Radioaktivitet  - stråling: Består af en alfa partikel Forsøg: Alfa, Beta og gamma stråling  - stråling: Består af en alfa partikel Alfa partikel = en helium kerne uden elektroner 2 protoner 2 neutroner En alfa partikel er ”stor”, så derfor kan den standses af et tyndt papir lag

Radioaktivitet  - stråling : Består af en beta partikel Beta partikel = en elektron En beta partikel er ca. 8000 gange mindre end en alfa partikel, derfor skal der et tykkere lag papir til at standses det ( ca. 2 kladdehæfter )

Radioaktivitet  - stråling: Består af en gamma stråle Gamma stråle = en energi bølge En gamma stråle er meget lille, men indeholder meget energi, derfor skal der bly ( pga. blys massefylde – altså tætheden af stoffet ) til at standse en gamma stråle Forsøg: ”Radioaktivt støv”

Radioaktivitet Kulstof 14 Halveringstid 5600 år Ligets alder: 1000 Bq Alt organisk optager kulstof – optagelsen stopper ved døden I en prøve fra i dag måles: 1000 Bq I en prøve fra f.eks. et lig måles: 250 Bq Ligets alder: Start 1. halvering 2. halvering 1000 Bq 0 år 500 Bq 5600 år 250 Bq 5600 år mere Altså er det ( 5600 + 5600 ) = 11200 år siden liget døde

Radioaktivitet  f.eks. Kvalitetsfaktor betegnes Q 3 betegnelser for stråling: Bequerel ( Bq ) : antal henfald pr. sek. ( partikler/stråler pr. sek. ) Gray ( Gy ) : energi størrelse ( Joule/kg ) Sievert ( Sv ) : skadesvirkning ( størrelsen på den urette skade )  f.eks.  = 10 Kvalitetsfaktor betegnes Q  = 1  = 10 Sv udregnes ved at sige Gy * Q

Radioaktivitet 3 typer af stråling: Strålingsfare afhænger af:  - stråling: helium kerne  positivt elektrisk ladet  - stråling: elektron  negativ elektrisk ladet  - stråling: energi bølge  elektrisk neutral Strålingsfare afhænger af: Hvilken slags stråling der er tale om Om det er en ydre eller en indre påvirkning Hvor stor afstanden er til strålings kilden Hvor lang tid man er udsat for strålingen

Radioaktivitet Hvad er farligst: Ser man på de fysiske egenskaber er det helt klart gamma stråling som er farligst pga. dens evne til at gennemtrænge forskellige materialer. Men da gamma strålen ikke er specielt stor gør den ikke biologisk set særlig stor skade. Ser man på de biologiske virkninger af strålerne er det alfa stråling, som gør mest skade pga. partiklernes størrelse. Netop fordi alfa partiklerne gør så stor skade på et lille område er de farlige. Særdeles farligt er det hvis man indtager føde, som er alfa radioaktivt – så er det pludselig de indre organer som rammes. Forsøg: Halveringstid 10 sek. Intervaller - halveringstiden er ca. 2 min

Radioaktivitet Opsummering:  - stråling:  - stråling:  - stråling: Alfa partikel = en helium kerne uden elektroner  - stråling: Beta partikel = en elektron  - stråling: Gamma stråle = en energi bølge

Radioaktivitet Radioaktivt henfald: - partikel : Kernen mister 2 neutroner og 2 protoner – dvs. massetallet falder med 4 - dvs. atomtallet falder med 2

Radioaktivitet Radioaktivt henfald: - partikel : Der omdannes en neutron i kernen til en proton og en elektron – elektronen sendes ud af kernen

Radioaktivitet Radioaktivt henfald: - stråle : Kernen sender energi væk Lav kopiark med henfaldsrækker