1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011

2 Hvorfor undervise i EU? • Fordi det er det vigtigste rammevilkår for Danmark • Fordi over 50 procent af al dansk lovgivning stammer fra EU • Fordi hovedparten af inspirationen til de resterende politiske initiativer stammer fra EU’s medlemslande • Fordi EU er den eneste reelle vej til indflydelse i resten af verden • Konklusion: Fordi EU for Danmark stort set er ”the only show in town”

3 Hvordan skal man gå til EU? • Undgå ja-nej diskussioner – de giver et fagligt forkert billede af valgmulighederne • Undgå såvel pro- som anti-EU - man diskuterer heller i statskundskaben ikke pro- og anti- Danmark eller Københavns kommune • EU er fagligt set en politisk ramme eller arena • Kritik af EU-politiske initiativer og –institutioner forveksles tit med kritik af rammen • Betragt EU som en nøgternt fremadskridende føderaliseringsproces • Diskussioner af denne føderaliserings proces’ hastighed er fagligt interessante

4 Hvad er EU’s vigtigste institutionelle karakteristika? • Angående organiseringen – i retning af klassisk montesquieusk magtdeling : • Lovgivende magt: • Ministerrådet = Overhuset – Senatet • Europa-Parlamentet = Underhuset – Repræsentanternes Hus (75 procent) • • Udøvende magt: • Kommissionen – men med betydelig delegation til medlemslandene • • Dømmende magt: • EU-Domstolen

5 EU’s særheder i forhold til den montesquieuske magtdelingslære: • Overhuset har (stadig) mere magt end Underhuset • Den udøvende magt har monopol på fremsættelse af forslag • Underhuset kan kun afsætte den udøvende magt i ekstreme tilfælde (Santer-Kommissionen) • Den udøvende magt er udpeget af Overhuset (regeringerne) • Det er uafklaret, om EU-Domstolen vinde en konflikt med de nationale højesteretter?

6 EU’s rækkevidde? • EU har en stor formel magt på det low politics økonomisk-politiske område: • Handelspolitik • Erhvervspolitik • Indre marked • Konkurrencepolitik • ØMU • = supranational føderalistisk beslutningsmåde • • EU har mindre formel magt på det det high politics udenrigs- og sikkerhedspolitiske område • = intergovernmental koordination

7

8 EU er også blevet et læringslaboratorium: • Ved siden af den retlige integration finder der også en voksende ”læringsintegration” sted: • Beskæftigelsespolitikken • Forskningspolitikken • Uddannelsespolitikken • Socialpolitikken • Den økonomiske politik • Finanspolitikken • = Den åbne koordinationsmetode

9 EU som et samfundsvidenskabeligt testlaboratorium • Inden for genetikken har man bananfluerne, når man skal afdække lovmæssigheder. De er velegnede, fordi de formerer sig så hurtigt. • Inden for samfundsvidenskaben har vi EU, som man skal afdække lovmæssigheder. EU er velegnet, fordi fænomenet som politisk system ændrer sig så hurtigt. • Fx om: • Suverænitet • Lobbyisme • Skabelsen af nye politiske systemer • Delegation af politisk kompetence • Forholdet mellem medlemsstater og det overnationale niveau • Politiske partier i en føderaliseringsproces • Europæiseringen af centrale forvaltningsgrene osv. •

10 EU tilbyder efterhånden også et supermarked af teorier, teorielementer, begreber, som kan anvendes og testes: • Neofunktionalismen • Intergovernmentalismen • Liberal intergovernmentalisme • Rational choice institutionalisme • Socialkonstruktivisme • Multilevel governance • Politisk læringsteori • Osv.