Demokrati i Europa 1. del 1875-1934 Politik, plakater og facts i billeder - Tyskland

Forskellige styreformer Monarki – (konge)-dømme ofte med religiøs legitimering Despoti – vilkårligt voldsherredømme Tyranni – styreform på grundlag af egen magtfuldkommenhed Diktatur – ikke-religiøs begrundet enmands-, klikke- el. et-parti- styreform Oligarki – få priviligerede styrer fx aristokrati el. plutokrati (pengefolket styrer) Demokrati – folkestyre a) politisk system, som hviler på flertallets - eller alles - holdning b) I dette system findes der en social mobilitet mellem organisatorer og organiserede Dansk politiker har tatoveret demokrati på overarmen

Demokrati (græsk: demos ’folk’ og kratos ’magt, herredømme, vælde’) Det repræsentative demokrati – først udviklet fra midten af 1800-t Alle borgeres ret til at tale frit Lighed i politiske rettigheder Folket styrer ved direkte deltagelse i den politiske beslutningsproces Det sociale demokrati Økonomisk demokrati

Demokrati i Tyskland Forbundsregering indir. valg via Forbundsdagen Forbundsdag Forbundsdagsvalg Forbundspræsident breve Forbundsdomstol forfatningsklager Forbundsråd landdagsvalg Petitionsret dvs. klage over myndighed Forbundsdag og Landdag Repræsentant i Landdag el. kommune valg Massemedier fx læserbreve, interviews.. Borgerinitiativer medlemskab Partier medlemskab Forbund medlemskab

Demokratiets spilleregler.. ”Fremfor alt er det vigtigt, at folket er beredt til selv at gøre noget, at dette folk skal overveje sin adfærd og – hvis det er nødvendigt – også at ændre denne…”(tysk politiker)

Demokratiet i Kejsertiden ”Bund deutsch-demokratischer Burschenschaften: Tysklands enhed på demokratisk vis gennem såkaldte karteller Borgerlig liberalisme, grundlæggelse af foreninger (idræts-, sanger- og skytteforeninger Breslauer Burschenschaft ca. 1875

Demokratiet i Kejsertiden Burschenschaft-sejltur på floden Pleiße, 1910 (ved Leipzig)

Weimarrepublikken 1918 - 1933

Demokratiet i Weimarrepublikken 1918 - 1933 Grundlæggeren af deutsche Volkspartei, Gustav Stresemann, kansler i Weimarrepublikkens Store Koalition taler her til folket i 1925 Kampene i Ruhrområdet: Franske tropper marcherer gennem Essen i 1923

1924: 1919: 1932: 1929: 1933:

Inflationen i 20’ernes Tyskland – den tyske Guldmark fra 1917-1923 Fx. prisen på et rugbrød 1917 1920 1921 1922(dec.) 1923(jan.) 1923(nov.) 0,54 Mark 2,50 Mark 5,25 M. 210 M. 400 M. 540 M. Det var billigere at tapetsere væggene med pengesedlerne, end at købe tapet for dem..

1919 1920 1921 1922 1923 Dollarkursen; for 1 $ betales der i Guldmark: januar 8 83 60 201 49 122 februar 9 100 62 227 22 756 marts 11 72 305 21 027 april 12 57 66 283 29 874 maj 13 37 63 277 69 326 juni 38 75 374 154 113 juli 17 42 80 670 1 097 250 august 21 49 86 1727 10 274 250 september 23 115 1652 159 600 000 oktober 31 76 180 4511 72 319 000 000 november 43 70 245 7669 600 000 000 000 december 48 73 184 7368 4 200 000 000 000

Plakatpropaganda - Valgplakater som historiske kilder – de illustrerer ikke kun et partis målsætning Van Hess: Statsvognen ”Hvem redder Preußen fra undergangen?” og foran hestene: ”Revolutionens sump” DNVP, 1919

SPD, 1919

At analysere en valgplakat Hvordan er plakaten udformet? Hvordan er billede og tekst kombineret? Hvilke informationer får vælgeren? Hvad opnås der vha. plakaten? Hvilke begreber og symboler benyttes på plakaten? Får man noget at vide om den politiske modstander? Hvad er partiet optaget af?  endvidere..

Hvad siger plakaten dig – parti? KPD 1933

”Demokrati” i Det 3. Rige Masserne fascineres af en veltilrettelagt propaganda-maskine Valget i april 1938

Bogbrændingen 9/3 1933 Propagandaminister Joseph Goebbels i en opflammende plakat i anledning af bog-brændingen Der var værker af berømte personligheder som fx Albert Einstein, Kurt Tucholsky, Erich Kästner, Ricarda Huch, Thomas und Heinrich Mann, Carl Zuckmayer, Anna Seghers, Siegmund Freud, Stefan Zweig, Alfred Kerr.

Rigspartidagen 1934, opmarch på Zeppelinfeld i Nürnberg – et af de mest markante eksempler på systemets selvforståelse og –iscene-sættelse. Zeppelinfeld var en kæmpestor rektangulær opmarchplads, der kunne rumme 300.000 mennesker opstillet i snorlige rækker

To be continued… Fortsetzung folgt..