Handleplansforløb for Anna Rasmussen   Anna vil gerne have hjælp til, at få lagt sit seksuelhjælpemiddel på. Anna bliver lagt i sin seng nøgen. Et stort spejl bliver sat for enden af Annas seng, så hun kan se på sig selv. En pude under knæene, benene sprødt. Det bliver smurt crem på hjælpemidlet, Annas hænder og kønsdele. Hjælpemidlet bliver lagt på kønsdelene. Hjælperen spørg ind til hvor lang tid Anna ville ligge alene 5 min el. 10 min e 15 min. Anna nikker til det min. antal hun ønsker. Hjælperen går ind efter aftalt tid, og spørg ind til om Anna er færdig. Hvis Anna nikker nej, spørg man igen om hvor lang tid Anna vil ligge. Når Anna er færdig, gør man hjælpemidlet rent, og spørg om Anna har det O.K. Signature of helper who wrote this

Handleplan for Lars til seksuelhjælpemiddel   Lars bliver lagt op i sin seng, med hovedet gæret hævet lidt. Lars får bleen af, og ligger med en undertrøje og nøgen ned efter. Lars får så sin snor til kalde apparat i sin hånd. Man smør glidecrem eller andet crem på hans penis. ligger hans vibrator mellem hans ben, og stikker hans penis ned i den. Man tænder så vibratoren, og spørge ind til hvad for en hastighed, Lars vil have den på. Man aftaler med Lars, hvornår man skal komme ind til ham, hvis han ikke har bibbet efter hjælp. Når Lars er færdig, tager man vibratoren og vasker den ren med håndsæbe. Man ligger så vibratoren til opladning på Lars skrivebord. Når man så næste gang er på job og ser vibratoren ligge på skrivebordet, ligger man den ned i æsken, som ligger i den store kurv i soveværelset.

För mig framstår det som helt omöjligt att söka hitta riktlinjer [retningslinjer] för hur den här hjälpen [dvs. hjälp eller assistans till sexualitet] ska ske för att förhindra varje tänkbar risk för övergrepp och/eller känslor av förnedring [følelser af ydmygelse] hos någon av parterna. ‘Sex är ingen rättighet’, Mattias Kvick, Habilteringspersonal, Göteborg, Tidningen Arbetaren, 37, 10-16 september 2004

Jag kan inte heller se sex som en mänsklig rättighet Jag kan inte heller se sex som en mänsklig rättighet. Det kan med all säkerhet vara svårt att leva utan, men det betyder inte att någon därför ska ges rätten att kränka en annan människa. Fredrik Borneskans Katrineholms Kuriren (10 dec 2005); Borlänge Tidning, Södra Dalarnas Tidning, Nya Ludvika Tidning, Mora Tidning (13 dec 2005); Sundsvalls Tidning (28 dec 2005)

- Juridical Issues What are the legal rights of people with disabilities as pertains to sexuality? How does legislation and legal praxis regulate the ability of women and men with disabilities to have a sexual life? How do laws and praxis protect people with disabilities from sexual abuse? -Sociological and Cultural Issues In modern Western society, sexual agency is considered to be an essential element of full personhood. Do persons with disabilities have sexual agency? How do they exercise it? How are they encouraged to or prevented from exercising it? - Fundamental Definitional Issues What is sexuality? If a person with a severe disability gets erotic pleasure out of being lifted or bathed or having their hand stroked, is that sex? Who gets to decide? What are the consequences if particular acts are considered to be sexual or not?

- Ethical and Human Rights Issues Is sexuality a civil right, or a human right? Does the state have a moral obligation to facilitate disabled people’s access to sexual information and expression? What are the implications in terms of both civil and human rights if it doesn’t? - Social Welfare Issues What are the roles of social institutions and social work practitioners when it comes to the sexuality of people with disabilities? What is the balance between principles of privacy and self-determination, and the rights of helpers who work with and care for persons with disabilities? - Gender and Sexuality Issues How are the needs and desires of men with disabilities different from, and similar to, those of women with disabilities? What do issues of sexual orientation look like from the perspective of people with disabilities, and in relation to practice?

Mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker…   Et væsentligt formål med den sociale indsats er at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. Samtidig skal indsatsen være med til at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse, blandt andet gennem kontakt og samvær. I disse bestræbelser indgår også spørgsmål om støtte og hjælp i forbindelse med seksualitet. I FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede (standardregel nr. 9) understreges det, at mennesker med nedsat funktionsevne skal have mulighed for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle forhold på linie med andre mennesker, og at de i denne forbindelse skal støttes gennem lovgivning samt med relevant rådgivning. Vejledning: seksualitet—unaset handicap (5, DKs kursivering)

Følgende former for seksualoplæring og -hjælp er tilladt: • Der må ydes hjælp til oplæring til onani. • Der må ydes hjælp til personer, der ønsker samleje med hinanden. • Der må ydes hjælp til at kontakte en prostitueret. Vejledning: seksualitet—unaset handicap (33, kursivering i originalet)

En hjælpeperson må være indforstået med at skulle vejlede og støtte den enkelte i forhold til seksualitet. En hjælpeperson kan derimod ikke af sin arbejdsplads blive pålagt at deltage i seksualoplæring. Hvis en person har brug for seksualoplæring, har hjælpepersonen imidlertid pligt til at anvise vedkommende en anden hjælpeperson eller en anden fagperson. Vejledning: seksualitet—unaset handicap (13)