Sol, Måne og stjerner Tatiana Knudsen

VERDENSBILLEDE Hvad ved vi om det? Er der Jorden i centrum? Solen? …?

ARISTOTELES' VERDENSBILLEDE Omkring 350 år før vor tidsregning opstillede den græske filosof Aristoteles et verdensbillede, der beskrev hvordan Jorden, stjernerne, planeterne og Solen var placeret i forhold til hinanden.  Verdensbilledet var dominerende i næsten 2.000 år. Aristoteles havde en helt anden forestilling om universet end den, du måske kender.

ARISTOTELES’ HIMMELLEGEMER Aristoteles’ verdensbillede var simpelt. Han kendte kun få himmellegemer: Solen, Månen og to slags stjerner, som blev kaldt henholdsvis vandrestjerner og fiksstjerner.

JORDEN I CENTRUM

JORDEN I CENTRUM Geocentrisk verdensbillede: Jorden er universets centrum, og rundt om Jorden kredser himmellegemerne i otte kugleskaller.

EN NY HIMMEL 1500- og 1600-tallet er en vigtig periode i naturvidenskabens historie. Her ”ser” videnskaben en ny himmel, og Jorden mister sin plads som universets centrum. Det var ikke én, men flere opdagelser, der ændrede verdensbilledet. To af de vigtigste årsager var Tycho Brahes opdagelse af en ny stjerne og Galileo Galileis opdagelse af fire af Jupiters måner

Tycho Brahe og Galileo Galileis store opdagelser

EN NY STJERNE En novemberaften i 1572 rettede den danske astronom Tycho Brahe som så ofte før blikket mod stjernebilledet Cassiopeia. Her så han en klar lysende stjerne, som han aldrig havde set før. Tycho Brahe var dybt fascineret og kaldte det et mirakel.

JUPITERS MÅNER Kikkerten blev opfundet omkring 1608, hvilket straks vakte stor interesse hos den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei. Han byggede hurtigt sit eget teleskop , så han kunne forbedre sine observationer. Gennem sit teleskop opdagede Galileo Galilei I 1609 til sin overraskelse, at Jupiter havde fire måner, der kredsede omkring den.

VERDENSBILLEDET ÆNDREDES LANGSOMT Aristoteles’ verdensbillede blev ikke erstattet med et nyt fra den ene dag til den anden. Det var derimod en proces, der strakte sig over omkring hundrede år. Det hele begyndte i 1543, da den polske astronom Nikolaus Kopernikus påstod, at Solen befandt sig i universets centrum, og at Jorden og planeterne kredsede rundt om Solen i cirkelrunde baner.

Heliocentrisk verdensbillede

JOHANNES KEPLERS NYE VERDENSBILLEDE Samme år som Galileo Galilei opdagede Jupiters måner, udsendte den tyske astronom Johannes Kepler bogen ”En ny astronomi”. Her tog Kepler udgangspunkt i Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede. Han placerede Solen i centrum og lod Jorden kredse om Solen sammen med de øvrige planeter. Kepler erstattede desuden planeternes cirkelbaner med elliptiske baner.

Keplers verdensbillede stemmer godt overens med vores nutidige opfattelse af solsystemet.

De tre love

Vi laver tidslinje http://www.skrappefrularsen.dk/274117017