Seksualitet og Lungesygdom Seksualiteten som sundhedsfremmende faktor og begrebet hudsult FSLA Landskursus Marts 2018 Louise Gorell Mackenhauer: Sygeplejerske og Master i Sexologi

Hvem er jeg? Sygeplejerske siden 2005 Arbejdet indenfor somatikken (endokrinologi – lunge), onkologien og neonatologien. Primærsektor: ældreplejen, psykiatrien, lungesygeplejerske, projektleder TCN sygeplejerske på plejecenter. Master i sexologi færdig 2017 I gang med at opstarte egen virksomhed: Lev1Sundtliv: Undervisning, foredrag og rådgivning omkring seksualitet, sundhed og mindfullness.

Program Kronisk sygdom, ældre og seksualitet Seksualitet og livskvalitet Seksuelle problemer hos ældre - Dysfunktioner Seksualiteten som et bio-psyko-social fænomen Seksualitet og sundhed Hvordan de påvirker hinanden Hudsult Hvad betyder det og hvorfor er det så vigtigt med fokus på det En Masterafhandling To-vejs tabu – Vores ansvar! Afrunding og spørgsmål Program

Forskning og Terminologi Der er ikke lavet meget forskning omkring lungesygdom og seksualitet, derfor tager dagens oplæg primært udgangspunkt forskning omkring ”almindelige” ældre og deres seksualitet.

Hvorfor overhovedet tale med ældre om deres seksualitet?

Ældres seksualitet Ca. 50 % af 60-årige kvinder føler spontan lyst minimum en gang om måneden Ca. 50 % af 60-årige mænd føler spontan lyst minimum en gang om uge Ca. 50 % af 60-årige har samleje mindst en gang månedligt Ca. 50 % af 66-75-årige er stadig seksuelt aktive Ca. 4 % >75 år er stadig seksuelt aktive

Ældres seksualitet Ca. hver tiende 60-årige kvinde onanerer minimum en gang/måned. Ca. 90 % får orgasme 2/3 af 60-årige mænd onanerer. 40 % minimum en gang om måneden 95 % af 60-årige kvinder og 68 % af 60-årige mænd er tilfredse med deres sexliv 10 % af 70-årige ønsker sexologisk bistand

Ældre og seksuelle problemer BLODKAR Åreforkalkning: Hos mænd - Erektil dysfunction. Hos kvinder - nedsat lubrikation, nedsat sensitivitet og orgasmeproblemer NERVEBANER Nervesystemet er ”sløvere” og berøring føles mindre intens (Huden betragtes som kroppens største erogene zone) HORMONER Mænd 25% af alle mænd mellem 40 og 60 år har lavt testosteronspejl 70% af mænd over 70 år har lavt testosteronspejl. Testosteron niveauet begynder allerede at falde at falde i 30 års alderen. Symptomer: nedsat libido, erektil dysfunktion, osteoporose, søvnforstyrrelser, depression og nedsat fysisk aktivitet HORMONER KVINDER I menopausen falder østrogenproduktionen. Symptomer: atrofiske slimhinder, knogletab, smerter ved samleje (dyspareuni), hedestigninger

Ældre og seksuelle problemer BEVÆGEAPPARATET Gigtlidelser og slitage som besværliggør samleje, både på grund af bevægelighed og smerter PSYKOLOGISKE ALDERSFORANDRINGER Livskriser og oplevelse af tab: Overgangen fra arbejdsliv til pensionsalder (tab af social status), tab af ægtefælle, ændret kropsbillede osv SOCIALE ALDERSFORANDRINGER Mangel på en partner (Blandt 80-årige er der fem gange så mange kvinder som mænd) Partners sygdom (hos gruppen 70 +-årige er den faktor der bestemmer om man har et aktivt sexliv, og om man har en partner) Vestlige verdens syn på seksualitet hos ældre; ”old bodies sit in stark contrast to contemporary images of sexuality, which portray a youthful physical appearence” Udtyndet netværk, ensomhed, isolation Det er bare ikke nemt at blive gammel!

Mennesker med kronisk lungesygdom og seksuelle problemer Generende åndenød under seksuel aktivitet (mere end hjertepatienter) Seksualiteten ændre sig – betydningen af intimitet og berøring stiger og samlejeaktiviteten falder Angst niveauet for både den syge og dennes partner er forhøjet i forbindelse med seksuel aktivitet Mønstret i forholdet ændre sig Kommunikationen og det at tale om behov, lyst og sex bliver endnu vigtigere Mennesker med kronisk lungesygdom og seksuelle problemer

Hyppigste dysfunktioner Mænd: Rejsningsproblemer – impotens For tidlig sædafgang Manglende lyst Kvinder Tørhed/smerter Vaginisme (vanskeligheder ved penetration) Dysparenuri (smerter ved samleje)

Så hvad er det vi skal forstå omkring seksualitet og ældre?

Seksualitetens betydning for livskvaliteten

Seksualiteten er bio-psyko-social

1. Biologisk niveau Specifikke problemer Samlejesmerter, tørhed, rejsningsbesvær, lyst-, udløsnings-og orgasmeproblemer, ændret sensibilitet Uspecifikke problemer Træthed, muskelsvaghed, smerter, kvalme, ødemer, åndenød, kløe, ændret lugt fra hud og slimhinder, udflåd, ændret udseende Lægemiddelbivirkninger (fx blodtryksmedicin)

2. Psykologisk niveau Basale antagelser og narrativer udfordret Magtesløshed, krise, vrede, angst, depression Nedsat selvværd, følelse af ”ulækkerhed” Ændret kropsbillede (=> body image disorder) Identitetsforstyrrelser Skyld, skam, dårlig samvittighed

3. Socialt niveau Mistet status Sygemelding, ledighed, pension Udtyndet netværk, ensomhed, isolation Stigmatisering, udstødning, diskrimination Påvirkning af parforhold Ændret rolle-og magtfordeling Partner som sygehjælper, nedbrydning af fælles antagelser, aktivering af latente konflikter, sygdommen som projektionsflade Samfundets syn på ældre og seksualitet

Den sygeplejefaglige udredning - Spørgsmål 8 I en samtale kan vi fx tage udgangspunkt i alle 3 områder Lægemidler – bivirkninger Fysisk kunnen – stillinger – smerter osv. Kønsroller derhjemme når den ene er lungesyg Medicin og sex Depression, sorg, tab, skyld og skam og lysten til intimitet

Seksualitet og Sundhed Seksualiteten som sundhedsfremmende faktor

Seksualitet og sundhed hænger sammen og påvirker hinanden

Seksualiteten kan påvirke den almene sundhed positivt 90 % af 16-95-årige danskere finder et godt sexliv vigtigt for deres livskvalitet Et velfungerende intimt liv kan være en ”raskhedsfaktor” ved kronisk sygdom Oplevelsen af sammenhæng (A. Antonowsky)

Ældresagens medlemsundersøgelse 2004

Seksualiteten er en potentiel ”raskheds-faktor”, som kan øge livskvalitet og trivsel og give kræfter, motivation og mestringsevner til at håndtere kriser, modgang og kronisk sygdom.

Seksualiteten kan påvirke den almene sundhed negativt ”Usikker sex” Seksuelle traumer Seksuelle dysfunktioner

Den almene sundhed kan påvirke seksualiteten positivt Somatisk og psykosocial sundhed øger den seksuelle livskvalitet Sund livsstil nedsætter risikoen for seksuelle dysfunktioner markant

Den almene sundhed kan påvirke seksualiteten negativt Usund livsstil øger risikoen for seksuelle dysfunktioner markant Der ses en markant overhyppighed af seksuelle og samlivsmæssige problemer ved både somatisk og psykiatrisk sygdom

Den sygeplejefaglige udredning - Spørgsmål 8 I en samtale kan vi tage udgangspunkt i alle 4 områder Hvordan er den generelle sundhed? Blandt andet vægten og konditionen ”Normaliser” lyst til/behovet for intimitet og sex Fortæl omkring dysfunktioner

HVAD KAN MAN SELV GØRE FOR AT HOLDE GANG I SEXLIVET? Giv livsstilen et check (også medicinen!) Åbenhed i forhold til partner Fokus på intimitet, nærhed og berøring Træn bækkenbunden –både for mænd og kvinder Styrk rejsningen Hormonbehandling Glidecremer Hjælpemidler HVAD KAN MAN SELV GØRE FOR AT HOLDE GANG I SEXLIVET?

To vejs tabu: Patient og behandler fastholder hinanden i fortielsen af seksuelle og samlivsmæssige temaer Undersøgelse fra 2012 ”Sygeplejersken” Lægens ansvar at tale med patienterne omkring sex Ingen fælles definition på seksualitet – Hvad er det man skal tale med patienterne om? Ikke nok uddannelse/viden ”Emnet gør et eller andet ved os, måske fordi det peger tilbage på os selv som mennesker og gør os utrygge og røde i kammen, fordi vi føler, at vi er nødt til at åbne op for vores egne seksuelle problemer” (Christian Graugaard udtalelse til DR nyheder september 2017)

Men hvad ved vi med sikkerhed? At kronisk sygdom ofte har betydning for både sexlivet og intimiteten ikke kun for patienten men også deres partner At jo ældre man bliver jo flere problemer/ dysfunktioner kan der støde til Hvis vi ikke som sundhedsfagligt personale tager emnet op, så er der meget stor sandsynlighed for, at det forbliver tabuiseret. At patienterne sidder tilbage og føler sig ensomme, fordi de fejlagtigt tror, at de er de eneste i verden, der kender til det her problem Hvis patienterne ikke får hjælp til deres ”sexproblem” kan det meget hurtigt blive til et intimitetsproblem Hjælp med en sexologisk problemstilling øger compliance i forhold til kronisk sygdom

MEN HVAD SKAL VI SÅ GØRE??? Tør at turde Brug PLISSIT-modellen Normaliser, normaliser, normaliser

Opsamling på den sygeplejefaglige udredning - Spørgsmål 8 Hvad kan vi så spørge om – Hvordan kan vi åbne døren? Jeg ved at når man får denne type medicin så… Andre I din situation oplever… er det noget du kender til? Jeg vil meget gerne stille dig nogle spørgsmål som kan virke meget private er det ok …Når jeg spørger, er det fordi, jeg bedst kan hjælpe dig, hvis jeg ved, præcist hvad problemet er… og oftest er der løsninger eller hjælpe at hente Opsamling på den sygeplejefaglige udredning - Spørgsmål 8

Med udgangspunkt i en Masteropgave Hudsult Med udgangspunkt i en Masteropgave

Hudsult i et samfundsmæssigt perspektiv Et begreb der dukkede op i Danmark for omkring 8 år siden Fokus på psykisk sårbare og nyfødte Senere på soldater der var/havde været i krig og så på ældre/ensomme mennesker Blevet stort i 2016 med fokus på plejehjem Når huden sulter…

Hudsult – en masterafhandling Det handler om oxytocin – glædeshormonet Om bekræftelse af at man er til – at man er meningsfuld som menneske – at man har værdi Master: Vi berører som indledning og som afslutning En meget ”rørende” – kultur Grænser – privatsfære - kram Ubevidst – en del af vores arbejde Relationer: ægte eller ej? Hvem stiller hudsulten? Hvis ”job” er det?

Afrunding

”Take home messages” Seksualitet/intimitet er en vigtig ”raskhedsfaktor”, som styrker livskvalitet, mestring og behandlingsmotivation Det er vores ansvar at bryde ”tovejstabuet” Man kommer langt med små midler (”Permission”) – spørg om lov… Tør at turde: Vær åben, lydhør og nysgerrig Se på ”hele mennesket” og undgå mønstergenkendelse Inddrag en evt. partner Vær opmærksom på hudsult og seksuelle behov Sørg for at informationerne giver mening for patienten – mød dem hvor de er. Aldrig springe over spørgsmål 8

Tak for i dag! Håber vi ses en anden gang Spørgsmål? Tak for i dag! Håber vi ses en anden gang

Litteraturliste – hvis du vil vide mere… ”Ældres seksualitet & kærlighedsliv” – tabuer, myter og viden udgivet af Ældreforum. ”Seksualitet og sundhed” af Christian Graugaard, Bente Klarlund Pedersen og Morten Frisch for Vidensråd for forebyggelse. ”Forebygelsespakke Seksuel sundhed” udgivet af Sundhedsstyrrelsen. Ældresagen – medlemsundersøgelse fra 2006 ”Når kærligheden bliver svær” af Else Olesen ”The Ocytocin Factor” af Kerstin Uvnæs Moberg Masterafhandling: “Berøring af ældre på plejecenter” af Louise Gorell Mackenhauer Litteraturliste – hvis du vil vide mere…