Depression og angst Symptomer og diagnoser Årsager Behandling Jes Gerlach

Mødet med klienten Psykisk sygdom er noget individuelt Kræver indlevelse – engagement Husk værdierne: respekt, ansvar og faglighed Forebyggelse - tidlig indsats Viden – viden – erfaring - kompetence Krop-psyke-samspillet

Depression og angst Kolossalt vigtige emner! Depression og angst er mere pinefuldt end de fleste tror Depression og angst nedsætter livskvalitet og social funktionsevne mere end de fleste tror Depression og angst er hyppigere end de fleste tror Depression og angst kan være ødelæggende ikke bare under depressionen, men for livet Depression og angst kan have alvorlige konsekvenser (arbejdsevne, sygemeldinger, pension, øget risiko for død) Det gælder derfor om at forebygge og behandle – gennem forståelse for psykologiske og biologiske princippers betydning for udvikling og helbredelse af depression (psykoedukation!)

Livskvalitet – med og uden depression

Graden af social belastning ved kroniske sygdomme (WHO) Modermærke på kinden Kronisk diarré Kronisk gigt Døvhed Nedsat intelligens Blindhed, ubehandlet depression Demens, skizofreni Sociale funktioner 1 2 3 4 5 6 7

Depression og angst kan være ødelæggende for et normalt livsforløb Starter tidligere end de fleste kroniske sygdom som gigt og hjertesygdomme Kommer sent til behandling, ofte med mere end 10 års forsinkelse Man erkender det ikke som en sygdom Man frygter stigmatisering Man orker ikke at gøre noget ved det Bremser uddannelse, arbejde, samliv mm Ofte langvarige forløb – evt kronisk

Nogle tal Knap 8000 fik i 2008 tilkendt fp p.gr.a. psykisk lidelse Det er ca halvdelen af alle dem, der fik fp 60% øgning på 7 år 50% af de langtidssygemeldte har psykisk lidelse Depression, alt i alt 4% 200.000 Angsttilstande 5% 250.000 Misbrug Alkoholafhængige 5% 250.000 Narkomaner 10.000 Skizofreni 1% 40.000 Demens >60 år 50.000 I alt 500.000 Plus ADHD, spise- og personlighedsforstyrrelser..

Depressionssymptomerne. Tre kernesymptomer Klienten skal huske sine første symptomer! 1. Trist til mode, ked af det, alt håbløst, meningsløst, tomt ”Alt er gråt i gråt. Jeg sidder som i en osteklokke, alt er håbløs og farveløst. Jeg kan ikke slippe ud” 2. Mangler lyst til og interesse for alt, arbejde og fritid ”Jeg, der tidligere havde mange interesser, er gået helt i stå og har mistet al initiativ og lyst” 3. Mangler energi og kræfter. Træt-træt-træt ”Jeg orker ingenting, jeg er træt, bare det at stå op, at børste tænder er uoverkommeligt” Forbliver ofte til stede efter bedring i tilstanden

Depressionssymptomerne. Syv ledsagesymptomer 4. Mindre selvtillid end vanlig ”Jeg føler ikke, jeg slår til. Jeg tør ikke gå ud. Tænk hvis jeg skulle møde nogen. Jeg gemmer mig under dynen” 5. Selvbebrejdelser og skyldfølelse ”Jeg er uværdig, til skade for omgivelserne. Jeg har snydt skattevæsenet for 500 kr og bør straffes. Alle folk taler om det” 6. Tanker om død eller selvmord ”Jeg kan ikke holde det ud. Bedre at slippe fri, væk. Det bedste for alle parter ville være, at jeg ikke var her” 7. Problemer med hukommelse og koncentrationsevne. ”Jeg kan ikke fungere mere, ikke læse. Jeg er blevet dement” Ses også efter at de andre symptomer er svundet

Depressionssymptomerne (her melankolske depres) 8. Psykomotorisk hæmning, fåmælt, ingen mimik ”Jeg er lammet psykisk og fysisk, end ikke græde trods dyb depression” 9. Søvnforstyrrelse ”Jeg kan ikke falde i søvn, jeg vågner tit, og klokken 4 om morgenen starter døgnets værste timer. Jeg plages af vanvittige tanker og kan ikke se nogen vej frem” 10.Ingen appetit ”Det første symptom, jeg opdagede, var at jeg havde tabt 5 kg” (Jytte Hilden)

To særlige depressionstyper Melankoliform Psykomotorisk hæmning Sover kun lidt og afbrudt Værst om morgenen Lammelse af følelser/tanker manglende reaktivitet Nedsat appetit og vægt Atypisk (især kvinder) Ikke psykomotorisk hæmmet Sover meget Værst om aftenen Meget reaktiv Øget appetit (sødt) og vægt Træt, evt tyngdefornemmelse

Fire ekstra depressionssymptomer 11. Angst Ses hos halvdelen, forbundet med stress. Social angst før depression, panikangst i depressionens løb. Depression og angst = livsfarlig blanding 12. Irritabilitet og aggressiv adfærd ”Den mandlige depression”, den aggressive, udadvendte depr. Negativ og kritisk til alt, en psykopati-lignende tilstand 13. Smerter og andre kropslige symptomer Halvdelen. Hoved, bryst, nakke, mave (”vi tænker med tarmen”). Forstærker symptomer , fx ”stress-kortisol-symptomer”: BT, hjerte-kar, immunforsvar Funktionelle lidelser er belægtet med depression og angst 14. Tab af sexlyst

Depressiondiagnosen Forskellige forløbsformer

Bipolar affektiv sygdom Manio-depressiv lidelse – forskellige forløbsformer

Samsygelighed – komorbiditet Forværrer prognosen Depression sammen med anden sygdom Angst (60%) Misbrug (40%) ADHD Kropslige sygdomme Enten to adskilte sygdomme eller fælles biologisk baggrund (fx hjertesygdom og depression) Symptomerne forstærker hinanden Behandlingen er vanskeligere Større selvmordsrisiko

ADHD - for lidt dopamin Hovedsymptomer: Opmærksomhedsproblemer Overaktivitet – uro - hyperaktivitet Impulsivitet Fører til manglende social kompetence, manglende evne til samarbejde og samvær med andre, ser kun egne behov, svær at rumme for omgivelserne Reagerer ikke normalt på opdragelse

ADHD/ADD Voksen-psykiatrien er endnu ikke fortrolig med ADHD Man er man betænkelig ved ADHD-medicin, som kendes bedst fra misbrugsmiljøet (”speed”) ADHD-patienter kommer mest til psykiatrien, når de har fået en komorbid diagnose (85%), – og bliver kun behandlet for denne komorbide diagnose ADHD er meget udbredt 3-5% for børn 2-3% for voksne (hyperaktiviteten aftager)

ADHD Giver problemer med: At holde styr på tiden At organisere og planlægge At holde orden At få ting og sager gjort At vælge og vælge fra At gøre flere ting på samme tid At huske At klare forandringer At orientere sig At opfatte instrukser og anvisninger At stoppe op og tænke, før man handler At forstå de sociale koder At forklare egne behov

ADHD/ADD Alvorlige sociale konsekvenser Uddannelsesmæssigt / arbejdsmæssigt Ægteskabeligt – mange partnere Kriminalitet Trafikulykker Spiritus- og stofmisbrug Over 85% af patienterne har mindst én tillægsdiagnose, og ca. 60% af patienterne har mindst to tillægsdiagnoser Det er ofte tillægsdiagnosen, der fører patienten til læge!

ADHD/ADD Behandling Psykoedukation til klient og pårørende Struktur – struktur – struktur Centralstimulerende medicin Hvis angst og depression, skal det behandles først

Angst Der findes mange forskellige typer angst Angst kan påvirke hele livet Forbliver ofte underdiagnosticeret og underbehandlet Man kender ikke de præcise årsager til angst både psyko-sociale og biologiske Man kan selv gøre meget for at udgå/behandle angst Viden, åbenhed, god livsstil, kognitive principper, selvhjælpsgrupper Angstskole, fobiskole, psykiatriskole, erhvervscenter Arbejdsforhold Psykoterapi og medicin Man kan leve et godt liv, selv om man efter behandling må acceptere en del angstsymptomer

Angst kan være ødelæggende for et helt liv Kommer sent til behandling Erkendes ikke som sygdom Frygter stigmatisering Bliver ofte ikke diagnosticeret, af den ramte og af lægen Forløb – ubehandlet kronisk forløb en trediedel rask en trediedel lette symptomer, men et aktivt liv en trediedel svære symptomer Hæmmer uddannelse, arbejde, samliv

Angst består af : Angstfølelsen Knugende fornemmelse eller panikanfald, dødsangst, frygt for at miste kontrollen og blive sindssyg, psykisk spændthed, rastløs, uvirkelighedsfornemmelse, søvnbesvær, koncentrationsbesvær De kropslige symptomer Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, kvælningsfornemmelse, svimmelhed Katastrofetankerne Nu går det galt, jeg dør, faretruende Undgåelsesadfærden Man flygter fra stedet, hvor angsten opstår

Hvad kommer først- de kropslige eller de psykiske symptomer Hvad kommer først- de kropslige eller de psykiske symptomer? James-Lange-teori

Forskellige typer angst Præstationsangst (rysten, hjertebanken) Fobier Enkelfobi (højder, dyr, edderkopper) Socialfobi (samvær) Agorafobi (åbne pladser, gader) Panikangst (uforklarlige angstanfald) Generaliseret angst (vedvarende angst) Tvangstilstande, OCD (spiseforstyrrelser?) Belastningsangst: krise-angst, PTSD Somatisering – sygdomsangst (hypokondri) Angst som følge af misbrug (stoffer eller alkohol) Angst som følge af anden sygdom Depression Kropslig sygdom: stofskifte, højt blodtryk, lungelidelse

Social angst (generaliseret) 2,5% lider af diagnosen socialangst Det begynder i barndom-ungdom Hyppigst hos kvinder Situationen: at være sammen med andre mennesker, at skulle sige noget, at spise sammen, at returnere varer, at lægge an på Symptomerne er Bange for at blive iagttaget af andre eller for at opføre sig pinligt Rødmen, sveden, rysten på hænder Frygt for at kaste op Man undgår visse situationer (man kan måle tilstandens sværhed i hvor meget man undgår i sit liv) Måske undgår man uddannelse, job, kærester, venner. Lav selvfølelse Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og kan i det lange løb føre til misbrug

Panikangst Pludselige, uventede panikanfald (mere end 4 pr måned, 10-20 minutters varighed) Ca 2% får panikangst Kommer pludseligt, som et lyn fra en klar himmel, uden ydre årsager, og varer 10-20 minutter Symptomerne er bl.a. Hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed Angst for at skulle dø eller blive sindssyg Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og i det lange løb kan føre til misbrug Mange udvikler frygt for nye anfald og for de steder, hvor tidligere anfald har vist sig (agorafobi)

Generaliseret angst Vedvarende (> 6 mdr) ængstelse og bekymringer Ca 3% Dobbelt så hyppigt hos kvinder Symptomerne er bl.a. Bekymring for alt og alle, familien, regninger, helbred, hus og hjem, ulykker, verdenssituationen, Rastløshed, uro, anspændthed, søvnproblemer, muskelspændinger, træthed, spændingshovedpine, koncentrationsproblemer. Depression Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og i det lange løb kan føre til misbrug

OCD: Obsessiv Compulsiv Disorder Tvangsforstyrrelse OCD: Obsessiv Compulsiv Disorder Tvangsforstyrrelse. Tvangsneurose Vedkommende taler ikke om det Tvangstanker Gentagne tanker, tankebilleder, indskydelser ”Tvangstanker er som en indtrængende fjende, der besætter sindet og gør det vanskeligt at tænke på alt muligt andet” Tvangshandlinger – oftest en følge af tvangstankerne Angst p.gr.a. ubehagelige tvangstanker (fx tabe sit barn eller at skulle dø af farlig sygdom). Eller angst, hvis tvangshandlingerne ikke udføres (fx at forældre vil dø, hvis man kommer til at træde på striberne mellem fliserne)

PostTraumatisk Stress Disorder Krig, katastrofer, voldsomme trafikulykker, røveri. Seksuelle overgreb, voldtægt, hjælpeløshed, (livsfarlige situationer) – evt gentagne episoder Børn: omsorgssvigt, seksuel overgreb… Jo mere livstruende, jo større risiko for PTSD Udvikles inden for 6 måneder 50% af os oplever voldsomme traumer, mest mænd 5-10% udvikler PTSD, dobbelt så hyppigt hos kvinder Voldtægt: 90% en uge efter, 40% efter 3 mdr, 20% efter flere år.

PostTraumatisk Stress Disorder (PTSD) Symptomer Tilbagevendende genoplevelse af traumet (påtrængende minder, mareridt), stærk ubehag ved alt, der minder om oplevelsen Undgår stimuli, alt der minder om traumet, fx tv-programmer... Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed og stærke reaktioner på alt Angst, depression Søvnbesvær Irritabilitet, vredesudbrud, støjoverfølsom, sammenfaren Koncentrations- og hukommelsesbesvær Forandret følelsesliv – ændret personlighed: - evne til nærhed og kærlighed, mistet engagement i alt, isolerer sig, fungerer dårligt socialt og familiært (ofte skilsmisse og dårlig arbejdsevne, evt arbejdsnarkomani)

PTSD-samsygelighed Depression Selvmord (soldater dør ikke under krigen, men efter) Misbrug Hallucinationer og vrangforestillinger (sjældent)

Hvorfor får nogle PTSD, andre ikke? Mange er følsomme i forvejen, fx p.gr.a. psykisk lidelse eller dårlig opvækst

Det limbiske system med hippocampus (sæde for følelser og intelligens) Pande Nakke Amygdala Hippocampus

Angsten udspringer i mandelkernen (Amygdala), som holdes i ro af Hippocampus Hippocampus har at gøre med - hukommelse og koncentrationsevne - evne til at modstå stress Når Hippocampus er svækket, er man mere følsom og reagerer kraftigt på belastninger og stress

Årsager til depression og angst Sårbarhed-stress-model Arv, medfødt følsomhed Flere gener, endnu ukendt Omsorgssvigt = særlig følsomhed Hormonændringer Husk de psykologiske faktorer Perfektionisme Afhængighed Negative tanker, lavt selvværd Udløsende stress-faktorer Distress, negativ stress Medicin Kropslig sygdom (infektioner, gigt) Søvnforstyrrelser Kronobiologi Sovemedicin? Alkohol Mangel på motion og aktivitet Manglende lys

Hvad kan man selv gøre? Være åben Skaffe sig viden om angst og depresssion Livsstilsændringer Stress, herunder sikre gode arbejdsforhold Undgå alkohol og stoffer (kaffe) Motion Søvn Aktivitet og kontakt Kognitive selvhjælpsprincipper Psykiatriskole – selvhjælpsgrupper

Adrenalin-noradrenalin Stress Hypotalamus (blåt område) Hypofyse ACTH Binyre-bark Binyre-marv Kortisol Nyre Øger blodsukker Mobilisere fedt og protein Svækker immunsystemet Adrenalin-noradrenalin Øger vågenhed og aktiverer Øger blodtryk og puls

Det limbiske system med hippocampus (sæde for følelser og intelligens) Pande Nakke Amygdala Hippocampus

Mulige psykiske konsekvenser af stress Søvnløshed Misbrug Angst Panik PTSD Stress Depression Demens Psykose

Undgå stress - Tænk over dit liv og arbejde Dig selv Prioriter dine arbejdsmæssige ambitioner og dine materielle værdier. Der er ikke tid nok. Giv dig tid til ro og fordybelse, tænk over din prioriteringer: Gør du det, du finder vigtigst i livet? Det, der giver mest mening for dig. Lav om på dine indbyggede præstationsvaner Mere glæde frem for flere ydelser Brug din følelsesmæssig intelligens, din humor Det er det, du tænker om situationen, der gør dig stresset, ikke selve situationen Afslapningsteknik, daglig ”meditation”, Husk motion og en god nattesøvn – og ikke for meget alkohol! Familien Det samme Tal med din partner om eventuelle stresssymptomer, om jeres livsværdier, om dit følelsesmæssige liv – eller mangel på samme Giv jer tid sammen, vis ømhed Mmm

Arbedspladsens ansvar De seks guldkorn Indflydelse Mening – formål - værdier Forudsigelighed, tryghed Støtte, respekt, tolerance – fra ledelse og kolleger (ikke konflikter, mobning….) Belønning: løn, udviklingsmuligheder, anerkendelse Passende krav og arbejdsbyrde

Motion er kognitiv fitness! Motion giver glæde, modvirker stress og angst, fremmer indlæring og hukommelse Motion forebygger og behandler depression og angst Motion stimulerer de aktiverende signalstoffer nervevækstfaktorer væksthormon interleukin-6 (IL-6) blodtilstrømning til visse hjerneområder

Søvn og angst Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet (fx søvnapnø) kan føre til angst og stress Det er vigtigt at opretholde en god søvnrytme, hvis man vil undgå eller reducere angst og stress Den gode nattesøvn er gratis og bivirkningsfri medicin

Søvnhistogram ved depression

Hormonsvingninger i løbet af et døgn

Sov godt – de 10 gode råd • Gør søvnen til en nydelse! • Få din skønhedssøvn. Det handler om både din krop og din psyke • Godt sovemiljø. Soveværelset – kun til søvn – og sex • Slap af en time før sengetid. Undgå stimulerende drikke • Gå ikke sulten eller overmæt i seng • Respekter dit indre ur – faste sovetider • Motioner mindst 30 minutter • Sovemedicin bør undgås eller reserveres til specielle situationer (stress og krise, psykoser og andre psykiatriske tilstande) • Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger • De vigtigste søvnforstyrrelser – Konsulter lægen og evt. et søvnlab.

Antidepressiva Specifikke antidepressiva (nyere). Fremmer signalstofferne serotonin og/eller noradrenalin og (dopamin) – uden at blokere receptorer Uspecifikke antidepressiva (ældre) - tricykliske – Fremmer serotonin/noradrenalin, men blokerer desuden adskillige receptorer, hvilket giver flere bivirkninger Atypiske antidepressiva – Remeron, Tolvon Fremmer serotonin/noradrenalin indirekte og blokere enkelte receptorer (histamin, 5HT m.fl.) Agomelatin (Valdoxan) Nyere antipsykotika – Seroquel, Solian…. (5HT blok ) Abilify stimulerer dopamin MAO-hæmmere: Hæmme signalstoffers nedbrydning Stemningsstabiliserende medicin Litium, Lamictal m.m Omega-3. Acetylsalisylsyre Glutamathæmmere 51

Serotonin-specifikke antidepressiva (SSRIer) Anvendelsesområder Depression, terapeutisk og forebyggende. Især den melankolske depressionsform Panikangst, socialfobi og generaliseret angst Tvangslidelser (OCD) Funktionelle lidelser (undertiden) Impulsadfærd: Irritabilitet, aggression Borderline personlighedsforstyrrelse Følelsesmæssig uligevægt ved demens og slagtilfælde Skizofreni med depression og inaktivitet samt evt. impulsivitet

Medicin mod angst Antidepressiva De nyere antidepressiva, SSRI, SNRI Remeron, Tolvon De gamle antidepressiva, fx Saroten Lyrica Betablokkere fx propranolol Benzodiazepiner? Antipsykotika De nyere antipsykotika, fx Zyprexa De gamle antipsykotika, fx Fluanxol, Truxal Antihistaminer Atarax

Benzodiazepinerne Navn mg Tmax (t) T½ (t) Risolid 10 2 72 Diazepam 5 1 72 Rivotril 0,5 2½ 40 Flunitrazepam 0,5 1 24 Nitrazepam 5 1 24 Lexotan 3 1½ 15 Alprazolam 0,5 1½ 12 Alopam 15 2 10 Halcion 0,125 1 3 Imovane 7,5 1 5 Stilnoct 10 1 2 Sonata 10 1 1

Benzodiazepinernes bivirkninger Psykiske bivirkninger træthed, nedsat initiativ og koncentration, depression paradox-reaktioner, opstemthed, svigtende selvkontrol, aggression Søvnbivirkninger Hang-over Søvnapnø Ændret søvnmønster Søvnløshed ved ophør Kropslige bivirkninger Svimmelhed, muskelsvaghed, fald Sociale bivirkninger Afhængighed toleransudvikling, abstinenssymptomer Misbrug

Fysiske behandlingsformer (overblik) Medicin Nye depressionspiller Serotonin↑ Noradrenalin↑ Efexor, Cymbalta Remeron Marplan Litium og Lamictal ECT Komplementær behandling Lysbehandling Vågebehandling Akupunktur Afslapning Hypnose Massage Plantemedicin Kosttilskud

Mødet med klienten Psykisk sygdom er noget individuelt Kræver indlevelse – engagement Husk værdierne: respekt, ansvar og faglighed Forebyggelse - tidlig indsats Viden – viden – viden Krop-psyke-samspillet