ÅRSAGER TIL DEPRESSION:   Arvelighed: Født med en sårbarhed. Opvækstvilkår: Forældre skilles, en forældre bliver syg/dør, mobning i skolen, har det svært socialt, gentagne flytninger osv. Belastninger som voksen: Skilsmisse, sygdom, stress, fødsel, økonomiske problemer, mobning på arbejdspladsen osv.

Hyppighed I den danske befolkning vil 15–25% af kvinder og 7-12% af mænd på et eller andet tidspunkt udvikle symptomer på depression. (Statistik fra august 2015.) Langtfra alle får den rigtige behandling, hvilket kan forårsage nedsat arbejdsevne, nedsat livskvalitet og forøget selvmordshyppighed. Mange ældre lider af oversete depressioner, opfattes i stedet som konfuse eller demente.

DEPRESSIVE KERNESYMPTOMER: Nedtrykthed: Gråt, trist, fremmedgjort, håbløshed, modløshed. Nogle oplever, at de ikke kan føle noget, som om de var tomme for følelser.   Nedsat lyst/interesse: Tomhed, ligegyldighed. Aktiviteter, der vanligvis fornøjer/glæder bliver tomme, uinteressante og meningsløse. Nedsat energi: Følelse af konstant træthed, udmattelse og tunghed i kroppen. Dagligdags gøremål som f.eks. indkøb, madlavning og personlig hygiejne kan forekomme næsten uoverkommelige. Selv den mindste aktivitet kan dræne for energi

LEDSAGESYMPTOMER Tænke eller koncentrationsbesvær: Man kan få svært ved at samle sig om at læse, at huske, planlægge og tage selv små beslutninger.   Rådvildhed: En bagatel bliver et kæmpe problem. Rastløshed eller hæmning: Man kan enten føle sig urolig, hvor man ikke kan sidde stille eller hele tiden må pille ved noget. Eller det modsatte – hvor man bevæger sig langsomt, tænker langsommere og tager tid om at svare på spørgsmål.

Nedsat selvtillid/selvfølelse: ”Jeg dur ikke.” Følelse af ikke at have noget at byde på i forhold til andre mennesker.   Selvbebrejdelse/skyldfølelse: Man føler sig til besvær. Føler man har svigtet nogen. (Arbejdsplads, familie m.v.) Føle skyld i forhold til egen situation. ”Hvis bare jeg havde handlet anderledes, ville jeg ikke stå i denne situation.” Tanker om død og ulykke: Sortsyn. Alt er negativt. Pessimistisk. Tankerne kan kredse om alle de forfærdelige ting, som kan ske.

Selvmordstanker/planer: Man kan få tanker om, at livet ikke er værd at leve eller tage sit eget liv.   Døgnvariation: Svært ved at komme i gang med dagen, aftenlysning. Dårlig nattesøvn: Svært ved at falde i søvn, flere opvågninger, tidlig opvågning.

Appetit og vægtændring.   Angst. Nedsat lyst til sex.  Vrede og irritation. Smerter forskellige steder i kroppen: Man kan være overbevist om, at man fejler noget livstruende.

Psykotiske symptomer: Ved meget svære depressioner kan der komme psykotiske symptomer, f.eks. i form af vrangforestillinger, hvor man kan føle sig forfulgt eller overvåget. Det kan også dreje sig om hallucinationer, hvor man ser eller hører noget andre ikke kan se elle høre. Man kan blive hallucineret på alle sanser.  

BEHANDLING: Kombination af antidepressiva og samtalebehandling er den mest hensigtsmæssige. Der skal ofte præparatskift til undervejs. Ikke alle har sufficient effekt af medicinsk behandling og nogle har ingen effekt af medicinen. ECT. Psykoedukation. Gruppeterapi. Mestringsgruppe. Supplement til behandling: NADA, mindfulness, kost, motion, lysterapi m.v.

MEDICINSKE BIVIRKNINGER: Alt medicin har bivirkninger. De fleste forsvinder over tid. Nogle er mere følsomme overfor bivirkninger end andre. Det bør altid vurderes sammen med patienten om bivirkningerne er acceptable i forhold til virkning, eksempelvis seksuel dysfunktion.

MEDICINSK BEHANDLING Varighed: Efter første depression, skal den medicinske behandling fortsætte ½-1 år efter patienten er rask. Har man haft to eller flere depressioner indenfor fem år, anbefales langtidsbehandling i flere år. Mindst 50% har risiko for senere i livet at udvikle ny depression.

    ADVARSELSTEGN: Ved tilbageblik og refleksion har der altid været små advarselstegn på, at en depression var på vej, eksempelvis dårlig nattesøvn, manglende lyst.  

MESTRINGSSTRATEGIER: Undgå stress. Nemt at sige i en aktiv hverdag. Mærke efter jf. advarselstegn. Passe på sig selv. Søge/få hjælp.

PÅRØRENDE: At de pårørende inddrages i behandlingen, når patienten ønsker det. Inddrage de pårørende generelt, når patienten ikke ønsker dem inddraget. Pårørendesamtale. Familiesamtaler. At de pårørende tilbydes psykoedukation. At se de pårørende som en ressource.