Egentligt bindevæv 8 For at starte, klik på: Forside Tabel Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast 8 For at starte, klik på: ECM Kolla-gene Her kommer lidt om den type bindevæv, der bærer betegnelsen egentligt bindevæv. Dvs det kommer til at handle om den vævstype, der har en bindende, en “sammenholdende” funktion. Reti-kulære Elastis-ke Grund-subst.

Skema med vævstyper Epithelvæv Bindevæv Muskelvæv Nervevæv Forside Tabel Epithelvæv Overfladeepithel Kirtelepithel Bindevæv Egentligt bindevæv Specialiseret bindevæv Muskelvæv Skeletmuskulatur Glat muskulatur Hjertemuskulatur Nervevæv Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast ECM Kolla-gene Her i tabellen over de vævsarter der er, ser vi det egentlige bindevæv som værende den ene af de to typer bindevæv. De adskiller sig fra hinanden ved at førstnævnte er bindevæv i ordets forstand, mens typen ”specialiseret bindevæv” er en rodekasse med meget forskellige typer væv, der alle har bindevævets karakteristika til fælles, men som derudover er meget forskellige og har hver sin specielle funktion i kroppen. Egentligt bindevævs fornemste opgave er beskyttelse, både mekanisk og immunologisk. Mekanisk ved at det holder på tingene og ”pakker dem ind” og den immunologiske ved at det ofte er i bindevævet, en infektion bekæmpes. Her kan immunforsvaret komme til og det er i bindevævet, vi får symptomerne på at immunforsvaret er aktiveret og giver hævelse, rødmen og ømhed. Bindevævet udgør en sammenhængende masse mellem blodkar og epiteler, så det er gennem bindevævet, der kan ske udveksling af forskellige faktorer. Reti-kulære Elastis-ke Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

Bindevævstyper Egentligt bindevæv Løst kollagent Tæt kollagent Forside Tabel Egentligt bindevæv Løst kollagent Tæt kollagent Uregelmæssigt Regelmæssigt Elastisk Tæt uregelmæssigt Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast ECM Tæt regelmæssigt Kolla-gene Vævstypen “Egentligt bindevæv” opdeles i undertyper efter struktur, selvom de alle har samme overordnede funktion med at binde andre vævselementer sammen. Navngivningen af disse undertyper er nært relateret til forekomsten af fibre, dvs. den type fibre, der er flest af i et bindevæv, giver navn til vævet. Det kollagene bindevæv kan have en løs struktur, hvor fibrene har plads mellem hinanden og vævet kan derfor virke blødt og mere eftergivende end det tætte kollagene bindevæv. I det løse kollagene bindevæv er der plads mellem fibrene til celler og til væske hvorimod det Tætte uregelmæssige bindevæv er så fast i strukturen, at det kan holde sammen på f.eks. underhuden, man samtidigt er det eftergivende og let elastisk, så det kan give sig. Det regelmæssige bindevæv derimod er det, sener og ledkapsler bl.a. består af. Der ligger de kollagene fibre parallelt og kan derved give vævet en stor træk-styrke. Det elastiske bindevæv er til stede i de væv, der kan have brug for stor elasticitet. Vi har set det omgivet af løst kollagent bindevæv i en arterievæg, men det er også i f.eks stemmelæberne i stuben, og har der den funktion af de trækkes sammen, når ikke der skal bruges lyd fra vores stemme, så luften kan passere frit ved vejrtrækning. Mht navngivningen er der den undtagelse, at det kollagene er det, der oftest forekommer, og derfor kan det hænde, at man blot siger løst eller tæt “bindevæv” - og dermed mener løst eller tæt kollagent bindevæv. Reti-kulære Elastis-ke Tegnet af Birgitte Lerche, Lerches tegnestue Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

Opbygning Celler Ekstracellulær matrix Fibre: Grundsubstans Fikse Forside Tabel Celler Fikse Vandre Ekstracellulær matrix Fibre: Kollagene Retikulære Elastiske Grundsubstans Proteoglykaner Vand Glykoproteiner Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast Hud, HE ECM Kolla-gene Bindevæv består af Celler og ekstracellulær matrix. Cellerne I bindevæv er som tidæligere nævnt enten fikse eller vandre-celler. Den ekstracellulære matrix inderholder bindevævsfibre og den væske, fibrene er i. Væsken er en grundsubstans, en viskøs væske, som omgiver fibrene. Reti-kulære Elastis-ke Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

Celler Fikse: Vandre Fibrocytter/-blaster Fedtceller Forside Fikse: Fibrocytter/-blaster Fedtceller Mesenchymale celler Fikse makrofager Vandre Monocytter Aktiverede, frie makrofager Lymfocytter Tabel Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast ECM Kolla-gene Her ses et billede af noget flerlaget pladeepitel, der støtter på noget underliggende bindevæv. Nærmest epitelet, er der løst bindevæv og længere nede (udenfor billedet) vil der være mere tæt uregelmæssigt bindevæv. I en HE-farvning som denne kan man kende bindevævet på, at der er relativt langt mellem kernerne. De fikse celler er primært fibroblaster eller fibrocytter. De er de celler, der har produktionen af bl.a. de kollgene fibre. Deres kerne er aflang, bønneformet i modsætning til de runde, cirkulære kerner, der er fra lymfocytter. Disse er vandret ind i bindevævet fra blodet, formodentlig for at bekæmpe noget elelr fordi immunforsvaret er blevet aktiveret i dette område. Foruden fibroblasterne i bindevævet, kan man møde mindre grupper af fedtceller, lipocytter, som også er i det specialiserede bindevæv, der hedder fedtvæv. Mesenkymale celler er celler, der har samme egenskaber som cellerne fra fosterets tidligere udvikling. Dvs det er celler, der endnu har evnen til at udvikle sig og differentieres til enten fibroblaster eller for eksemepel glatte muskelceller, der skal bruges i udvikling af ny blodkar i forbindelse med heling. Makrofager er de af imunforsvarets celler, der kan optage og nedbryde fremmede elementer, f.eks. vira eller bakterier. Disse kan være udviklet til at være placeret et bestemt sted i vævet, men kan også være vandreceller og kan kaldes til, hvis der er brug for flere. De vandrende makrofager udvikles fra blodets monocytter. Foruden de nævnte celletyper, findes der også fikse retikulum-celler der danner retikulære fibre (for eksempel omkring fedtcellerne) Reti-kulære Elastis-ke Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

Fibrocytter/Fibroblaster Forside Den egentlige bindevævscelle Aktive: Fibroblaster Producerer ekstracellulære komponenter Inaktive: Fibrocytter Kan aktiveres Tabel Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast ECM Kolla-gene Her ser vi fibroblaster og fibrocytter i en lidt større forstørrelse. Man skelner mellem disse to typer bindevævsceller vha deres kernes form. Da de ses i en HE-farvning, kan det være svært at adskille cellernes cytoplasma fra de omgivende kollagene fibre, men cytoplasma er også forskelligt i de to celletyper. Cellernes produkt, de kollagene fibre, har en lang levetid, så derfor er der ikke altid brug for stor produktion af dem, men hvis man skader bindevævet, eller der er brug for tykkere lag bindevæv, kan fibrocytter aktiveres for at danne yderligere kollagene fibre. Fibrocytterne er i sig selv “hvilende” celler, der primært bruger energi på at overleve i vævet. De kan aktiveres, hvis der opstår behov for at danne nye fibre. Herved bliver de til fibroblaster, hvis kerne er mere rund og cytoplasmaet er større end fibrocytters. Fibroblast Reti-kulære Elastis-ke Fibrocyt Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

ExtraCellulær Matrix (ECM) Forside Tabel Fibre: Kollagene Retikulære Elastiske Grundsubstans Proteoglykaner Vand Glykoproteiner Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast ECM Kolla-gene De næste slides vil gennemgå de enkelte elementer i ECM, første fibrene og sidst lidt om grundsubstansen. Reti-kulære Elastis-ke Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

Kollagene fibre Opbygget af mikrofibriller I bundter Styrke Forside Opbygget af mikrofibriller I bundter Styrke Let bøjelige Mest alm. type Tabel Typer Indhold Celler Lever Massons trichrom Fibrocyt/-blast ECM Overfladeepitel HE Kolla-gene De kollagene fibre er meget dominrerende i bindevæv. De er opbygget af mikrofibriller, som er lange tynde fibre, der lægger sig parallelt og danner bindinger mellem hinanden. Herved opstår der disse tovværk af fibre, som har stor trækstyrke, og som kan danne kapsler omkring organer eller holde histologiske strukturer på plads hvor de skal være. Det øverste billede viser en farvning af levervæv, hvor de kollagene fibre bliver blå, det er altså de samme typer fibre, der i en HE farvning får nogenlunde samme lyserøde farve som cellernes cytoplasma. På næste slide ser man også de kollagene fibre i leveren, men her er de farvet gyldne med en sølvfarvning. Reti-kulære Elastis-ke Tegnet af Birgitte Lerche, Lerches tegnestue Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

Retikulære fibre Opbygget af mikrofibriller Fleksibelt netværk Forside Opbygget af mikrofibriller Fleksibelt netværk Støtter celler Afstiver kapillærer Kirtelparenkym Del af basalmembranen Fedtceller, muskelceller Tabel G&S Lever, G&S Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast ECM Kolla-gene De kollagene fibre danner en kapsel omkring de områder af levervæv, der er producerende. Dvs de enkelte lobuli af levervæv er omgivet af kapsler af kollagent bindevæv. Det producerende væv i leveren er hepatocytterne, der holdes fast af retikulære fibre. Som tidligre nævnt, er disse fibre opbygget af samme mikrostruktur som kollagene fibre, men de danner et net i stedet for tovværk. Det net, der dannes lægger sig omkring hepatocytterne i dette tilfælde, og kan på billeder ses som en sort kant på cellerne. Dette er fordi cellerne er skåret igennem, og man ser altså kun en del af cellernes væg. Dette svarer til at man tager en bold og skærer den i skiver, så vil man jo ikke kunne se andet end en lille del af væggen i bolden. Retikulære fibre kan altså støtte og afstive struktuerer, der har brug for det. Som f.eks, kapillærer, kirtelceller, fedtceller m.fl. Reti-kulære Elastis-ke Tegnet af Birgitte Lerche, Lerches tegnestue Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

Elastiske fibre Opbygget af elastin Forgrenet net Forside Opbygget af elastin Forgrenet net Evne til at strække sig og kontrahere Lunger Arterier Tabel Typer Indhold Celler Fibrocyt/-blast ECM Kolla-gene De elastiske fibre er i første omgang også opbygget af samme mikrostruktur som kollagene fibre. Men undervejs i udviklingen af fibrene, indlejres der et protein i dem, der har en ekstrem stor elasticitet, nemlig proteinet elastin. Mikrofibrillerne bliver efterhånden i undertal, og elastinet dominerende. Dette gør, at fibrene kan strækkes op til 150% af deres oprindelige længde og så kan trække sig sammen igen - præcist som en elastik. Denne egenskab er god at have f.eks. i lungerne, hvor vi bruger kræfter på at trække vejret ind, og ved afslapning sørger de elatiske fibre for, at lungerne skubber luften ud igen, ved at lungevævet trækkes sammen. Samme egenskab er god at have i de store arteriers vægge. Idet blodet pumpes ud af hjertet i portioner (ved hvert pulsslag), kommer væggene i arterierne til at skulle kunne give sig når der kommer en “portion” blod for derfeter at trække sig sammen igen og skubbe blodet videre i systemet. Reti-kulære Elastis-ke Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU

Grundsubstans Proteoglykaner Vand Salte Diffusion næringsstoffer Forside Tabel Proteoglykaner Vand Salte Diffusion næringsstoffer affaldsstoffer ilt osv Typer Hyaluronan Et proteoglykan Indhold Celler Fibrocyt/-blast ECM Kolla-gene Reti-kulære Den grundsubstans, der omgiver fibrene i bindevæv er en tyktflydende væske, en viskøs væske, der giver fibrene mindst mulig modstand hvroved de lettere kan arbejde. Et af elementerne i grundsubstansen er proteoglykaner, der er store komplekser af protein og kulhydrat. Her til højre er der en skitse af et proteoglykankompleks. Det centrale orange hyaluronan er et protein, der blot har den funktion at holde sammen på tingene. De enkelte proteoglykaner sidder på dette protein. De består af en proteinkerne omgivet af kulhydrat -polymerer, der ofte er sulfaterede. Dvs på de enkelte hexoser i kulhydraterne sidder der sulfatgrupper. Foruden disse proteoglykaner i grundsubstansen er der de elementer, man ikke rigtigt kan komme udenom. Der er selvfølgelig vand og salte og de stoffer, som diffunderer gennem grundsubstansen for eksempel fra blodkar og til avaskulære væv som epitel eller blot til de omkringliggende celler. Elastis-ke Grund-subst. Vibe Jelsbak, JCVU Afslut