Jens Erik Jensen Email jnj@vfl.dk Reduceret jordbearbejdning og ukrudtshåndtering Kom i gang med reduceret jordbearbejdning, LMO, 25/2-2014 Jens Erik Jensen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Forsøg med Direkte såning
Advertisements

Grasp 40SC – nyt græsmiddel mod bl.a. flyvehavre og rajgræs i korn
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsproblemer ved reduceret jordbearbejdning Bo Melander & Niels Holst Danmarks JordbrugsForskning,
Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt
Ally ST, Express ST, CDQ ST & Harmony Plus
Alm. rapgræs som græsukrudt
Lexus ® & Absolute ® 5 Strategi 2009 Thomas Ory Nielsen, DuPont -mod problemukrudt i vintersæd.
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Resultater af ukrudtsforsøg ved Danmarks JordbrugsForskning S. K. Mathiassen, P. Kudsk & K. J. Fertin DJF.
Langsigtet balance i ukrudtsbestanden
Ny pesticidafgift - Kort om afgiftsmodellen - Ukrudt og vækstreg.
Vesthimmerlands Landboforening
Landskontoret for Planteavl
Bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Jens Erik Jensen 6. april 2017
Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013
Efterårssprøjtning Fugtig jord Hurtig fremspiring
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Plantekongres 2005 – Indlæg 1,2,2. S. Mathiassen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Er to behandlinger med halv.
Spildfrø af vinterraps – er det et problem for økologerne? Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg.
Efterårssprøjtning 2010 Sen såning og vådt såbed  Høj jordvirkning begrænset bladeffekt.
Jordbearbejdningssystemets betydning for ukrudtsbekæmpelsen
Kan sædskiftet løse planteværnproblemer ved reduceret jordbearbejdning? Bo Melander, Lise N. Jørgensen, Elly M. Hansen & Jørgen E. Olesen Plantekongres.
Nye skadegørere Klimaforhold, sædskifte og dyrkningsteknik påvirker i høj grad, hvilke skadevoldere der bliver til et problem i afgrøderne. I dette afsnit.
Timing og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Poul Henning Petersen, Landscentret, Planteproduktion.
Landskonsulent Poul Henning Petersen
Topudbytter i rødsvingel
Kemisk bekæmpelse – herunder resultater fra Landsforsøgene
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
B1.1 Bekæmpelse i etableringsåret Landskonsulent Jens Erik Jensen og i sædskiftet.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
Absolute ® 5 – et nyt herbicid i vintersæd Erling Falch Petersen DuPont Danmark.
Græsukrudt - spredningsbiologi og populationsdynamik Torben Heisel & Per Kudsk 1 Forskergruppe for Ukrudtsøkologi 1 Forskergruppe for Pesticider Danmarks.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Nye resultater med jordbearbejdning
Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Resultater fra ukrudtsbekæmpelse i 2014
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Specialkonsulent Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Sædskifte og kulturteknik som hjælpere mod ukrudt – herunder erfaringer fra nabolande Landskonsulent Poul Henning Petersen.
Landskontoret for Planteavl Landbrugets Rådgivningscenter Herbicidresistens Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis? Konkrete strategier og bekæmpelsessforslag.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
LandboCentrum Session: 11.1 Topudbytter i rajgræs og strandsvingel i frø Kontrol med græsukrudt i alm. rajgræs v/Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Bekæmpelse af græsukrudt
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Landboforeningen Gefion Bekæmpelse af græsukrudt - behov og muligheder v/ Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Ukrudtsfloraen er forskellig – det skal ukrudtsbekæmpelsen også være Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk.
Økologisk Planteproduktion
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Strategi for ukrudtsbekæmpelse i 2005 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Ukrudtsbekæmpelse i 2004 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Strategier for ukrudtsbekæmpelse Korn, vinterraps, frøgræs, majs Jens Erik Jensen og Poul Henning.
UNDGÅ RESISTENT UKRUDT. HVORDAN FOREBYGGER DU EN STIGNING I ANTAL TILFÆLDE AF RESISTENS HOS UKRUDT? LANDSKONSULENT JENS ERIK JENSEN Webinar 19. november.
HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Koldkærgaard, 22. oktober 2015.
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
Ukrudt - sidste nyt fra Landsforsøgene Landskonsulent Poul Henning Petersen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE VEDR. UKRUDT JENS ERIK JENSEN, SEGES.
UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
Glyphosats betydning for dansk jordbrug og de mulige alternativer
Atlantis® - ganske enkelt stærk
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
Resultater fra Landsforsøgene med ukrudtsbekæmpelse i markfrø
Fokus på økonomi og bundlinje
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Præsentationens transcript:

Jens Erik Jensen Email jnj@vfl.dk Reduceret jordbearbejdning og ukrudtshåndtering Kom i gang med reduceret jordbearbejdning, LMO, 25/2-2014 Jens Erik Jensen Email jnj@vfl.dk

De tre vigtigste forhold for vellykket overgang til reduceret jordbearbejdning mht. ukrudt Sædskifte Sædskifte!!!

Vindaksbestand ved 80 pct. vintersæd Planter pr. m2 I første projektperiode viste forsøgene, at pløjning contra reduceret jordbehandling har større betydning end dosis af herbicider.

Ukrudtsbestanden i forskellige sædskifter Planter pr. m2 Sædskifte har stor betydning for forekomst af arter med kort levetid i frøbanken eller som opformeres i få afgrøder, f.eks. burre-snerre, vindaks, agerrævehale og hejre-arter. Figuren viser forekomst af ukrudt i et mangeårigt sædskifteforsøg, hvor faktoren med og uden herbicidbehandling indgår. Det ses, at vindaks tydeligt er påvirket af sædskiftet, men flere af de tokimbladedearter har også haft fordel af meget vintersæd i omdriften. Imidlertid er der ingen af disse arter, som med rette middelvalg og dosis vil være vanskelige at bekæmpe. Pallutt 1999

Væselhale i 2008 på Flakkebjerg (JB6) Observeret første gang i 2006 Væselhale i 2008 på Flakkebjerg (JB6) Observeret første gang i 2006. Forsøget startet i 2003 Kilde: Bo Melander, AU Flakkebjerg

Agerrævehale i fransk forsøg med ensidig vinterhvede Pløjning Red. (5 cm) Direkte

Agerrævehale i fransk forsøg med vinterhvede-majs Pløjning Red. (5 cm) Direkte

Konklusion vedr. sædskifter Uden et alsidigt sædskifte er reduceret jordbearbejdning en kæmpe udfordring! Mange vil gerne have høj andel af vintersæd i sædskiftet, men… Anbefaling: andel af vårafgrøder 30-40 % Jo højere vintersædsandel, desto højere krav om effekt af ukrudtsbekæmpelse

De næstvigtigste forhold for vellykket overgang til reduceret jordbearbejdning mht. ukrudt Godt håndværk i relation til Stub-management – så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt Indtænkning af glyphosat i strategien Valg af rette indsats (middel, dosis) i relation til frøbank-dynamikken Rettidighed ved bekæmpelse Forebyggelse af herbicidresistens

De vigtige græsarter, 1 Ager-rævehale Enårig rapgræs Væselhale Vindaks Kilde: Bo Melander, AU Flakkebjerg

De vigtige græsarter, 2 Alm. rapgræs Rajgræs-arter Blød hejre Gold hejre Kilde: Bo Melander, AU Flakkebjerg

Frøbanken – nøglen til forståelse Kilde: Fabian Menalled, MSU Extension, Montana State University

Jordbearbejdning flytter frø Loamy sand = JB3-4 Silty loam = sværere jordtype Kilde: Clements et al. (1996) by Fabian Menalled, MSU Extension, Montana State University

Flest ukrudtsfrø går til i urørt i stub 2. april 2017 Flest ukrudtsfrø går til i urørt i stub Spiring, svampe, fugle, mus og insekter ødelægger frø Mange frø konserveres i jorden, når der sker stubbearbejdning

Levedygtighed af frø nedgravet juli 2005 Opgravet og spiretestet på angivne dato Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Levedygtighed af frø nedgravet juli 2006 Opgravet og spiretestet på angivne dato Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Spiredygtighed efter 3 år i jorden Spiredygtige frø efterår 1999 i % af udsåede frø efterår 1996. Frøet har ligget i marken i 25 cm dybde % spiredygtige frø Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Agerrævehale frø levedygtighed udlagt august - indsamlet og spiretest sept. følgende år Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Væselhale frø levedygtighed udlagt august - indsamlet og spiretest sept. følgende år Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Alm. rapgræs frø levedygtighed udlagt august - indsamlet og spiretest sept. følgende år Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Græsukrudt overlevelse på jordoverflade Tidspunkt for nedgravning Spireevne, pct. Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Levedygtighed af agerrævehale udlagt august - indsamlet medio september samme år Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Stubhåndtering - ukrudtsgræsser 400 frø udlagt per art august 2004 indsamlet igen sept. 2005 Kilde: Peter Kryger Jensen, AU Flakkebjerg

Integreret bekæmpelse af Gold Hejre Harvning Pløjning Såning 0x 14/9 15/9 1x 14/9 15/9 2x 14/9 15/9 2x 19/9 6/10 Landsforsøgene 1998

Udnyt så vidt muligt frøhenfald Store forskelle i frøs levetid nedgravet i jord Stort henfald af næsten alle frø på jordoverfladen Overlevelse af frø generelt væsentlig lavere på jordoverfladen end indarbejdet i jord Gælder både græsukrudt og tokimbladet ukrudt Undtagelse: Gold hejre og spildkorn!! Dilemma: Afgrøderest-håndtering, snegle, forebyggelse af fusarium og DTR

Blød hejre i vårbyg Hvorfor er den der?

Glyphosat – lav dosis før hver afgrøde! Glyphosat forkætret, men… Trods afgiftsstigning billig og effektiv bekæmpelse Stadig unik virkemekanisme Ikke berørt af resistens i DK Ca. 1 liter pr. ha bekæmper nyfremspirede græsser og tokimbladet, lægger en dæmper på kvik mv.

Ny pesticidafgift Primera S/Foxtrot -5 A Topik -18 Atlantis OD -22 B 2. april 2017 Produkt Prisændring i % Virkningsklasse Primera S/Foxtrot -5 A Topik -18 Atlantis OD -22 B Broadway -30 Hussar OD -25 Lexus -23 Othello B+F1 Mustang forte -2 B+O Briotril/Oxitril 90 C3+M DFF 8 F1 Flight Xtra 145 F1+K1 Activus 172 K1 Stomp Pentagon 207 Boxer 104 N MCPA 206 O Tomahawk 180 23 Ny pesticidafgift På herbicidsiden er det meget uhensigtsmæssigt at ALS-hæmmerne nu er blevet billigere, mens meget væsentlige resistensbrydere som Boxer og Stomp er blevet meget dyrere (figur xxx).

Valg af ukrudtsmidler Vintersæd efterår Vintersæd forår Jordmiddel (Boxer, DFF) – reduceret effekt? Bladmidler (Atlantis, Othello, Topik, Primera?) Kombination? Vintersæd forår Atlantis, Othello efterår udelukker mange SU/minimidler forår - Broadway kan anvendes Topik, Primera Super, Foxtrot - resistensrisiko Pas på ikke at lægge for meget vægt på SU-midler Kerb i vinterraps hvis dispensation fortsætter

Doseringskrav ved reduceret jordbearbejdning? Øverste jordlag meget vigtigt for frøpuljen Effektiv bekæmpelse giver mulighed for hurtig udtømning af frøpulje vedr. græsser Svigtende bekæmpelse et enkelt år kan give voldsom opformering Doseringskrav højere ved reduceret jordbearbejdning

Status vedr. DK-resistenstest, tokimbladet 2. april 2017 Status vedr. DK-resistenstest, tokimbladet Ukrudtsart Første fund Antal lokaliteter Fuglegræs 1991 >>26 Kornvalmue 2003 8 Lugtløs kamille 2010 >7 Hanekro 1 Gul okseøje 2 Hyrdetaske 2012 Status vedr. antal dokumenterede tilfælde af resistens hos tokimbladet ukrudt i Danmark ses i figur xxx. Der er i alle tilfælde tale om resistens mod sulfonylurea-herbiciderne, og hos fuglegræs ses i visse tilfælde krydsresistens til andre ALS-hæmmere som triazolpyrimidinerne (Primus, Broadway m.fl.). Der testes ikke længere for resistens hos fuglegræs, med mindre landmanden ønsker at betale for ydelsen, men fra praksis kendes efterhånden et stort antal tilfælde. Kilde: Solvejg Mathiassen, Aarhus Universitet, Flakkebjerg

Status vedr. DK-resistenstest, græsukrudt 2. april 2017 Status vedr. DK-resistenstest, græsukrudt Ukrudtsart Første fund Antal lokaliteter Agerrævehale 2001 55 Ital. rajgræs 2010 18(20?) Vindaks 2011 5 Figur xxx viser tilsvarende en oversigt over forekomst af resistens mod ALS- og ACCase-hæmmere (-fop, -dim) hos græsukrudtsarter. I mange tilfælde er der tale om metabolisk (nedbrydningsbaseret) resistens, som gør, at samme plante er resistent over for flere forskellige familier af herbicider med forskellig virkemekanisme. I sådanne situationer er det vigtigt, at avleren får testet sine bestande, så det kan klarlægges, om der stadig er kemi, som er effektiv. Der kan desværre ikke gives nogen tommelfingerregler for resistens og krydsresistens i sådanne tilfælde. Kilde: Solvejg Mathiassen, Aarhus Universitet, Flakkebjerg

Effektkrav for at modvirke herbicidresistens Sammenhæng mellem nødvendig effekt af resistensbrydere og dyrkningssystem Højt Lavt Varieret og høj IPM-faktor Ensidigt og lav IPM-faktor Sædskifte og andre IPM-tiltag Effektkrav til resistens- brydere Ved forebyggelse af resistens er det vigtigt at være opmærksom på, at effektkravet for aktivstoffer, der kan betegnes som resistensbrydere, afhænger af sædskifte og den øvrige dyrkningsteknik. Ved meget ensidig selektion er det nødvendigt at resistensbryderen er meget effektiv og vice versa. Dette er illustreret skematisk i figur xxx.

Ikke-kemisk bekæmpelse af agerrævehale i vinterhvede 2. april 2017 Ikke-kemisk bekæmpelse af agerrævehale i vinterhvede IPM-tiltag Gennemsnitlig effekt, % Interval, % Antal undersøgelser Udsat såtid 37 -64 - 82 16 Højere udsædsmængde 30 +8 - 53 15 Sort med høj konkurrenceevne 27 +9 - 36 4 Vårafgrøde 80 +70 - 90 3 Pløjning 67 -20 - 96 25 Moss og Lutman har samlet forsøg og undersøgelser af effekten af forskellig ikke-kemiske tiltag mod agerrævehale. Som det ses i figur xxx er i andre undersøgelser fundet ganske stor effekt af såtid, men også af udsædsmængde og sorters konkurrenceevne. De stærkeste tiltag er ikke overraskende vårafgrøder i sædskiftet og pløjning. Når er angivet et minus ved intervallet for pløjning skyldes det, at der har været pløjet en frøpulje op, som har givet mere fremspiring end de frø der blev pløjet ned. De engelske erfaringer med resistens hos agerrævehale viser, at det er vigtigt at forebygge mens tid er. Derfor er det nødvendig med en balanceret tilgang til tidlig såning af vintersæd, hvor de to faktorer jordbehandlingsmetode og andel vårafgrøder især skal i spil. Uddrag fra udredning af Lutman & Moss for Syngenta 2009

Vær ikke fundamentalist! Mange fordele ved reduceret jordbearbejdning, men… Problemer kan blive så store, at behovsbaseret pløjning er den bedste løsning! I eksemplet skulle der dog også sædskifteændring, middelvalg mv. i anvendelse for at give varig løsning

Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige beslutninger Indiansk ordsprog

Tak for opmærksomheden! 2. april 2017 Tak for opmærksomheden!

Reduceret jordbearbejdning og ukrudtshåndtering Alsidigt sædskifte vigtigere end noget andet Håndtering af stub og afgrøderester Glyphosat skal ind før hver afgrøde Rigtig og rettidig indsats Følg op og vurdér Vær ikke fundamentalist!