Almen Studieforberedelse Formål – undervisning - eksamen

Præsentationer af emnet: "Almen Studieforberedelse Formål – undervisning - eksamen"— Præsentationens transcript:

1 Almen Studieforberedelse Formål – undervisning - eksamen
Bjørn Grøn fagligt samspil efterår 2009

2 Hvad er almen studieforberedelse?

3 Hvad er det vi vil med AT – 1: Sagen
Alt arbejde i AT starter med en sag En sag er forankret i AT’s Identitet: I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder … Det faglige indhold er konkret Fokus i det enkelte forløb skal være klart formuleret ... I arbejdet inddrages konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l.

4 AT og sagen – iflg Hans Fink
”Der er ikke udpeget en bestemt stor sammenhæng, som alle fag skal ses i, men ved at samarbejde med andre fag om at belyse store, vigtige og aktuelle temaer som for eksempel miljø, sundhed, krig, kultursammenstød og teknologiske nybrud, får fagene hver for sig mulighed for (eller tvinges til) at blive set og se sig selv i flere forskellige store sammenhænge.” fra Festskrift til Odense Katedralskoles 750 årsdag

5 Hvad er det vi vil med AT – 2: Fagene
Fagene er værktøjer til at forstå sagen - og arbejdet med sagen giver indsigt i fagene: Fagene kommer med en akkumuleret og systematiseret viden, med egen terminologi og med en række teoribygninger Fagene har et beredskab til at gå til sagen i hele paletten af deres teorier og metoder Fagene bærer i særlig grad bestemte dele af deres læreplaner og deres teorier og metoder med ind i AT. Det er i disse elementer fagenes videnskabelighed træder frem i mødet med andre fag. Hvilke dele? – Det må de enkelte fag overveje. Arbejdet i AT belyser fagene selv: Hvad er er karakteristisk for det enkelte fags videnskabelige tilgang? Hvad er sand indsigt – i hvilken udstrækning kan vi tro på resultaterne af vores undersøgelse / udredning / analyse / argumentationskæde

6 Hvad er det vi vil med AT – 3: Samspil
Sagerne er ikke enkeltfaglige - men fordrer et fagligt samarbejde Det faglige samarbejde skal være velmotiveret af sagen og ikke af timefagfordelingen Det faglige samarbejde i AT bør som hovedregel være mellem fag, hvor forskellen i tilgang til sagen træder klart frem. Derved vil det fremstå klarere, hvorfor det enkelte fag er nødvendigt. Ved at møde noget andet, bliver man mere bevidst om sit eget. Når to fag går sammen går de hver for sig ind med deres eget og ikke som repræsentant for noget andet end de er.

7 Hvad er det vi vil med AT – 4: Teori
Læreplanen: Almen studieforberedelse har til formål at ... styrke elevernes evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling Almen studieforberedelse skal styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag

8 Faglige mål for AT

9 Sager i Almen studieforberedelse . vokser ud af emner som
Verdensbilleder Evolutionsteorien og Darwin Klima Folkevandringer Epidemier – pest Renæssancen Sult og hungersnød Screening af fostre Unge og ungdomskulturer i forskellige lande Kunst og tilværelsestolkning

10 Eksamen i AT- forberedelsen

11 De ydre rammer 1. februar: eksamensopgaven offentliggøres
Rektor præsenterer opgaven (Skolen bestemmer selv klokkeslæt) Hver elev får samtidig udleveret papirkopi af opgaven + instruks Hver elev får udleveret en cd-rom med ressourcerummet 1-2 dage før: ”Supervejledere” på skolen får udleveret disketten Denne gruppe forbereder at kunne give en første orientering / vejledning til lærere og elever umiddelbart efter offentliggørelsen Til ca 12 februar: Vejledning i at finde sag og fag Eleverne afleverer deres endelige valg af sag og fag til skolen Til slutningen af marts: Eleverne skriver synopser – under vejledning Synopserne afleveres på skolen Hvordan fungerede vejledningsperioden mht valg af emne – valg af fag – fokus og problemformulering?

12 Eksamensopgaven 2009 Emnet : Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Overordnede problemstillinger : Rejser er mere end turen frem og tilbage … Nogle rejser har baggrund i politiske beslutninger eller sociale konflikter. Andre rejser er drevet af videnskabelig nysgerrighed, kunstnerisk søgen eller oplevelsestrang. Alle rejser har nogle teknologiske forudsætninger i kultur og samfund … Opgave Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser. Rammer for fagkombinationer Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres. Fag og hovedområder? Diskussion til foråret.

13 Ressourcerummet et inspirationsmateriale består af:
et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tester, der uddyber opgaveformuleringen og belyser denne fra en række forskellige vinkler materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter, der f.eks. kan indeholde korte citater) med aktive links eller andre henvisninger henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter, ideer til eksperimenter billeder, lyd og film-klip / -henvisninger Anvendte eleverne det? Anvendte lærerne / vejlederne det?

14 AT-eksamen – generelle råd 1
Betragt prøven som tredelt: skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) fremlæggelse (evt via talepapir) diskussion (eleven kan spille ud) Foretag præcise valg: hvilke elementer præsenteres hvor

15 AT-eksamen – generelle råd 2
Etabler sammenhæng mellem de tre dele Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen Udfold det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del, og præsenter dette i en kort stikordsagtig form i synopsen Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport Synopsen skal være informationsrig om den valgte sag og om den gennemførte undersøgelse.

16 Synopsen – skal indeholde
Titel Fagkombination (Elevens) Problemformulering Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger En samlet konklusion i relation til problemformuleringen – samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. En litteraturliste fra læreplan

17 Hvad vejledningen drejer sig om
At hjælpe eleven med at finde og afgrænse en sag – ud fra årets eksamensopgave – som eleven kan behandle på et godt fagligt niveau. kan eleven ikke selv det? At hjælpe eleven med at udforme en problemformulering ud fra den valgte sag

18 Hvad eleverne vil møde ved eksamen
Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er første spørgsmål: Ifølge opgaveformuleringen skulle du vælge en (sag / rejse..). Hvad er det i grunden for en sag du har valgt? Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er andet spørgsmål: Hvad var i grunden din problemformulering? Og hvad er din hovedkonklusion herpå? Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er tredje spørgsmål: Hvorfor har du egentlig valgt disse fag? Kunne du ikke have besvaret spørgsmålet alene med brug af …?

19 Hvordan kommer eleven i gang?
Pentagonen: Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? – Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

20 Problemformulering I problemformuleringen angives den sag eleven har valgt at arbejde med Pas på med problemformuleringer, der er: rene dispositioner opbygget efter (Blooms) taksonomiske krav for brede og uspecifikke, uden fokus Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen: at der kommer en klar konklusion, eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig?

21 Problemformulering – 2a
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. (Opgave i filosofi og samfundsfag) Hvordan ville man – ud fra pentagonen – gå til denne elev?

22 Problemformulering – 2b
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. Eksempel på en bedre problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten? (Opgave i filosofi og samfundsfag)

23 Problemformulering – 3a
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de dumpede ' sennepsgasgranater ved Bornholm. (Opgave i kemi og historie) Hvordan ville man – ud fra pentagonen – gå til denne elev?

24 Problemformulering – 3b
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de dumpede ' sennepsgasgranater ved Bornholm. Eksempel på en bevægelse mod en bedre problemformulering: Hvorfor er det både særligt vigtigt og også særligt vanskeligt at få gennemført internationale aftaler om brugen af kemiske våben? (Opgave i kemi og historie)

25 Problemformulering – 4a
Eksempel på en for ensidig problemformulering: Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. (Opgave i matematik og historie) Hvordan ville man – ud fra pentagonen – gå til denne elev?

26 Problemformulering - 4 Eksempel på en for ensidig problemformulering:
Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. Eksempel på en bedre problemformulering: ? (Opgave i matematik og historie)

27 AT og videnskabsteori – iflg Hans Fink
”Ideen om at fokusere på det almene … giver en særlig chance for at understrege deres fælles videnskabelighed. Undervisningen kan belyse forskellene på mening, antagelse, tro, begrundelse, viden, videnskab og pseudovidenskab og den kan diskutere brug og misbrug af videnskab. Alt sammen som baggrund for at man også diskuterer ligheder og forskelle mellem viden og kunnen på forskellige områder…” ”Der er ikke brug for et videnskabsteoretisk skoleridt, men for en konkret og ligefrem sammenligning af de måder, man tænker og arbejder på i de forskellige fag.” ”Det kan ikke være tilfredsstillende for en faglærer, at det er en faglærer fra et andet fag, der underviser om det fag han eller hun underviser i.” fra Festskrift til Odense Katedralskoles 750 årsdag

28 Videnskabsteori fra neden
At stille undrende spørgsmål … At lade eleverne møde paradokser, fejltagelser… At anvende Collins ’videnskabsteoretiske dimensioner’ som guideline når vi planlægger forløb og når vi vejleder

29

30 Eksamen i AT - Den mundtlige prøve

31 Hvilke materialer foreligger ved prøven?
Synopsis – tilsendt på forhånd Studierapport – elevens ansvar Disposition / talepapir – måske - Gav synopsis gode muligheder for lærer og censor til at forberede sig? - Hvordan blev eleverne forberedt på den nye eksamensform?

32 Den mundtlige prøve Fremlæggelse ca 10 min - dialog ca 14 min
Eksaminanden har lov til at blive klogere frem til den mundtlige prøve og her fremlægge nogle af elementerne anderledes og give andre vurderinger, end der står i synopsen Der eksamineres på grundlag af den mundtlige fremlæggelse samt synopsen Der kan stilles uddybende spørgsmål med udgangspunkt i eksaminandens studierapport Den mundtlige prøve må ikke indeholde elementer af særfaglig eksamination løsrevet fra den sag, eleven har arbejdet med Eksaminationen skal for de enkelte fags vedkommende afdække i hvilken udstrækning, eksaminanden har kunnet bruge fagene i behandlingen af sagen

33 Disposition / talepapir
En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof der er kommet til

34 Bedømmelseskriterier
Eksaminanden bedømmes på sin mundtlige præstation i fremlæggelsen og i den efterfølgende dialog Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens pkt. 2.1. I bedømmelseskriterierne indgår også eksaminandens evne til at anvende viden og metoder fra de to fag, men hele tiden i relation til og i et omfang, der er relevant for sagen og dennes behandling. Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

35

36 Problemformulering – eksempel 1
Eksempel på problemformulering, der er rene dispositioner: Jeg vil undersøge problemerne bag fedme samt redegøre for, hvem der rammes af epidemien. Jeg vil herudover lave en danskfaglig medieanalyse af artiklen ”Fedmen banker på din dør”. Ud fra analysen vil jeg konkludere, hvem artiklen henvender sig til. Herefter vil jeg sammenholde resultatet fra redegørelsen med resultatet fra analysen, og her i også diskutere og vurdere om artiklen er placeret det rette sted for at gøre en forskel i fremtiden. (dansk A – samf B) tilbage

37 Problemformulering – eksempel 2
Eksempel på problemformulering, der er taksonomisk opbygget: Kan man skabe og bruge kunstig intelligens i computere og robotter? Redegør for de centrale elementer i menneskets intelligens og computerens opbygning. Analyser forskellen på kunstig intelligens i en computer og et menneske Vurder robotters fremtidige anvendelse (fys A – psyk C) tilbage

38 Problemformulering – eksempel 3a
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Jeg vil i min opgave se på hvilke konsekvenser, og hvor en indflydelse kræft kommer til at have i fremtiden tilbage

39 Problemformulering – eksempel 3b
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Jeg vil i min opgave se på hvilke konsekvenser, og hvor en indflydelse kræft kommer til at have i fremtiden (hist A – bio B) tilbage

40

41

42

43 Problemformulering – 3 Eksempler på problemformuleringer (med matematik ...): Er der vilje til og mulighed for at bekæmpe en pandemi som den sorte død i vores moderne samfund? (I undersøgelsen inddrages studier af nyere influenzaepidemier, samt England under kogalskaben) Hvilken indflydelse kan sikker kommunikation med anvendelse af moderne kryptering få på demokratiets udvikling (præsentation af moderne koders egenskaber indgår i undersøgelsen) Er det muligt at gennemføre en trafikplanlægning i København, som hovedsageligt bygger på økonomiske styringsredskaber (I undersøgelsen inddrages erfaringer fra andre storbyer) Er det muligt at lave troværdige demografiske prognoser som grundlag for en politisk planlægning der kan række mindst 30 år frem? (I undersøgelsen inddrages velfærdskommissionens materialer) Hvilken indflydelse havde de to konkurrerende verdensbilleders evne til at lave forudsigelser på Galileis holdning til dem Hvilken rolle spillede troen på den klassiske mekaniks mulighed for at forudsige begivenheder på Ole Rømers opdagelse af lysets tøven

44

45 Case: Renæssancen - individ og samfund

46 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Masaccio ca 1425

47 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Masaccio ca 1425 Alberti ca 1435

48 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Masaccio ca 1425 Masaccio – Brancacci-kapellet 1427

49 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Masolini – Brancacci-kapellet 1427

50 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Lorenzetti – Siena, 1328

51 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Lorenzetti dør 1348 Lorenzetti – Siena, 1328

52 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Lorenzetti dør 1348 Lorenzetti – Siena, 1328 Pico – Om menneskets værdighed

53 Hvad er almen studieforberedelse - A?

54 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Rafael – Skolen i Athen 1510

55 Hvad er almen studieforberedelse - A?
Centrale temaer knyttet til renæssancen: Videnskab og natursyn – Hvordan var forholdet egentlig mellem naturvidenskab, religion og kunst? Belyst gennem ’Skolen i Athen’ og studier i tilknytning hertil Det selvbevidste menneske – baggrund og konsekvenser Den frie vilje – hvordan var forholdet mellem Individ og samfund? Belyst gennem Lorenzettis billeder, Michelangelos skulpturer, Machiavellis Fyrsten og Shakespeares stykker Arkitekturen som spejl af menneskesynet Belyst gennem den gotiske katedral og renæssancekirken

56 Case: Darwin – Hvorfra kom evolutionsteorien

57 Hvad er almen studieforberedelse - B?
Darwins rejse

58 Hvad er almen studieforberedelse - B?
Beagle i Patagonien

59 Hvad er almen studieforberedelse - B?

60 Hvad er almen studieforberedelse - B?

61 Hvad er almen studieforberedelse - B?

62 Hvad er almen studieforberedelse - B?
’Livets træ’ – 1837

63 Hvad er almen studieforberedelse - B?
"In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876)

64 Hvad er almen studieforberedelse - B?
"In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876)

65 Hvad er almen studieforberedelse - B?

66 Hvad er almen studieforberedelse - B?

67 Hvad er almen studieforberedelse - B?

68 Hvad er almen studieforberedelse - B?

69 Hvad er almen studieforberedelse - B?
Mendel

70 Hvad er almen studieforberedelse - B?
Darwin-myter – eller: Hvad er videnskab? Darwins teori handler om livets oprindelse Darwin tog til Galápagosøerne, studerede finkernes næb og opdagede evolution Darwin fandt på slagordet ”survival of the fittest” for at markedsføre sin teori Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne Darwin var en ateist, der kun var ude på at rydde religion af vejen … og: Hvordan vinder videnskabelige teorier accept? Evolutionsteorien blev falsificeret bl.a. af Kelvins beregninger af jordens alder

71 Hvad er almen studieforberedelse - B?
Mendel

72 Hvad er almen studieforberedelse - B?

73 Case: Verdensbilleder

74 Undfangelsen Den 11. november 1572 opdagede den danske astronom Tycho Brahe en ny og stærk lyskilde på nattehimlen i stjernebilledet Cassiopeia. Han troede, at han så fremkomsten af en ny stjerne og gav den derfor navnet Stella Nova, der er latin for 'ny stjerne'.

75 Undfangelsen Fra Tychos skrift
Den 11. november 1572 opdagede den danske astronom Tycho Brahe en ny og stærk lyskilde på nattehimlen i stjernebilledet Cassiopeia. Han troede, at han så fremkomsten af en ny stjerne og gav den derfor navnet Stella Nova, der er latin for 'ny stjerne'. Fra Tychos skrift

76 SN 1572 Resterne af: Stella Nova 1572 437 år efter
Dét han så var i virkeligheden en stjerne, der endte sit liv med en kæmpe eksplosion - en supernova

77 Tycho Brahe og Aristoteles
Resterne af: Stella Nova 1572 437 år efter Hvorfor kan dette betegnes som undfangelsen af det nye verdensbillede? Hvorledes anfægter observationen Aristoteles verdenbillede? (Scipios drøm – læsning af uddrag)

78 5 år senere – Kometen 1577

79 5 år senere – Kometen 1577 Hvad er Tycho Brahes metode – sammenlignet med Aristoteles metode Hvordan anfægter hans beregninger Aristoteles verdensbillede? Hvad kan begrunde, at vi skulle tro på Tycho frem for Aristoteles? Skal vi også tro på Tychos astrologiske forudsigelser ud fra kometens bevægelse?

80 Kometen 1577 forudsiger ulykker
Læsning af uddrag af Tycho Brahes skrift: … Det er vel oc at bemercke, at denne Cometis udretning, om huilcke nu talet er, bestyrckis baade aff den Formørckelse, som dette Aar in Septembri haffuer været, oc aff den skadefuld coniunctio Saturnis et Martes, som i det tilkommende Aar in Martio er forventendis. Oc maa wi derfaare være vis paa, at det tilkommendis aar vil bliffue et haart oc farligt Aar, met Krig, Pestilenze oc dyr Tid, uden HERren det aff sin store Naade affuender. Dette Ulycke vil icke indlucktis i en sted alleniste, men sig vijt udstrecke, oc i mange Lande, met stor Gienuordighed, lade befinde. Ungeren maa sig høyelige befryckte for Tyrckeren. Hispanien vil føle it haart, Skolebad, Søllen ved Rijn vil icke bliffue foruden. Harzen, Dyringen, Hessen, Styrmarcken, Brandenburger land, Augsburg, Costniz, Clese, Verge, Gendt, Mechelen, Littaw, maa reddis for denne Cometis effecter, oc synderlig for Pestilenze. Polen tør sig icke hoffærdige…

81 Middelalderens verdensbillede
Hvad er evigt og uforanderligt i Aristoteles / Ptolemæus model, og hvor kan der ske forandringer? Elementerne og disses naturlige plads Hvorledes forestiller Aristoteles / Ptolemæus sig, at himmel-legemerne er placeret i forhold til hinanden og hvorledes de bevæger sig? Hvad kan være forklaringen på at kirken tager Aristoteles model til sig og ophøjer denne som den sande beskrivelse af himmelrummet.

82 Problemer Optagelse i et planetarium af Mars bevægelse gennem flere måneder

83 Middelalderens løsning: Epicykler

84 Epicykler – at redde fænomenerne

85 Epicykler – at redde fænomenerne

86 Epicykler – at redde fænomenerne
Epicyklerne er alene begrundet i den matematiske model Over 100 ekstra cirkler Ockhams ragekniv (”økonomiprincippet”)

87 1543: Kopernikus udgiver: De Revolutionibis…

88 Heliocentriske system – eller model?

89 Blot en ny model ?

90 Model og virkelighed? Hvad kan årsagen være til, at kirken tilskyndede Kopernikus til at færdiggøre sin model og til at offentliggøre den? Hvad kan være årsagen til at Osiander skrev sit forord? Hvad menes med begrebet ”de to sandheder” eller ”den dobbelte sandhed”? Eksempler fra moderne videnskab og tænkning? Realisme (modellen spejler virkeligheden) – versus: Instrumentalisme (modellen organiserer erfaringerne)

91 Kopernikus heliocentriske model
Kopernicus model var langt mere kompliceret med epicykler og skæve cirkelbevægelser (dog færre end hos Ptolemæus) Hvad kan begrunde et paradigmeskift i den situation? aus: Thomas Digges, A Perfit Description of the Caelestiall Orbes, 1576

92 Foregår der en diskussion i samtiden? Nedslag i litteratur og tænkning?
(Hvis engelsk er med:) Shakespeare Troilus and Cressida John Locke An essay concerning human understanding Alexander Pope An essay on man

93 Tycho Brahes afviser Kopernikus

94 Tycho Brahes verdensbillede
Det tychoniske verdensbillede. Solen og Månen kredser omkring Jorden, mens planeterne kredser omkring Solen. Bemærk kometen som går durk gennem planetbanerne. Fra De mundi aetherei recentioribus phaenomenis (1588).

95 Tycho Brahe og Kopernicus
Tycho Brahes metode Observationer + Beregninger Parallakseberegninger viser ifølge Tycho Brahe, at Kopernicus har uret. I hvilken forstand har Tycho Brahe ret?

96 Galilei træder ind på scenen myter og metoder
Pendulbevægelser og lysekronen i kirken i Pisa (svingningstiden afhænger ikke af udsvinget) der var ingen lysekrone Faldloven (tunge og lette legemer falder lige hurtigt) og tårnet i Pisa der er ingen kilder til denne historie ”Mål alt hvad der kan måles og gør det måleligt, som ikke kan måles” (Det har Galilei aldrig sagt) Galilei fandt sine love i mekanikken ud fra den eksperimentelle og induktive metode kilderne viser han argumenterede næsten rent matematisk Men: I astronomien observerede han!

97 Galilei træder ind på scenen Hvad ser han i ser i kikkerten?
Siderius Nuncius 1610 (”Budskabet fra stjernerne”): Bjerge på Månen Venus faser Jupiters månesystem Solpletter

98 Hvad Galilei ser i kikkerten - bjerge på Månen

99 Hvad Galilei ser i kikkerten - bjerge på Månen
En klode med konturer Bjergenes højde kan beregnes – hvordan?

100 Hvad Galilei ser i kikkerten – Venus faser
Planeten Venus har faser: Hvordan kan dette forklares af de eksisterende verdensbilleder? Opdagelsen af Venus faser var den afgørende grund til at Galilei støttede Kopernicus

101 Hvad Galilei ser i kikkerten - Jupiters måner (de mediciiske stjerner)

102 Hvad Galilei ser i kikkerten - Jupiters måner

103 Hvad Galilei ser i kikkerten - Jupiters måner
Kan vi stole på observationer? Kan det være noget i kikkerten? Pletter på linsen? Kan forudsigelser ud fra observationerne afgøre striden?

104 Keplers beregninger og love
Historien om beregning af marsbanen: Keplers metode Hvilke konsekvenser får det for verdensbillederene?

105 Keplers mange love

106 Hvad er en lov? - Keplers 3. lov
...og ønsker læseren [opdagelsens] nøjagtige tidspunkt så blev ideen født den 8. marts 1618 men beregningerne gik dårligt og den blev derfor først forkastet som værende forkert, men genopstod den 15. maj, og da, idet en ny fremgangsmåde blev iagttaget, forsvandt mørket fra mit sind. Så stærkt var denne kombination af sytten års arbejde med Brahes observationer og mine nye studier i forening at jeg først troede jeg drømte og var kommet til at antage mine egne konklusioner. Men det er imidlertid fuldstændigt korrekt at forholdet mellem to planeters perioder er den trehalve rod af det inverse forholde mellem deres middelafstande.... (fra Harmonices Mundi (1619)) Hvad er en lov? Er Keplers 3.lov universel? Hvor ved vi det fra? Love og forudsigelser

107 Konflikten med kirken og Galileis afsværgelse
”Jeg Galileo, søn af nu afdøde Vincenzio Galileo fra Firenz…sværger at jeg altid har troet og nu tror og ved Guds hjælp i fremtiden vil tro på det, der doceres i den Hellige Katolske og Apostolske Kirke. ..et pålæg, som lovligt var tilkendegivet over for mig af det hellige kontor, om ikke at støtte den falske lære, at Solen er centret for universet og at den ligger stille, og at Jorden ikke er centret for universet og at den bevæger sig, ligeledes ikke måtte mene, forsvare eller undervise i den udtalte falske doktrin, hverken i tale eller på skrift. Efter jeg var gjort opmærksom på, at den var i modstrid med den hellige skrift, skrev jeg og offentliggjorde alligevel en bog, hvor jeg diskuterer doktrinen, som allerede var fordømt. Dette har gjort, at jeg af det hellige kontor er voldsomt mistænkt for kætteri ……… Jeg ønsker derfor, at fjerne denne voldsomme mistanke, som er rejst mod mig fra Deres eminencers og andre gode kristnes hjerter, hvorfor jeg af hele mit ærlige hjerte afsværger, forbander og afskyr de urigtige og kætterske udtalelser jeg er kommet med……… juni 1633.” Hvad drejede konflikten sig egentlig om?

108 Galileis afsværgelse Hvorfor afsværger han?
Hvad er videnskabsmandens ansvar? skal videnskabsmanden slippe ”sandheden” løs, uanset omkostningerne hvem skal afgøre det? Brechts Galilei: oprindelig version og omarbejdelse – Hvorfor? 1939/1943 ”Den bevæger sig alligevel” - Hyldest til den snu videnskabsmand” 1945/1946: Efter Hiroshima – Fordømmelse af den videnskabsmand, der svigtede sit ansvar for menneskehedens vel Kan Brechts fiktive Galilei give os indsigt i den konflikt, den historiske Galilei stod i?

109 Tidligere eksamensopgaver

110 Vejledende eksamensopgave: Krig, medier og teknologi
Emnet : Krig, medier og teknologi Overordnede problemstillinger : ... Du skal inden for emnet ’Krig, medier og teknologi udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Du skal vælge et eller flere eksempler på krige eller krigslignende situationer, hvor medier og/eller teknologi har betydning. I dit arbejde med krig og krigslignende situationer kan du fokusere på baggrund, forebyggelse, forløb, genopbygning og/eller fortolkning. Rammer for fagkombinationer : Du skal anvende viden og metoder fra to faglige hovedområder.

111 Eksamensopgaven 2008 Emnet : Fremtiden – visioner og forudsigelser
Overordnede problemstillinger : … Du skal inden for emnet "Fremtiden – visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Opgave A: Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave B: Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave A og B: Du skal vælge to fag, som skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Bemærk: Rammerne for fagkombinationerne kan variere, jf. Videnskab og ansvar Fag og hovedområder? Diskussion til foråret.