Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

Nyt fra gødningsforsøgene 2013
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Foderforsyning til den rigtige pris
Vælg de bedste sorter og den optimale etablering af majs v/Martin Mikkelsen, VFL Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Karen Søegaard , DJF Foulum
Det økonomiske øko- sædskifte
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Artsvalg og etablering af kløvergræs
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Kæl for din græsmark Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Kørsel i græs Hvad betyder det for udbyttet
Landsforsøg med dyrkning af vinterraps Jon Birger Pedersen Chefkonsulent SEGES, Planter & Miljø.
Aktuelt nyt fra landsforsøgene om dyrkning af græs Ved Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard Heden & Fjorden.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Eksport af økologiske markfrø
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Verdens-, Eu’s- og det danske marked for frø Sekretariatschef Ole Bech Bondesen.
Nye arter til slæt og afgræsning
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Kløver- og græsfrøproduktion til eksport er et fokusområde i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Regional rådgivare Jordbruksverket
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Konkurrenceevne og kvalitet i rajsvingel, rødkløver og lucerne Karen Søegaard, Martin.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
– konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vægt og volumen Rødsvingel, 1000 kg råvare med 18 pct. affald Meget let affald Let affald.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Oversigten side 272 Kvalitetsparametre Vinterspelt forfrugt kløvergræs Lejesæd Ugødet1 39 kg NH 4 + /ha2 78 kg NH 4 + /ha4 117 kg NH 4 + /ha6 Pct.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Majs - Danmarks bedste energifoder Landskonsulent Martin Mikkelsen.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Forsøg med kornarterne 2009
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Resultater fra Landsforsøgene 2005
Positionsbestemt Plantedyrkning
Brancheudvalget for Frø EU-import/eksport af græsfrø Nov
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
EFTERAFGRØDER SOM KVÆLSTOFSAMLERE HANS SPELLING ØSTERGAARD SEGES.
Udvikling af frøblandinger til efterafgrøder Ole Grønbæk.
PERSPECTIVES IN RELATION TO DANISH CONDITIONS KARSTEN ATTERMANN NIELSEN LANDSKONSULENT, SEGES.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
Frigiv penge Seniorkonsulent Ove Lund, SEGES erhvervsøkonomi
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Afgræsningsmarker med længere holdbarhed
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
LMO, Søften Tirsdag den 20. oktober 2015 Rudolf Thøgersen, Kvæg
Præsentationens transcript:

Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen SEGES

Det vil jeg gerne fortælle om Baggrunden for de nye blandinger med kløvergræs Giver de nye blandinger nye muligheder? Er der penge i dyrkning af de nye blandinger? Kvælstofmængder? - skal vi gå på kløvervejen? - skal vi tømme posen med kvælstof i marken med kløvergræs?

de nye kløvergræs blandinger Hvorfor nye blandinger? Når der er gode gamle travere som: Som bl. 22/35, der baseret på alm. rajgræs og hvidkløver og Som bl. 45, som er baseret på rajsvingel, alm. rajgræs og rød- og hvidkløver.

De nye kløvergræs blandinger Hvad skal vi så med en bl. 47? Som er sammensat af en masse rødkløver (30 pct.) og en sjat hvidkløver samt noget rajsvingel og alm. rajgræs. Formålet med 47 var – top udbytte af protein og energi ved en lav kvælstof mængde. Vi kunne jo ikke vide, at der gik hul på posen med mere kvælstof.

de nye De kløvergræs blandinger Hvad skal vi med en bl. 49? Som er sammensat af en masse af strandsvingeltyper (70 pct.) og en sjat rajsvingel, alm. rajgræs samt hvid og rødkløver. Formålet var - top udbytte af protein og energi under barske dyrkningsbetingelser i Midt- og Vestjylland og en bedre persistens. Strandsvingel Alm. rajgræs

Kløvergræs blandinger, 2. brugsår 2015 73 64 37 42 16 25 55 49 Blanding Bælgplante andel = ½ N

Kløvergræs blandinger 1. og 2. brugsår - 2014 og 2015 27. januar 2018 Kløvergræs blandinger 1. og 2. brugsår - 2014 og 2015 Blanding Antal slæt ½ N Oversigt over Landsforsøgene 2015, s. 340

Konklusion - slætstrategi I alle blandinger med kløvergræs kan laves med en kvalitet, der matcher kravene i en højtydende besætning, Slætstrategien har en afgørende betydning for: Udbyttet af protein og fordøjelighed, Kun i mindre grad betydning for udbyttet af foderenheder, Er der kun hvidkløver i blandingen Kan man nøjes med 4 slæt årlig Er der rødkløver i blandingen Bør der tages 5 slæt årlig Blanding 47 med meget rødkløver skal kun have ½ kvælstofmængde eller 2 gange gylle

Udbytteforventninger på uvandet sandjord (- 15 til 18 pct.) Foder, Ole Aaes og økonomi Jakob Krog, SEGES

gevinst ved ændret græsdyrkning – 9,5 kg TS kløvergræs pr. årsko Bl. 35 4 slæt er basis Foder, Ole Aaes og økonomi Jakob Krog, SEGES

Ændringer i markplanen ~ 9,5 kg TS græs Gevinst pr. årsko Foder, Ole Aaes og økonomi Jakob Krog, SEGES

Konklusion - økonomi 2015 - igen et godt ”græs år” Merværdien af 1 ha kløvergræs, bl. 47 betaler min tur til Plantekongressen, hvor jeg opsamler ny viden

Hvordan skal vi bruge den ekstra kvælstof der er i posen?

Stigende mængder kvælstof til kløvergræs Ca. 25 kr. pr. ha Ca. 150 kr. pr. ha +40 Landsforsøgene,10 forsøg, 2009 til 2012

Kvælstof til kløvergræs og græs 1. og 2. brugsår Pga. Ca. 500 kr. pr. ha +56 Blanding 22 Blanding 45 Græs uden kløver Landsforsøgene,10 forsøg, 2009 til 2012

Kvælstof til blanding 45 2. brugsår 57 30 27 23 Bælgplante andel ved 1. slæt = Oversigt 2014, s. 356, 3 fs.

Hvilken vej skal vi gå? Posevej Kløvervej Kun på fugtige arealer Hvor kløver er vanskelig at etablere. Kløvervej På alle veldrænede jordtyper Der skal optimeres efter både udbyttet af protein og foderenheder.

Gødsk efter Andelen af bælgplanter 1) Andelen af kløver større end 30-40 pct. er der kun brug for moderate mængder eller ikke et grundlag for at tilføre kvælstof. 2) Andelen af kløver ikke tilstrækkeligt stor til at være bærende for produktionen - men god. 1. brugsår 120 til 240 kg N pr. ha. 2. brugsår 280 kg N pr. ha eller mere. 1. brugsår, 120 kg N pr. ha. 2. brugsår, 120 til 240 kg N pr. ha. 3) Andelen af kløver lille Det kvælstof, der er til rådighed, uanset blanding og brugsår, dvs. op til 360 til 400 kg N pr. ha. Bl. 22/35 Bl. 45

Faste kørespor i græs værdien ca. 400 kr. pr. ha på hele bedriftens areal. (Svenske modelberegninger) Den største landvinding siden malkemaskines opfindelse

Hvad forventer marken med kløvergræs af jer? En perfekt etablering kløvergræs At i bevare en aktiv bestand af kløver Laver en god slætstrategi, der passer til blandingen At i anvender faste kørespor Placere græsmarker samlet og laver en god kørselsstrategi At i bruger udbytteregistrering.

I ønskes en stor og god høst af kløvergræs Tak for opmærksomheden