opvarmning

Opvarmning 2 retninger: Almen Specifik Almen: Varme alle muskler op, så krops/muskel-temperatur stiger. Til musik. Ca 15 minutter i skoleregi Specifik: Indøve koordinationsmønstre. Lave aktiviteten i mindre målestok (cykle, jogge, danse)

Opvarmning Hvorfor? Undgå skader Øge præstationen Øge motivationen / koncentrationen

Opvarmning undgå skader – hvordan? Muskulaturen Led Koordinering Adrenalin Muskulaturen: elasticitet og strækbarhed øges Led: Større eftergivelighed – mindsker risiko for overrivninger Koordinering: Eks springe over angriberens fod i fodbolb Adrenalin: Opsat og kampklar: nemmere undgå uforudsigelige situationer

Opvarmning hvad øger præstationen Forøget koncentration Forøget blodgennemstrømning Forøget respiration Forhøjet kropstemperatur / muskeltemperatur Hvordan øges koncentrationen? Hvad betyder det – eksempler?

Forøget muskeltemperatur hvilken betydning? Kemiske processer foregår hurtigere (enzymaktiviteten øges ), hvorved nerveimpulserne strømmer hurtigere. Gnidningsmodstanden i muskler, bindevæv og led nedsættes, da der dannes mere ledvæske. Iltafgivelsen fra blod til muskler foregår lettere Nerveimpulsoverførsel foregår ved et kemisk transmitterstof Iltafgivelsen

Forøget blodgennemstrømning hvilken betydning? Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere til musklerne. Affaldsstoffer fjernes hurtigere Varmen fordeles hurtigere Ilt, næringsstoffer (glukose, proteiner, fedt, kulhydrater), affaldsstoffer, varme (man må heller ikke blive for varm)– alt transporteres gennem blodbanen. Bemærk ilt og kuldioxidmolekylerne samt de røde blodlegemer, der binder ilt

En opvarmning bør bestå af øvelser der: Tager store muskelgrupper i brug i dynamisk arbejde der øger kredsløbet. Strækker de væsentlige led tilnærmelsesvis mod deres yderstilling. Belaster de store muskelgrupper med styrkegivende øvelser. Dynamisk strækker de store muskelgrupper. Forebygger skader generelt og specifikt for den aktuelle idrætsgren. Det vil ofte være balancetrænende øvelser for knæ- og fodled, men det kan også være specialøvelser for ryg, skuldre, albue- og håndled. Hvad er dynamisk arbejde? – Statisk arbejde? Hvorfor skal musklerne strækkes?

Når bevægelighed trænes skal man være opmærksom på: Hvorledes man maksimalt fjerner musklernes udspring og hæfte fra hinanden. Om der kan være begrænsninger for bevægeudslaget i det specifikke led. At lange udspændingsfaser giver størst træningseffekt. Om kravet til den specifikke idræt er fortrinsvis aktiv eller passiv bevægelighed. Hovedvægten bør ligges på den type bevægelighed som den specifikke idræt kræver. NB: Nedsat bevægelighed eller for stor bevægelighed (hypermobilitet) i forhold til den specifikke idræt øger skadesrisikoen Hvad er udspring og hæfte – og hvordan gør man det? Hvad er det for begrænsninger? Hvad betyder pasiv og aktiv bevægelighed? – og find eksempler. PAUSE

Ilttransportkæden Hvilke delelementer? Lunger Hjerte Central kredsløbet Lokal kredsløbet

Lungerne Billede Luftrør, bronchier, bronchioler, alveoler. Hvor megetluft rummer lungerne? (4-6l) Vigtigdte opgave? Respirationsmuskler? Åndedrætsfrekvens? (ca 12x0,5l luft=6l luft pr min – op til 150l pr min - lungeventilation). Hvad afgør hvor meget vi skal ventilere? (musklernes iltforbrug / produktion af co2).

Hjertet Hjertet er en stor muskel. Hvor sidder den? Hvad er hjerteslaget? Hvad er dets funktion? Hvordan er det indrettet? Hvad er pulsfrekvens, slagvolumen og minutvolumen? (5-6l til 25l pr min)

Hjertekredsløb Gennemgå kredsløbet. Er der forskel på muskeltykkelsen i hjertet? Hvorfor?

Lunger og hjerte Hjertet passer fint mellem lungerne.

Centralkredsløbet Hele kredsløbet (central), bemærk blodforsyning også til og fra lungerne (det lille kredsløb)