Uberørt af byens travlhed Tekst: Lars Busk Sørensen 1990 Melodi: Klaus Brinch 1990 Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus, som en helle midt i larmen står det underligste hus. Her har dagen evighed, Stilhed, der er livets egen, her har kærlighed sit sted, overdøver dagens krav, hvor Guds Søn er sammen med os her hvor Helligånden holder under Helligåndens fred, åbent hus for høj og lav. og da føler vi en stund, at vi står på hellig grund, og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund.
Uberørt af byens travlhed Tekst: Lars Busk Sørensen 1990 Melodi: Klaus Brinch 1990 Støjniveauet stiger om os, Her har dagen evighed, alle jager efter vind, her har kærlighed sit sted, så Guds Helligånd må hviske hvor Guds Søn er sammen med os for at nå et splittet sind; under Helligåndens fred, men da hænder søndag morgen og da føler vi en stund, det forunderlige, at at vi står på hellig grund, Kristus hilser os i døren: og at livets mening lyder ”Dine synder er forladt!” fra vor skabers egen mund.
Uberørt af byens travlhed Tekst: Lars Busk Sørensen 1990 Melodi: Klaus Brinch 1990 Slægters fodtrin lyder mod os Her har dagen evighed, op igennem glemte år, her har kærlighed sit sted, danse-lette eller tunge, hvor Guds Søn er sammen med os som de følte deres kår, under Helligåndens fred, når de andagtsfulde kom med og da føler vi en stund, deres små til livets Gud, at vi står på hellig grund, når de knugede af sorgen og at livets mening lyder bar de kære døde ud. fra vor skabers egen mund.
Uberørt af byens travlhed Tekst: Lars Busk Sørensen 1990 Melodi: Klaus Brinch 1990 Stilhed, der er livets egen, Her har dagen evighed, falder på os ord for ord, her har kærlighed sit sted, når vi knæler ung og gammel hvor Guds Søn er sammen med os med Guds Søn omkring hans bord. under Helligåndens fred, Selviskhed er næsten komisk, og da føler vi en stund, her hvor sidste mand er først, at vi står på hellig grund, og et fattigt barn, der leger og at livets mening lyder for Guds ansigt, kaldes størst. fra vor skabers egen mund.