (kriterier for retten til at gribe til våben): Retfærdig årsag; Rette autoritet; Rette intention; Proportionalitet; Sidste udvej; Rimeligt håb om succes; Målet er fred; Jus in bello (kriterier for krigsførelse): Proportionalitet mellem mål og midler Nonkombattanters immunitet

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 9. Overblik over diskussionen af den retfærdige krig: Kan spørgsmålet besvares korrekt? Nej! Ja! Emotivisme Relativisme Nihilisme/realisme Kan krig være en moralsk rigtig beslutning? Nej, aldrig! (pacifisme) Ja, nogle gange! - deontologisk version - deontologisk version - konsekvensetisk version - konsekvensetisk version Hvornår? - fx justum bellum doktrinen

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 10. John Rawls (1921-2002): Udgangspunkt: kritik af utilitarismen; I stedet: tre retfærdighedsprincipper: Frihedsprincippet: Ethvert medlem af samfundet skal have den mest udstrakte frihed forenelig med at alle andre får samme frihed; Åbenhedsprincippet: Hverv og stillinger skal være åbne for alle; Differensprincippet: Ulighed kan kun accepteres hvis den er til de dårligst stilledes fordel. Ved konflikt: Principperne er leksikalsk ordnede: Principperne vedrører alene samfundets basisstruktur og ikke fx produktionsformerne

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 11. Hvorfor disse principper? Rawls argument er et kontraktargument (forgængere: Hobbes, Locke, Roussau, Kant): Principperne undfanges i den oprindelige position bag uvidenhedens slør. Dvs. metoden er: tankeeksperiment hvor ethvert kendskab til ens egen specifikke position i samfundet ignoreres. Manglende baggrundsviden sikrer at principper lægges ud fra forsigtighedsprincip. Giver samfund med så højt ”bundniveau” som muligt, heri egalitarismen. Maksimin-princippet.

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 12. Nozick: Grundtanke: enhver omfordeling krænker borgernes frihedsrettigheder; Målet bliver minimalstat. Statslige regulering: Liberalisme/ Libertarianisme Socialliberalisme Socialisme Anarki Minimalstat Velfærdsstat (blandingsøkonomi) (planøkonomi) Totalitær stat

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 13. Selvejerskabstesen: Udgangspunktet er rettighedsteori; Personer ejer selv deres kroppe og værdien af deres arbejdskraft; Derfor kan omfordeling via skat ikke forsvares; Argumenter: Kant mod Rawls: enhver omfordeling gør den der tages fra til middel for en anden som mål; Moralske restriktioner.

Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 14. Den private ejendomsret: Princippet for retmæssig tilegnelse: En person er alene berettiget til et hidtil u-ejet gode dersom personens tilegnelse ikke stiller andre dårligere (Locke). Princippet for retmæssig overførsel: Afgørende er friheden. En fordeling er retfærdig hvis den på retfærdig vis opstår ud fra en tidligere fordeling der selv er retfærdig. Princippet for genopretning af uretfærdigheder i forhold til 1 & 2: Dikterer at personer hvis retmæssige ejerskab er blevet krænket, skal kompenseres.

15. Wilt Chamberlain-argumentet: Forelæsning 9: Anvendt etik (forts.) og politisk filosofi 15. Wilt Chamberlain-argumentet: Forberedelse: Der findes to slags retfærdighedsteorier: Sluttilstandsprincipper: Afgør om en fordeling er retfærdig ud fra en sammenligning med alternative fordelinger. Fordelingernes historik er i irrelevant. Historiske principper: Afgør om en fordeling er retfærdig ud fra hvordan den er blevet til. Wilt Chamberlain-argumentet: Fungerer som modeksempel til Rawls. Tankeeksperimentet viser os to situationer hvor den ene ifølge Rawls burde være bedre end den anden. Men det stemmer ikke overens med vores intuitioner omkring tankeeksperimentet.