Hvad er det der gør en forskel, for at sårene heler ?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PEG Hvilke typer PEG sonder findes der Hvordan skal PEG sonder skiftes
Advertisements

At bruge disse to ord rigtigt
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Brug af internettet i standardiseringen og behandlingen af sår
Region Hovedstadens Inspirationsseminar 30. april 2014 Din Gode Udskrivning i psykiatrien – et samarbejde mellem tidl. patienter, pårørende og medarbejdere.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Tværsektoriel ledelse: Hvorfor, hvordan, hvorhen?
Kompressionsbehandling – hvordan får vi mest kvalitet for pengene ?
Kompressionsarbejdet på Bornholm
Kompression i Sønderborg
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
”Der er ingen sår der ser godt ud”
July 14 | LEO Pharma research based, people driven Registreringsmæssige udfordringer ved skift fra Ph.Eur. metode A til metode C/D.
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
”Du skulle jo gerne ville være derhjemme” Ansvarlighed som nøglen til patientinddragelse Mari Holen Post.doc. ved Center for sundhedsfremmeforskning, RUC.
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Knudsgaard – lav selv dine trækul Maj 2007 Mikkel & Ole
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Port a Cath Håndtering og skift af gripper kanyle hos patienter i eget hjem. Udarbejdet af Projekt sygeplejerske Kristina Pedersen Kristina Pedersen Onkologisk.
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Osmohale Mannitoltest
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Klinisk etiske komiteer Temadag Vibeke Krøll Aarhus Universitetshospital Hospitalsledelsen.
SÅR- OG HUDINFEKTIONER
JSF-12, MARTS, 2008 I N F E K T I O N E L L E R I N F L A M M A T I O N? KARSTEN FOGH & WILJA DAM DERMATOLOGISK AFDELING ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL.
LYMFØDEM Kompressions/Lymfødem klinikken Videncenter For Sårheling
Præsentation Danfoss 5. april 2005
Livskvalitet og kroniske bensårspatienter ”Der er ingen sår der ser godt ud” Haderslev 11. Oktober 2006.
Klik for næste billede eller vent 30 sek.. Tiden går og det er snart længe siden at jeg kom til mine to-benede i Herlev. Jeg vokser og vokser, og lysten.
Sygepleje til patienter med nyanlagt urostomi – ileal konduite
Sårsygeplejerske Wilja Dam Sårcentret, Hudklinikken, Århus Sygehus
Rolf Jelnes ”Sår-i-Syd”
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Behandling i hjemmet København den
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
DELHUDS-TRANSPLANTAT
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
1856 Så tæt på rigtig hud man kan komme ALLEVYN – til alle væskende sår.
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
Temadag om diabetiske fodsår.
Velkommen til Lægedage
Sår-i-Syd Et projekt med 4 vindere og ingen tabere Agerskov Kro den
Chefen ser fortvivlet på sit ur og opdager at hans underordnede ikke er kommet til tiden for at holde et meget vigtigt seminar på en konference som netop.
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Grundlæggende observationer hos den nyopererede patient
Telemedicin i sårbehandlingen  Def: Levering af sundhedsfaglige ydelser over afstand.
Sårsygeplejerske anno 2005 / 2006
Diabetisk fodsår. Hulda Skov.
DELHUDS-TRANSPLANTAT OG DONORSTED
CANCERSÅR – en udfordring
PUF-seminar 2011 Århus Sygehus Af Anne Braae Olesen Supervision – et redskab til læring i et ambulatorium Af Anne Braae Olesen Uddannelsesansvarlig overlæge.
Stamcelletransplantationsprogram Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Temamøde i Regionsrådet den 20/ v/direktør Leif.
Misbrugsgruppe på sengeafsnit S1/32 i Psykiatrien Syd Baggrund og opstart Gruppen i praksis Udsagn Effekt, udfordringer og udvikling Spørgsmål Misbrugskonsulent.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former for teknologiunderstøttelse ved etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette.
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former at teknologiunderstøtte etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette er:
Lægedage Velkommen til Lægedage Akut sårbehandling Ved Behandlersygeplejerske Dorte Lund Hansen.
1 Sygehuset som en helhed I formiddagens program har der været fokus på fælles akut- modtagelser (FAM). Det, at der ændres på, hvordan de akutte patienter.
Vejledning til telemedicinsk ambulant forløb. KOL - TeleCare Nord. Patient udskrives fra sengeafsnit med ilt Ilt seponeres efter ca. 5 uger via telemedicin.
SÅRBEHANDLING ”debridering og produktvalg”
Debridering – en uddelegeret kompetence
Styregruppemøde den 7. marts 2018
Årsagen skal behandles Diagnosen skal stilles
Præsentationens transcript:

Hvad er det der gør en forskel, for at sårene heler ? Hvad ser og hører vi i vores sårcenter fra de patienter der behandles I primær praksis ! Sårpatientens forløb ! Hvad er det der gør en forskel, for at sårene heler ? Sårsygeplejerske Wilja Dam Sårcentret, Dermatologisk afdeling Århus Sygehus,

Patientens perspektiv – hvad siger patienterne “Der kommer så mange forskellige” “Jeg skal forklare dem hvad de skal gøre” “Bandagerne bliver anlagt så forskelligt, for stramt - for løst” “Jeg kan jo ikke passe mine sko, med de bandager på” “Jeg sidder og venter og de kommer på mange forskellige tidspunkter” “Jeg er så glad for ……, hun er bare så god til det, men nu er hun rejst” “De har så travlt, benene bliver ikke vasket, der må ikke komme vand på, de smører ikke benet o.s.v. “Sårene bliver ikke renset op som I gør det”

Hjemmesygeplejerskens perspektiv “Pt. vil ikke have anlagt kompressionsbandagerne som I anbefaler” “Badning af ben kan ikke lade sig gøre I hjemmet” “Der er oprettet sundhedsklinikker, men der er ikke mulighed for at bade benene I sundhedsklinikken” “Jeg kan ikke komme til at se såret på bagsiden af benet - vi behandler patienten siddende på knæ i døråbningen til toilettet” “Meget trange forhold I hjemmet” – ja patientens hjem er blevet en arbejdsplads ! “De produkter har vi ikke”

Sårcentrets perspektiv Vi kan se fremgang når ptt. behandles I sundhedsklinikkerne Vi ser manglende god kompressionsbehandling og profylakse Sårbunden trænger til oprensning og huden til soignering Omgivende hud er irriteret / eksematiseret – skorpet og skællende hud Hjemmesygeplejersken ringer, har brug for en sparringspartner, dog ofte først når det virkelig er forværret – hvad virkede sidst ? Hjemmesygeplejerskerne har været afventende indtil det næste besøg I sårcentret – har ikke handlet på en evt. problemstilling Den ordinerede behandling følges slavisk – behandlingsprincipperne anvendes ikke altid I praksis. Patienterne vil ikke altid købe lokalbedøvelse

Kritisk kolonisation /Infektion Inflammation Maceration Nedbrudt hudbarriere

Hjemmesygeplejerskens værktøjskasse Jævnligt oprense sårbunden - Debrisoft, engangscurette Justere produkt og skiftefrekvens udfra graden af væskesekretion Observere tidlige tegn på inflammation – og handle for at imødegå en egentlig infektion – sølvprodukt, rødt bad hyppigere skift Igangsætte behandling med hormon crème ordineret p.n. Have fokus på hvad den optimale kompression hos den enkelte patient er

Rødt bad – Kaliumpermanganat 3 %. 1 ml./ liter vand. (tørrer, desinficerer og stilner kløe).

Hvilke instrumenter Engangs curette:

Skarpske Saks og pincet

T – I – M – E framework – vigtige indsatsområder – observere og handle på Tissue: Væv, sårbund (knogle,sene, kalkaflejringer, hypergranulation, sårsekret) og ødem behandling Infection: Kontrol af inflammation og infektion, reducere den bakterielle byrde I sårbunden Moisture: Fugtbalance I sårbunden Edge: Sårkanter og omgivende hud

Sårvurdering - systematik Sårbund Sårkanter Omliggende hud Vurdere ødem og effekt af kompressionsbehandling Vurdere den forbinding og kompressionsbandage der fjernes – skal der justeres på valg af produkt og / eller skifteinteval

Handlinger - organisatorisk Uddelegering af ansvar - ledelsen inddrages Uddannelse – uddannelse – uddannelse En sårsygeplejerske tilknyttet hver patient Evt. etablering af sundhedsklinikker, med mere fast personale og med mulighed for soignering af sår/hud God dokumentation, evt. en regel om at der skal laves en sårvurdering med fast interval f.eks. hver 14 dag, f.eks. via telemedicin under opgaver og herved sikre godt samarbejde sektorerne imellem Reflektere – gøre status med jævne mellemrum – ændre behandlingsplanen ved ændringer og behov derfor Sårcentre bedre til at lægge behandlingsplaner både på kort og lang sigt samt beskrive hvad der er vigtigt ved netop denne pt.

Stille sig selv spørgsmålene T Hvor meget væsker såret ? Farve – lugt m.m. Er er ødem? I Er der tegn på infektion ? M Hvordan er fugtbalancen ? E Er der heling ? Hvordan har huden det ?

Kommentarer og spørgsmål

Lokal anæstesi Emla / Tapin: Appliceres med et godt lag I sårbunden med okklusiv film over i ca. 20 min. - ½ time Indeholder udover Lidocain også Prilocain som virker dybere end Lidocain. Købes I håndkøb 5g og 30 g Pris: Emla 30 g 280,15 kr Tapin 30 g 240,75 kr. Xylocain gel 2%: Appliceres I et tyndt lag med okklusiv film over I ca. 10 min. Købes I håndkøb I 30 g og 10 sprøjter af 10 g Pris: 35 g 32,87 kr