Sol, Måne og stjerner Tatiana Knudsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jordens bane om solen Fortæl om jordens bane – hvilken form har den, hvor stor er den, hvor lang tid tager det jorden at gennemløbe den? Jordens bane er.
Advertisements

AT-2 repetitions Quizzzzz
Dannelse af solsystemet og universets alder Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.
Jordens bane om solen Fortæl om jordens bane – hvilken form har den, hvor stor er den, hvor lang tid tager det jorden at gennemløbe den? - Jorden cirkulerer.
jeg ser lyset prik på den mørke himmel nat efter nat når stjerner dør bliver de sorte huller utrættelige steder af tyngde der suger alt ind i sig småsten,
genfødsel og ekspansion
Mælkevejen.
Hvad Videnskaben …ikke har svar på!
Almen Studieforberedelse Formål – undervisning - eksamen
Hallo…. her kommer lige noget, der helt sikkert vil fascinerer dig!
Mikkel Østergaard, Frida Lien og Anja Olsen 1. td
Kategori Religion Naturfilosofi Filosofi Naturvidenskab
VIDENSKABSTEORI Hvad er videnskabsteori?
Lavet af: Daniel, Simon, Naja og Mikkel
Mikael Svalgaard (COM-DTU) Erland Andersen (tidligere fagkonsulent)
Verdensbilledets udvikling fra myte til videnskab
Den gode opgaveformulering
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Merkur solsystemets mindste planet
Peter Nedergaard Philosophy of Naturalist Science Uge 38 1.
På jagt efter en anden Jord
Skru op for lyden og læn dig tilbage
Undervisningsplan fysik B (foreløbig) 22/8
Oktober 2007Workshop nr. 3. Kort introduktion til Universitarium Universitarium er Aalborg Universitets sommerudstilling (juli og august og nu også september)
LIV i universet Tom Sillesen
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Evigt gyldige sandheder med modifikationer
Det moderne verdensbilledes gennembrud
Undervisningsplan fysik B (foreløbig) 21/8 INDLEDNING -Naturvidenskabelig metode -Forsøg & matematisk model -Målemetoder -Enheder -(vi vender løbende tilbage.
Teisme vs. naturvidenskabTeisme vs. naturvidenskab  Det teistiske verdensbillede vil således være enig med det videnskabelige verdensbillede i sin beskrivelse.
Overblik over renæssancen og barokken
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Videnskabsteori & metode
Ole rømer er født i aarhus d. 25 september 1644 og døde d. 19 september 1710 og blev 65 år.
Ole rømer er født i aarhus d. 25 september 1644 og døde d. 19 september 1710 og blev 65 år.
Ole rømer er født i aarhus d. 25 september 1644 og døde d. 19 september 1710 og blev 65 år.
Lavet af: Asbjørn Kjærlund, Oliver Thorndall, Natasja Jensen og Mathilde Christensen.
Galileo Galilei Fysiker..
TYCHO BRAHE HUSK AT SKRUE HELT OP FOR LYDEN FAKTA OM BRAHES LIV LIV NÆSE DØD.
Ole rømer er født i aarhus d. 25 september 1644 og døde d. 19 september 1710 og blev 65 år.
TYCHO BRAHE HUSK AT SKRUE HELT OP FOR LYDEN FAKTA OM BRAHES LIV LIV NÆSE DØD.
TYCHO BRAHE HUSK AT SKRUE HELT OP FOR LYDEN FAKTA OM BRAHES LIV LIV NÆSE DØD.
Leonardo da Vinci.
Engelsk matematiker, fysiker og astronom
Leonardo da Vinci.
Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori.
Egå Gymnasium Intrface som lærende projekt seminar 30.november 2010 Oplæg v. Lise Hansen, Egå Gymnasium.
I østen stiger solen op Nu titte til hinanden Solen begynder at gløde.
021 – Himlene, Herre, fortælle din ære 1, S1 Himlene, Herre, fortælle din ære, Mesteren prises af hvælvingen blå, solen og månen og stjernernes hære vise.
Imellem nattens stjerner 1, S1 Imellem nattens stjerner der står en stjerne klar, som aldrig før en stjerne på jordens himmel var.
Kosmologiens Historie. Begreberne Kosmologi – er læren om universet og dets udvikling Astronomi – er læren om himmellegemerne (primært Solsystemet) Astrologi.
Advent Jesus KOM og han KOMMER TEMA: Advent
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Nye begyndelser.
Lavet af Ajla og Kirtsine
UNIVERSET Om stjerner, galakser og Big-Bang.
Philosophy of Naturalist Science Uge 38
Naturalisme og positivisme
Naturalisme og positivisme
Skabelsesberetningen: Fakta eller fiktion?
Tros-lounge KIRKE FOR KONFIRMANDER.
Hvem skabte stjernerne 1
Naturalisme og positivisme
Folkeuniversitetet.
Det gigantiske sammenstød - på engelsk "the giant impact hypothesis" - er den alment accepterede forklaring på Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk.
Hvis min og , så vil Og vi kan have .
Præsentationens transcript:

Sol, Måne og stjerner Tatiana Knudsen

VERDENSBILLEDE Hvad ved vi om det? Er der Jorden i centrum? Solen? …?

ARISTOTELES' VERDENSBILLEDE Omkring 350 år før vor tidsregning opstillede den græske filosof Aristoteles et verdensbillede, der beskrev hvordan Jorden, stjernerne, planeterne og Solen var placeret i forhold til hinanden.  Verdensbilledet var dominerende i næsten 2.000 år. Aristoteles havde en helt anden forestilling om universet end den, du måske kender.

ARISTOTELES’ HIMMELLEGEMER Aristoteles’ verdensbillede var simpelt. Han kendte kun få himmellegemer: Solen, Månen og to slags stjerner, som blev kaldt henholdsvis vandrestjerner og fiksstjerner.

JORDEN I CENTRUM

JORDEN I CENTRUM Geocentrisk verdensbillede: Jorden er universets centrum, og rundt om Jorden kredser himmellegemerne i otte kugleskaller.

EN NY HIMMEL 1500- og 1600-tallet er en vigtig periode i naturvidenskabens historie. Her ”ser” videnskaben en ny himmel, og Jorden mister sin plads som universets centrum. Det var ikke én, men flere opdagelser, der ændrede verdensbilledet. To af de vigtigste årsager var Tycho Brahes opdagelse af en ny stjerne og Galileo Galileis opdagelse af fire af Jupiters måner

Tycho Brahe og Galileo Galileis store opdagelser

EN NY STJERNE En novemberaften i 1572 rettede den danske astronom Tycho Brahe som så ofte før blikket mod stjernebilledet Cassiopeia. Her så han en klar lysende stjerne, som han aldrig havde set før. Tycho Brahe var dybt fascineret og kaldte det et mirakel.

JUPITERS MÅNER Kikkerten blev opfundet omkring 1608, hvilket straks vakte stor interesse hos den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei. Han byggede hurtigt sit eget teleskop , så han kunne forbedre sine observationer. Gennem sit teleskop opdagede Galileo Galilei I 1609 til sin overraskelse, at Jupiter havde fire måner, der kredsede omkring den.

VERDENSBILLEDET ÆNDREDES LANGSOMT Aristoteles’ verdensbillede blev ikke erstattet med et nyt fra den ene dag til den anden. Det var derimod en proces, der strakte sig over omkring hundrede år. Det hele begyndte i 1543, da den polske astronom Nikolaus Kopernikus påstod, at Solen befandt sig i universets centrum, og at Jorden og planeterne kredsede rundt om Solen i cirkelrunde baner.

Heliocentrisk verdensbillede

JOHANNES KEPLERS NYE VERDENSBILLEDE Samme år som Galileo Galilei opdagede Jupiters måner, udsendte den tyske astronom Johannes Kepler bogen ”En ny astronomi”. Her tog Kepler udgangspunkt i Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede. Han placerede Solen i centrum og lod Jorden kredse om Solen sammen med de øvrige planeter. Kepler erstattede desuden planeternes cirkelbaner med elliptiske baner.

Keplers verdensbillede stemmer godt overens med vores nutidige opfattelse af solsystemet.

De tre love

Vi laver tidslinje http://www.skrappefrularsen.dk/274117017