Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum
Advertisements

Nyt fra gødningsforsøgene 2013
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid.
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
DJF Elly Møller Hansen Hvilken jordbearbejdning sikrer den bedste kvælstofudnyttelse og den mindste kvælstofudvaskning ? Elly Møller Hansen 1 Bo Melander.
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Danske og udenlandske resultater med etablering af vinterraps Jens J. Høy.
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
TATION AARHUS UNIVERSITY Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm 1.
Har du styr på efterafgrøderne og MFO arealet? Gennemgang af regler for MFO, brak og efterafgrøder inkl. nationale efterafgrøder.
EFTERAFGRØDER SOM KVÆLSTOFSAMLERE HANS SPELLING ØSTERGAARD SEGES.
VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Marian Damsgaard Thorsted Koldkærgaard 22. Oktober 2015.
Ukrudt - sidste nyt fra Landsforsøgene Landskonsulent Poul Henning Petersen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Råd til gode oplevelser… AKM generalforsamling 2015/2016 Business tjek 2015 v. Jesper Kjelde.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Institut for Agroøkologi.
Hvad betyder landbrugspakken for grundvandet? Claus Vangsgård, DANVA.
Vi cykler stadig til arbejde Kolding Kommune Antal tilmeldte hold:57(61) Antal hold, der har gennemført:53(57)
UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
Mette, Karina og Zarah GRILLSTEGNING. Grillstegning Ved grillstegning eller spidsstegning (også kaldt tørstegning) anvendes så lidt fedtstof så muligt.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. NOVEMBER 2016 SENIORFORSKER LARS JUHL MUNKHOLM AARHUS UNIVERSITET AU JORDSTRUKTUR EFFEKTER AF JORDBEARBEJDNING,
LANDSFORSØG MED DYRKNING AF VINTERRAPS JON BIRGER PEDERSEN SEGES.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU BETYDNINGEN AF TIDLIG SÅNING PÅ KVÆLSTOFDYNAMIKKEN I VINTERHVEDE Ingrid K. Thomsen.
Målrettede efterafgrøder
Kvælstofeffekt af Fødevare og Landbrugspakken (FLP) på grundvandet
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
vækstRegulering og svampebekæmpelse i vinterraps
23.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er også for konventionelle landmænd
Gødskning af kartofler
Afgræsningsmarker med længere holdbarhed
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Økonomien i frøsædskiftet
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm.
Frederiksværk Højvandssluse
Fokus på økonomi og bundlinje
Plan for det videre arbejde med uddannelsesprogrammer
Roddybde af efterafgrøder
Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen
Praktiske erfaringer med nye etableringsmetoder i vinterraps
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Landbrugsledernes årsmøde
Nyt fra gødningsforsøgene 2013 Annette V. Vestergaard:
Husdyrefterafgrødekravet Efterafgrødeordningerne
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
بِِِِســــــــمِ اللهِ الرّحمنِ الرّحیم
Repetition, udvalgte slides
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Januar 2010 MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG
Januar 2010 SØNDAG MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG
Januar 2010 MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG
Økonomi i etablering af markvanding
For skov-/gartnerholdet
August 2009 MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG
Økonomi i grovfoder sædskifter
Emissionsbaseret regulering baseret på N-min målinger
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Kulturgræsser i sædskiftet – med vægt på kemisk bekæmpelse
Såtidsforsøg med efterafgrøder
Præsentationens transcript:

Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Hvor gode er efterafgrøder til at mindske udvaskningen af kvælstof fra jorden, og kan de reducere udslippet af klimagasser? Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Agroøkologi 1

Hvor gode er efterafgrøder til at mindske udvaskningen af kvælstof fra jorden? Tre forsøg med efterafgrøder: I jordbearbejdningsforsøg på Foulum I forsøg hos landmænd Sand, Sunds (vådt klima) Ler, St. Heddinge (tørt klima)

Gennemsnitsnedbør og placering af forsøg V Ø S - 550 mm 600 650 mm 700 750 mm 800 850 mm 900 950 mm Foulum Sunds St. Heddinge nr. 1 09 - 10 - 2005 Gennemsnitsnedbør, 1961 – 1990 (modificeret fra Danmarks Meteorologiske Institut).

SUGECELLE Plastic-slange Gummislange Plastic-prop Gummi-prop Plastic-rør 80-100 cm Keramik-kop

Jordbearbejdningsforsøg Foulum (CENTS) 2014-2015

To jordbearbejdningsmetoder: Pløjet, sået med alm. såmaskine Harvet 8-10 cm, sået med Horsch tand-såmaskine Forsøget påbegyndt 2002 Horsch

Olieræddike Kinaradise Gul sten-kløver Ubevokset Blok 1 Vårbyg hvert år. 4 blokke i alt 3 m * 13,7 m 10 underparceller 1 2 9 10 7 8 5 6 3 4 2 sugeceller pr. underparcel Olieræddike Kinaradise Gul sten-kløver Pløjet Harvet 8-10 cm Harvet 18-20 cm Direkte sået A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Ubevokset

2014 Alle efterafgrøder udstrøet 25. juli i vårbyg Vårbyg høstet 11. august Udsædsmængde: Olieræddike: 14 kg/ha Kinaradise, Structurator: 14 kg/ha Gul stenkløver: 12 kg/ha Sammenlignes med ubevokset jord

I forgrunden, olieræddike. Bagerst parceller med ubevokset jord. Foto: 26.sept. 2014 (David Croft, AU).

Kinaradise = Structurator. Foto 22.sept. 2014.

Gul stenkløver => ukrudt og spildfrø. Foto 22.sept. 2014.

Samme forsøg som første billede, men fotograferet fra modsatte side Samme forsøg som første billede, men fotograferet fra modsatte side. I midten ses parcel med ukrudt og spildfrø. Foto: 8. nov. 2014

2014-15 Planteprøver N-optag kg/ha N-udvask. kerne kg/ha Udbytte kerne hkg/ha Sædskifte R5 23.09.14 27.10.14 2014-15 2015 Pløjet Olieræd. efterafg. 44a 91 18b 77a 46,8ab Kinaradise efterafg. 45a 90 33b 59c 35,8c Ukrudt og spildfrø 14b 14 114a 64bc 43,5b Uden bevok. efterår - 133a 66bc 45,0ab LSD.95 17 19 20 10,7 7,5 Harvet 8-10 cm 57(a) 104a 25c 69 43,8ab 55(a) 72a 22c 60 37,1b 18(b) 17b 98b 59 40,9b 144 49,3a (7% niv.) 43 45 NS 8,1

Harvet 8-10 cm Pløjet Nitrat-N, mg/l 40 40 20 Afstrømning, olieræddike uden bevoksning efterår ukrudt og spildfrø kinaradise 40 Harvet 8-10 cm Nitrat-N, mg/l Uden bevoksning efterår olieræddike 40 1/9 2014 1/1 2015 Pløjet ukrudt og spildfrø kinaradise 20 Afstrømning, mm

2014-15 Planteprøver N-optag kg/ha N-udvask. kerne kg/ha Udbytte kerne hkg/ha Sædskifte R5 23.09.14 27.10.14 2014-15 2015 Pløjet Olieræd. efterafg. 44a 91 18b 77a 46,8ab Kinaradise efterafg. 45a 90 33b 59c 35,8c Ukrudt og spildfrø 14b 14 114a 64bc 43,5b Uden bevok. efterår - 133a 66bc 45,0ab LSD.95 17 19 20 10,7 7,5 Harvet 8-10 cm 57(a) 104a 25c 69 43,8ab 55(a) 72a 22c 60 37,1b 18(b) 17b 98b 59 40,9b 144a 49,3a (7% niv.) 43 45 NS 8,1

Sunds Sandjord i vådt klima

Nitrat-koncentrationer Sunds 2014-15 Nitrat-N, mg/l Alm. rajgræs 50 Hvidkløver Hvidkløver + alm. rajgræs Kemisk rentholdt Afstrømning 1/5 1/1 2014 2015

Alm. rajgræs + hvidkløver 10c Kemisk rentholdt 53a 35a 14,4 4,6 Udvaskning Sunds 9. oktober 2014 til 17. marts 2015. Forsøgsled Udvaskning, kg N/ha Alm. rajgræs 18c 17c Hvidkløver 38b 24b Alm. rajgræs + hvidkløver 10c Kemisk rentholdt 53a 35a LSD.95 14,4 4,6 * Rød skrift: 23. september 2013 til 10. marts 2014.

St. Heddinge Lerjord i tørt klima

Nitrat-koncentrationer St. Heddinge 2014-15 Nitrat-N, mg/l 80 Spildfrø Oliræddike Fodervikke Olieræddike + fodervikke Afstrømning, mm 1/3 1/1 2014 2015

Olieræddike + fodervikke 17a LSD.95 4,4 Udvaskning St. Heddinge 7. januar 2014 til 5. marts 2014. Forsøgsled Udvaskning, kg N/ha Spildfrø 12b Olieræddike 9b Fodervikke 22a Olieræddike + fodervikke 17a LSD.95 4,4

Kan efterafgrøder reducere udslippet af klimagasser? Efterfølgende PowerPoint fra Søren O. Petersen Institut for Agroøkologi, AU

Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 SLUT Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Agroøkologi 1