Politiske grundholdninger og ideologier Hvad er en ideologi? Liberalismen Konservatisme Socialisme, Kommunisme, Marxisme Stat, marked og civilsamfund Del-ideologier Aktuelle konfliktlinjer i samfundet

Hvad er en ideologi? Idealer for, hvordan mennesker bør indrette samfundet for at opnå det bedste sted at leve Antagelser om menneskets natur Det politiske spektrum domineres af tre ideologier: liberalismen, socialismen og konservatismen

Liberalismen Rødder i 1600- og 1700-tallet Brud med standssamfundet John Locke (1632-1704): Alle er født lige. Ideal om frihed, ejendomsret, markedsmekanisme Adam Smith (1723-1790): Markedsmekanismerne er den bedste og mest effektive sikring af velstand ”Liberalisme er frisind. Frisind betyder, at hvert enkelt menneske anerkender andre menneskers ret til frit at tænke, tro og tale og til frit at vælge livsform.”

Liberalismens forhold til rettigheder Negative frihedsrettigheder Frihed fra statslig indblanding Staten bør ikke træffer beslutninger, som krænker den enkeltes ejendom Det bør stå enhver frit på samme vilkår at søge sin egen lykke

Socialliberalisme Udspringer af kritisk af den dogmatiske eller ’rene’ liberalisme Det helt frie marked skaber kraftige op- og nedture John Keynes (1883-1946): staten skal modvirke kapitalismens tendens til økonomisk ustabilitet ved hjælp af offentlig forbrug København januar 2008. Foto: Morten Bülow

Nyliberalisme Kritik af velfærdsstaten: Høje skatter og formynderisk stat Velfærden bør overtages af private forsikringer Er for udliciteringer og privatiseringer Udsnit af den nyliberale tænketank Cepos’ webside Januar 2008

Konservatisme Historie Reaktion mod liberalismen, som gjorde op med de eksisterende samfundsstrukturer og hyldede det frie individ Edmund Burke (1729-97): imod, at uudannede skulle styre Mange konservative så demokratiet som en trussel mod samfundet Den ideologiske analyse Samfundet er en organisme – i harmoni – alle har sin funktion og bestemte plads Ideal: et harmonisk og stabilt samfund

Socialisme, Kommunisme, Marxisme Opstod i med industrialiseringen og urbaniseringen i 1800-tallet Arbejderne skabte merværdi – fabriksejerne var afhængige af dem Krævede rettigheder Socialisme er drømmen om at udligne sociale uligheder ” Vi skal kræve en offentlig sektor, der ikke er underlagt markedsøkonomiske principper og profitbegær. […] Velfærd er et spørgsmål om kontrol over samfundets ressourcer”. Arbejderen, 21. september 2007

Marxismen Karl Marx (1818-1883) Udgangspunkt: analyse af kapitalismen Kun arbejde skaber profit Arbejderne blev udbyttet og fremmedgjort, af dem der ejer produktionsmidlerne Arbejderne fastholdes i fattigdom fordi de bekæmper hinanden Løsning: Klassebevidsthed og klassekamp Udjævne de økonomiske uligheder Udjævne de reelle muligheder og give reel frihed gennem lighed

Socialdemokratismen Historisk set betegnelse for enheden mellem arbejderklassens faglige og politiske organisationer. Kæmpede for bedre forhold for arbejdere Økonomisk demokrati Reformistisk ideologi – ikke revolutionære Velfærdsstaten som det centrale projekt

Stat, marked og civilsamfund De klassiske ideologier forholder sig forskelligt til den ideelle vægtning mellem stat, marked og civilt samfund

Del-ideologier Nationalisme Vil favorisere sit eget folk/land Tolkes meget forskelligt som fædrelandskærlighed / patriotisme eller som tegn på nationalchauvinistisme Eksempel: Den danske forening Økologisme Arbejder for en økologisk bæredygtig udvikling Tænker miljøproblemerne globalt Eksempel: Det Økologiske Råd

Aktuelle konfliktlinjer i samfundet

Andre konfliktlinjer i samfundet