Hvorfor er der behov for

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Psykoedukation til unge i OPUS
Idræt - også for sindslidende
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Ved overlæge Jes Gerlach
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Stress og ledelse på sygehuset
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Mødet med klienten Psykisk sygdom er noget individuelt
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tema: Depression – Hvad er det
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tilstødende sygdomme og stress
Sårbarhed hos børn og unge
Pårørendeseminar Aulum Fritidscenter Bjarne Yde PsykInfo Midt
Temaaften om Stress & Depression
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
DEPRESSION! Undervisning af udviklingssygeplejerske Irene Amby
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Socialfobi - den skjulte angstlidelse
Vælg layout 1. Højre-klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Godt at vide om antidepressiva Medicinen begynder at virke.
Metha Jensen Depression Pårørendeseminar Aulum fritidscenter.
Pårørendeseminar Hvad er …. Angst & OCD ? Aulum Fritidscenter Lørdag d. 9. oktober 2010 Bjarne Yde Psykiatriskole Vest.
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Angst & OCD ? ”Koncert mod Angst” Hvad er …. Viborg Musiksal
Stress En folkesygdom?.
Patientundervisning 7. Session Bipolar lidelse
Søvnens betydning for det mentale velvære
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Session 7 – Livsstil Undervisere:
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Psykofarmaka Psykiatrisk farmakologi kapitel 28 samt kopieret vedlagte materiale.
DEPRESSION – KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest – Herning d Arbejdet med mennesker.
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG.
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Stress og stresshåndtering Livet som studerende Studenterrådgivningen Mehrak Salimi - Psykolog CSS Oktober 2013.
ANGST Anne-Mette Baatz Lund. Det er tankerne der styrer angsten
Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Angst & OCD.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Patientundervisning 4. Session Bipolar lidelse Årsager.
Søvn og drømme Navn: Juliane Sørensen 8.v Fordybelsesdag 8.-9 september 2016.
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
Post traumatisk belastningsreaktion
Psykoedukation skizofreni
Tema 3: Angst & depression Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Seksualitet.
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Post traumatisk belastningsreaktion
Præsentationens transcript:

Hvorfor er der behov for Hvorfor er der behov for Ved overlæge Jes Gerlach formand for PsykiatriFonden

Landsindsatsen mod Angst (LMA) Hvorfor? Angst er pinefuldt og livskvalitetsnedsættende Angst kan være ødelæggende for et livsforløb Mere udbredt end vi tror Hyppighed: 350.000/et år - 700.000/livstid Alvorlige konsekvenser Nedsat arbejdsevne (6 gange hyppigere sygemeldt) Øget risiko for anden sygdom og for tidlig død Angst underdiagnosticeres og underbehandles Kan i vidt omfang forebygges og behandles Derfor!

Angst - Frygt Frygt: Man kender årsagen /genstanden Fx den glubske hund, den aggressiv bilist Angst: Årsagen er ukendt eller ikke passende Fx panikanfaldet eller en fobi Kierkegaards ”Begrebet angest: at man ikke lever i overensstemmelse med sin sande væsen Den samme fysiologiske reaktion : Den psykiske og fysiske symptomer Autonom alarmtilstand – ”flygt eller kæmp” Adrenalin mm pumpes ud i kroppen

Hvad er angst? Selve den psykiske følelse af nervøsitet og angst Man er utryg og urolig  panik  dødsangst Kropsfornemmelser Fx hjertebanken, sved, svimmel, tør i mund, ryster på hænderne, kan ikke få luft De negative tanker Fx jeg klarer det ikke, jeg besvimer Man flygter fra situationen, undviger Fx ud af bussen, ud af stormagasinet

Forskellige angstdiagnoser Fobier Enkelfobi (højder, dyr, edderkopper) Socialfobi (samvær) Agorafobi (åbne pladser, gader) Sygdomsangst (hypokondri) Panikangst (uforklarlige angstanfald) Generel angst (vedvarende angst) Tvangstilstande, OCD Belastningsangst, krise-angst, PTSD Angst som følge af misbrug (stoffer eller alkohol) Angst som følge af anden sygdom Depression Psykose, fx skizofreni, stemmer, forfølgere... Kropslig sygdom: stofskifte, højt blodtryk, lungelidelse

Samsygelighed: stress angst depression misbrug

Det begynder ofte i barndommen Social angst starter i skoleårene og har afgørende indflydelse på indlæring og udvikling af faglige og sociale kompetencer Mobning: ”Det angste barn lugter af angst, og så går det galt. Jeg er ikke i tvivl om, at mobning rammer det angste barn først” (Lars Bom)

PsykiatriFondens indsats for børn og unge

Angst kan være ødelæggende for et helt liv Starter tidligere end de fleste kroniske sygdomme som gigt og hjertesygdomme Kommer sent til behandling Erkendes ikke som sygdom Frygter stigmatisering Bliver ikke diagnosticeret Forløb en trediedel rask en trediedel lette symptomer, men et aktivt liv en trediedel svære symptomer Hæmmer uddannelse, arbejde, samliv Det er derfor vi må gøre noget ved det

Hvorfor får vi stress og angst? Sårbarhed Medfødt følsomhed (arv) Stress i fosterliv Stress i barndom/omsorgssvigt Psykologiske faktorer Perfektionisme, ”indre pisk” Afhængighed, usikkerhed Psykisk sygdom Udløsende faktorer Negativ stress arbejdsforhold andre psyko-sociale forhold Usund livsstil Alkohol, stoffer Fysisk inaktivitet For lidt/dårlig søvn

Behandling af angst Information – selvhjælp Søvn, motion, alkohol↓ Psykoedukation – psykiatriskole Regioner og kommuner Psykoterapi Pr. læger, psykiatere, psykologer m.fl. Medicinsk behandling

Hvad kan man selv gøre? Være åben Skaffe sig viden om angst Livsstilsændringer Stress, herunder sikre gode arbejdsforhold Undgå alkohol og stoffer (kaffe) Søvn Motion Psykiatriskole – selvhjælpsgrupper Kognitive selvhjælpsprincipper

Ved stress er der øget aktivitet i signalstoffer og den hormonelle stressakse Angst Panik PTSD Misbrug, fx alkohol Udbrændthed Stress Depression Evt. demens Psykose

Funktion Lav aktivitet Høj aktivitet Serotonin Stemning Sult og tørst Sex Smerter Søvn Depression Angst Smerter, migræne Nedsat sult og sex Misbrug Opstemt Pågående adfærd Noradrenalin Energi Kognition Søvn-vågenhed Flygt eller kæmp Blodtryk Træthed Hukommelse og koncentration↓ Langsomme tanker Rastløs, urolig, angst Stress Puls og blodtryk↑ Sukker og fedtsyre↑ Luft til lungerne ↑ Dopamin Bevægelser Energi og lyst Belønning, reward Parkinsonisme Nedsat konc og huk. Energiløshed, træt ADHD Lystfølelse, eufori Mere energi Opstemt, mani Angst, psykose, skizofreni

Adrenalin-noradrenalin Stress Hypotalamus (blåt område) Hypofyse ACTH Binyre-bark Binyre-marv Kortisol Nyre Øger blodsukker Mobilisere fedt og protein Svækker immunsystemet Adrenalin-noradrenalin Øger vågenhed og aktiverer Øger blodtryk og puls

Det limbiske system med hippocampus (sæde for følelser og intelligens) Pande Nakke Amygdala Hippocampus

Undgå stress - Tænk over dit liv og arbejde Dig selv Prioriter dine arbejdsmæssige ambitioner og dine materielle værdier. Giv dig tid til ro og fordybelse, tænk over din prioriteringer: Gør du det, du finder vigtigst i livet? Det, der giver mest mening for dig. Lav om på dine indbyggede præstationsvaner Mere glæde frem for flere ydelser Brug din følelsesmæssig intelligens, din humor Det er det, du tænker om situationen, der gør dig stresset, ikke selve situationen Afslapningsteknik, daglig ”meditation”, Husk motion og en god nattesøvn – og ikke for meget alkohol! Familien Det samme Tal med din partner om eventuelle stresssymptomer, om jeres livsværdier, om dit følelsesmæssige liv – eller mangel på samme Giv jer tid sammen, vis ømhed Mmm

Det ”frie” arbejde (”de privilegerede”) Arbejdsforhold Det ”frie” arbejde (”de privilegerede”) De mange muligheder, flere jobs, spændende muligheder…. Menneskets natur, for stor appetit (i forhold til tid og kræfter) Præstationskulturen, ambitionerne Det ”bundne” arbejde, fra 8-16. Husk de 6 guldkorn: Indflydelse på arbejdet og dets tilrettelæggelse Mening med arbejdet – sammenhæng, værdier og mål Forudsigelighed. Velinformeret, tryg – ikke uvis og ængstelig Social støtte fra ledere og kolleger, praktisk og psykologisk Belønning, d.v.s. løn – karriere – anerkendelse Passende omfang og sværhedsgrad Arbejdsløshed

Søvn og angst Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet kan føre til angst og stress Det er vigtigt at opretholde en god søvnrytme, hvis man vil undgå eller reducere angst og stress Den gode nattesøvn er gratis og bivirkningsfri medicin Husk du sover i alt 25-30 år!!!

Søvnhistogram ved depression

Hvad styrer søvn? Det indre ur – suprachiasmatisk kerne ”pacemakeren”- ”dirigenten” ”klokkegenerne” Signalstoffer Aktiverende signalstoffer Hypokretin, dopamin, noradrenalin Acetylkolin, serotonin, histamin Sederende signalstoffer GABA – benzodiazepiner Adenosin Lys

Hormonsvingninger i løbet af et døgn

Sov godt – de 10 gode råd • Gør søvnen til en nydelse! • Få din skønhedssøvn. Det handler om din fysik og din psyke. • Godt sovemiljø. Soveværelset – kun til søvn – og sex • Slap af en time før sengetid. Undgå stimulerende drikke. Kaffe er længe om at komme ud af kroppen. • Gå ikke sulten eller overmæt i seng • Respekter dit indre ur – fast sengetid • Motioner mindst 30 minutter • Sovemedicin bør undgås eller reserveres til specielle situationer, herunder mennesker med psykiske lidelser • Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger • De vigtigste søvnforstyrrelser – Konsulter lægen og evt. et søvnlab.

Motion er kognitiv fitness! Motion giver glæde, modvirker stress og angst, fremmer indlæring og hukommelse Motion forebygger og behandler depression Motion stimulerer de aktiverende signalstoffer nervevækstfaktorer væksthormon interleukin-6 (IL-6) blodtilstrømning til visse hjerneområder

Medicin mod angst Antidepressiva De nyere antidepressiva (SSRI, SNRI) Remeron, Tolvon De gamle antidepressiva, fx Saroten Buspar Betablokkere fx propranolol Lyrica – pregabalin Antipsykotika De nyere antipsykotika, fx Zyprexa De gamle antipsykotika, fx Fluanxol, Truxal Antihistaminer Atarax Benzodiazepiner

Husk det nu! Vær åben Skaf viden om angst Livsstilsændringer Undgå den negative stress. Sørg for gode arbejdsforhold Undgå alkohol og stoffer (kaffe) Motion Søvn Aktivitet og kontakt Psykiatriskole - Kognitive selvhjælpsprincipper – selvhjælpsgrupper Søg professionel hjælp – i tide

Konklusion Der findes mange forskellige typer angst Angst kan – ubehandlet – påvirke hele livet Angstsygdomme er underprioriteret, underdiagnosticeret og underbehandlet Man kender ikke de præcise årsager til angst Men vi ved dog en del om det psyko-sociale og biologiske Man kan selv gøre meget for at udgå/behandle angst Viden, åbenhed, god livsstil, kognitive principper, selvhjælpsgrupper Angstskole, fobiskole, psykiatriskole Arbejdsforhold Psykoterapi og medicin Man kan leve et godt liv, selv om man efter behandling må acceptere en del angstsymptomer