Hemmeligheden bag arvelighed DNA Hemmeligheden bag arvelighed

Hvad betyder DNA? DNA er en forkortelse for deoxyribonukleinsyre.

Hvor findes DNA? Inde i cellens kerne findes nogle store strukturer, som kaldes for kromosomer. Kromosomerne er bygget op af DNA. Kromosomerne er lette at farve med forskellige kemikalier, så man kan se dem i et mikroskop. De er dog for tynde til at se med det blotte øje.

Hvad består DNA af? DNA består af fire baser, der ved hjælp af sukkermolekyler er bundet sammen til lange kæder. De fire stoffer hedder adenin, guanin, thymin og cytosin. Vi bruger normalt forbogstaverne i de fire stoffer som forkortelser: A, G, T og C.

Dobbeltspiral Når vi ser nærmere på et kromosom, kan vi sammenligne det med en stige, der er snoet. Stigen er et billede på DNA og har form som to spiraler, der snor sig om hinanden, en dobbeltspiral.

Trappetrinnene på DNA-stigen dannes af de fire baser: adenin, cytosin, guanin og thymin. De fire stoffer A, C, G og T sidder således, at to stoffer danner par og udgør et trappetrin på DNA-stigen. Men de sidder ikke tilfældigt. Hvis der er adenin på den ene side af DNA-trappen, sidder der altid thymin overfor. Sidder der guanin på den ene side af DNA-trappen, er der altid cytosin overfor.

Hvordan aflæses koden? Rækkefølgen af par på DNA-strengen giver koden for de proteiner, vores celler danner. På DNAstrengen sidder stofferne adenin, guanin, thymin og cytosin i forskellig rækkefølge efter hinanden. Når cellen skal lave et protein efter DNA-koden, giver tre af stofferne på stribekoden for en bestemt slags aminosyre. Ud fra en bestemt del af DNA-strengen kan der nu dannes en kode for en bestemt rækkefølge af aminosyrer, et protein.

Fra DNA til protein Et stykke DNA inde i cellekernen rulles ud. Det deles, som om det var en lynlås. Der laves en kopi af det stykke DNA, som indeholder koden for proteinet. Denne kopi kaldes messenger-RNA (mRNA). mRNA bevæger sig ud af cellekernen. Herude ligger ribosomer, som producerer proteiner.

Budbringer-RNA bevæger sig hen til et ribosom og hæfter sig til det Budbringer-RNA bevæger sig hen til et ribosom og hæfter sig til det. Ribosomet læser koden på mRNA og samler aminosyrerne til det færdige protein. Når ribosomerne skal lave protein, har de brug for mange forskellige aminosyrer. Aminosyrerne hentes i celleslimen og transporteres hen til ribosomerne af transport-RNA (tRNA). tRNA er også forsynet med en kode, så det kan finde den rigtige aminosyre. Når ribosomet har læst koden på mRNA og har sat aminosyrerne sammen i den rigtige rækkefølge, er proteinet færdigt. Nu folder proteinkæden sig op og får en figur, som er helt speciel for netop dette protein.