Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum
Advertisements

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
TATIONpRÆSEN 8. OKTOBER 2010 AARHUS UNIVERSITET Uddannelse og job inden for fødevaresektoren.
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Hvilke muligheder har du som økologisk landmand?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Plantekongres 2007 DJF i Aarhus Universitet – hvad betyder det for planteavlen?
Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Kan sædskiftet løse planteværnproblemer ved reduceret jordbearbejdning? Bo Melander, Lise N. Jørgensen, Elly M. Hansen & Jørgen E. Olesen Plantekongres.
S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 1 Forskelle i foderværdien af danskdyrkede vinterhvedesorter v. Else Vils cand. agro. Landsudvalget for Svin.
Egenskaber af vårbygsorter til økologisk jordbrug
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Køreskader og påvirkning af udbyttet i kløvergræs
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Landskonsulent Jon Birger Pedersen
Vinterraps i markplanen 2007/08
Status for GM-afgrøderne i Danmark og internationalt Preben Bach Holm Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Inst. for Genetik og Bioteknologi.
Vækstregulering, kan det undgås i praksis ? Planteavlskonsulent Benny Lydolph Pedersen Storstrømmens PlanteavlsRådgivning.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
Roddybde af efterafgrøder
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Langvarige forsøg i Danmark: Gødningsforsøg ved Askov forsøgsstation
Nyt fra fungicidafprøvning på Flakkebjerg
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye skadedyr? Under nye klimaforhold Lars Monrad Hansen.
Rangordning af fungicider til septoriabekæmpelse
Bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn – resultater fra landsforsøgene Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
EFTERAFGRØDER SOM KVÆLSTOFSAMLERE HANS SPELLING ØSTERGAARD SEGES.
VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Marian Damsgaard Thorsted Koldkærgaard 22. Oktober 2015.
1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Institut for Agroøkologi.
UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
LANDSFORSØG MED DYRKNING AF VINTERRAPS JON BIRGER PEDERSEN SEGES.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU BETYDNINGEN AF TIDLIG SÅNING PÅ KVÆLSTOFDYNAMIKKEN I VINTERHVEDE Ingrid K. Thomsen.
Etablering af raps og valg af sort
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
vækstRegulering og svampebekæmpelse i vinterraps
Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015
Økologi: 9,2 Økologisk blandesæd – høst og sortering FarmTest af gårdanlæg til sortering og rensning af økologisk blandsæd Konsulent Jørgen Pedersen Dansk.
Økonomien i frøsædskiftet
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm.
Fokus på økonomi og bundlinje
Styr rapsen via gødningen
Roddybde af efterafgrøder
Praktiske erfaringer med nye etableringsmetoder i vinterraps
Nyt fra gødningsforsøgene 2013 Annette V. Vestergaard:
Direkte støtte 2018 Landbrugsseminar 2018
Bekæmpelse af skimmel i økologiske kartofler
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Målrettet regulering fra 2019
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Fund af pesticider¹ i vand fra Karise Haveaffaldsplads
Præsentationens transcript:

Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen1 Ingrid K. Thomsen1 Asger Roer Pedersen2 Preben Klarskov Hansen3 1Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2Institut for Genetik og Bioteknologi, forskergruppe for Statistik og Beslutningsteori, Foulum 3Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Flakkebjerg A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

vinter forår sommer høst efterår vinter Vårsæd Vintersæd Efterafgrøde Risiko for udvaskning Vintersæd Vintersæd

Efterafgrøde ? vinter forår sommer høst efterår vinter Vårsæd Vintersæd Risiko for udvaskning Vintersæd Efterafgrøde ?

Større kvælstofoptagelse? vinter forår sommer høst efterår vinter Vårsæd Efterafgrøde Vintersæd Vintersæd Større kvælstofoptagelse?

Vinterhvede- sorter A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Udvalgte lokaliteter med observations- parceller*, 2006 Brønderslev Durup *Under ledelse af Tystofte Forsøgsstation. Hobro Foulum Holstebro Koldkærgård Grindsted Jyderup Roskilde Askov Flakkebjerg Boelshøj Refsvin- dinge Karise Tystofte

Udvalgte sorter på hver lokalitet 2006 Frument Glasgow Hereward Robigus R10652 Samyl Smuggler Solist Tommi Tritex

Kvælstofoptagelse (kg/ha) Sået 15/9 Efteråret 2006 50 40 30 20 Sået 11/10 10 Brønderslev Koldkærgård Refsvindinge Flakkebjerg Holstebro Grindsted Boelshøj Jyderup Roskilde Foulum Tystofte Boels Hobro Holst Grind Jyder Askov Brønd Roski Flakk Foulu Durup Tysto Koldk Karis Refdv Hobro Askov Durup Karise

Modelestimeret kvælstofoptagelse ved såning 20. september på en gennemsnitlig lokalitet. Sort Kvælstofoptagelse (kg N/ha) R10652 23,9 a Tommi 22,3 Solist 22,0 Frument 21,8 Smuggler 21,5 Samyl 21,3 ab Glasgow 20,9 ac Robigus 18,8 bcd Tritex 18,3 cd Hereward 17,5 d Forskel: 6 kg N/ha

Kvælstofoptagelse som funktion af såtidspunkt for bedste vinterhvedesort sået på en vilkårlig lokalitet. Modelberegnet Målt Modelusikkerhed (95%)

Refsvindinge, 4. april 2007 Tommi Opus

Deben Abika Sået 23. sept. 2006 Sået 6. sept. 2006 Fotos: Frank Bondgaard d. 19/2 2007 Deben Sået 23. sept. 2006 Abika Sået 6. sept. 2006

Deben Abika Sået 23/9 2006 Sået 6/9 2006 Foto: Frank Bondgaard d. 2/11 2006 Deben Sået 23/9 2006 Abika Sået 6/9 2006

Forsøg hos landmand ved Odder, 2007 20 sorter heraf: 10 vinterhveder 3 vekselhveder 2 franske hveder 1 vårhvede 2 vinterbyg 2 tritikaler 2 såtidspunkter 4 gentagelser Odder

Kvælstofoptagelse, november 2007

Nmin i jord, 0-100 cm, november 2007 Ingen statistisk forskel

Konklusioner, vinterhvedesorter Statistisk sikker forskel i kvælstofoptagelse mellem sorter Max. forskel i kvælstofoptagelse: 6-12 kg N/ha Fald i kvælstofoptagelse på 5% for hver dags udsættelse af såning Max. forskel i Nmin: 8 kg N/ha

Olieræddike A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Forsøg med olieræddike 2007-08 Foulum, sandjord Odder, lerjord

Forsøg med olieræddike

Sået 4 uger før høst 7. august 2007 15. august 2007

Sået: efter høst og 4 uger før høst 24. september 2007

22. oktober 2007

Kvælstofoptagelse, september 7. august 24. august

Nmin i jord, september

Nmin og kvælstofoptagelse, september

Kvælstofoptagelse, november

Nmin i jord, november

Konklusioner, olieræddike Kan optage > 40 kg N mellem to hvedeafgrøder Nmin i jord reduceres tilsvarende Tidlig såning er vigtig

Perspektiver Vinterhvedesorter: Udfordring for forædlerne: stor kvælstofoptagelse kombineret med vinterfasthed Olieræddike: Vil umiddelbart kunne anvendes – men kun få resultater

Forsøgene fortsætter Nmin i jord forår Udbytte ved høst Kvælstofoptagelse

Laboranter og teknikere Tak for samarbejdet! Forædlere Frøfirmaer Grovvareselskaber Forsøgsværter Konsulenter Laboranter og teknikere A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Tak for opmærksomheden! Elly Møller Hansen1 Ingrid K. Thomsen1 Asger Roer Pedersen2 Preben Klarskov Hansen3 1Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2Institut for Genetik og Bioteknologi, forskergruppe for Statistik og Beslutningsteori, Foulum 3Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Flakkebjerg A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet