Pleje og observation af den immobile patient

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tryksår – opstår de hos os?
Advertisements

Hjerte-kar sygdomme Det SYGE hjerte.
20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.
Elementer i pakken Tryksårspakken indeholder fire elementer vedrørende forebyggelse af sygehuserhvervede tryksår. Tilsammen beskriver elementerne best.
Opvarmning.
Forebyggelse og behandling af obstipation
Mobilisering Hvad er mobilisering. Hvorfor skal patienter mobiliseres?
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Et eksempel på tryksårspolitik – hvordan virker den i hverdagen
Patientsikkert Sygehus
Lektion 2.3 Målet med denne lektion
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Temadag ”Sår-i-Syd” den
Siddestilling og CP-børn
LYMFØDEM Kompressions/Lymfødem klinikken Videncenter For Sårheling
Undervisning til hjemmeplejen omkring peritoneal dialyse (PD)
Vejen til bedre observation og behandling af smerter
Symptomer Hvidovre den 23. november 2010 Annette Kjær Mørck
Første hjælps kursus 12 timer Lektion 1 til 4.
Hjerte-kar sygdomme Rygning.
Sygepleje til patienter med nyanlagt urostomi – ileal konduite
spørgsmål hvor mange apopleksier er der i Danmark pr år ?
Risikofaktorer
DELHUDS-TRANSPLANTAT
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Observation og behandling af pt med GI blødning
Kompetencekort til den uerfarne operationssygeplejerske
Neurologi 5. Semester forår 2009
Målet med hjerterehabilitering
Grundlæggende observationer hos den nyopererede patient
Aortadissektion Afd. B, OUH.
Diabetisk fodsår. Hulda Skov.
Dato: Dok.nr. Titel: Aktiv hver dag Hverdagsrehabilitering i Hedensted kommune.
AMI OG HJERTEINSUFFICIENS Storyline: Det sunde og raske menneske og den somatiske patient 2016 – hold 1608.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Hvordan skal man se ud? Hvem kan træne? Alle kan træne Alle kan træne MEN –Cleares af lægen –Forskel på behandling og forebyggelse –Målsætning –Vælge.
Hvad er Tobs og hvorfor TOBS ? Implementering og evaluering af TOBS.
Dagsorden:  Grounding med ballstick  Fremlæggelse af kropstegninger  20 hurtige til professoren  Anden underviser  Meebook-forløb omhandlende huden.
Vacum Assisted Closure VAC Procedurevejledning. Indikation:  Størrre sår med blottet subcutis, muskulatur eller fascie, hvor langvarig opheling kan forventes.
Kredsløbet Hjertet Hjertets egen blodforsyning Arme og ben
Præ og Postoperativ sygepleje
Velkommen til Atroseskolen Velkommen til Anden session 1.
Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn
Pleje og observation af den døende patient
Pleje og observation af den bevidsthedspåvirkedeakutte patient
Pleje og observation af patienten med udskillelses-problemer
Pleje og observation af den ældre patient
Pleje og observation af Børn
Pleje og observation af den småtspisende patient inkl
MEDBORGERFØRSTEHJÆLP
Hospitalsinfektioner Hygiejne
Pleje og observation af den nyopererede patient
Pleje og observation af den respiratorisk påvirkede patient
Pleje og observation af den konfuse og udadreagerende patient
Pleje og observation af den kredsløbspåvirkede patient
Forebyggelse af trykskader hos patienter med hoftenære frakturer
Kommunikation Modul A.
Introduktion til SPV-kursus
Demens Anne Mette Jensen.
KKN - informationsdag 5 og 6 december 2017
Velkommen til Quiz om Rygning!!!.
Førstehjælp ved hjertestop
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
Årsagen skal behandles Diagnosen skal stilles
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Hyppige skader hos babyer og småbørn
Præsentationens transcript:

Pleje og observation af den immobile patient Modul H

Læringsmål for pleje og observation af den immobile patient At kursisterne får kendskab til de teoretiske og praktiske færdigheder, som det er nødvendigt at besidde i forbindelse med observationer og pleje af den immobile patient. At kursisterne får kendskab til de komplikationer en apoplexi kan medføre, og redskaber til hvordan man kan hjælpe patienten

CASE - RAPPORTEN Du skal passe A. Thomsen på 81 år, der blev indlagt for 14 dage siden med en blodprop i hjernen (Apoplexi). Thomsen har fået kraftnedsættelse af højre side og har lidt talebesvær (latenstid). BT 175/95, puls 72 uregelmæssig, SAT 95, RF 12, Tp 37.0 Ligger med KAD. Thomsen er frustreret over sin situation

FØLGER EFTER APOPLEXI (sequelae) Lammelse / nedsat kraft Hvad skal I være obs på? Taleforstyrrelser (Afasi) Hvad skal I være obs på? Apraksi Hvad skal I være obs på? Personlighedsændring Hvad skal I være obs på? Neglect Hvad skal I være obs på? Dysfagi Hvad skal I være obs på?

LEJRING Det er vigtigt, at lejre patienten korrekt, for at undgå kontrakturer og unødige smerter af den paretiske side Sygepleje vikar håndbogen FADL

Hvad bliver påvirket af sengeleje/immobilitet Hvordan? Hvad er Jeres opgave? Fordøjelsen Nedsat peristaltik → Obstipation Motivation til mobilitet Væske Fiberrig kost Laksantia? Respirationen Tyngdeloven besværliggør vejrtrækningen. Ophobning af slim i lungerne, som kan være svært at hoste op → risiko for atelektaser + pneumoni. Motivation til mobilitet Lejringsændring – sidde på sengkanten. PEP-fløjte Urinvejene Det kan være besværligt, at tømme blæren → residualurin → UVI Motivation til at gå ud på toilettet / bækkenstol. Siddende stilling ved bækkengivning

Hvad bliver påvirket af sengeleje/immobilitet Hvordan? Hvad er Jeres opgave? Kredsløbet Hjertet belastes 25% mere i liggende stilling pga. det ekstra blod fra venesystemet i benene. Ortostatisk BT fald Motivation til mobilitet Opfordre patienten til at sidde på sengekanten Forebygge DVT ved bl.a. venepumpeøvelser / TED strømper Observere tegn på DVT (ødem, smerter, varme, rødme) se næste slide

SENGELEJE Hvad bliver påvirket af sengeleje/immobilitet Hvordan? Hvad er Jeres opgave? Led Risiko for kontrakturer (skrumpet ledkapsel og ledbånd) Motivation til mobilitet I samarbejde med fysioterapeut iværksætte et træningsprogram Sygepleje vikar håndbogen FADL Psykosocialt Kedsomhed, følelse af at være til besvær, ændret døgnrytme, bekymring om fremtiden Opfordres til at være så meget ude af sengen som muligt og deltage i de daglige gøremål Lytte til patienten.

Hvad bliver påvirket af sengeleje/immobilitet Hvordan? Hvad er Jeres opgave? Tryksår - decubitus Et tryksår (decubitus) er en lokaliseret skade på huden og / eller det underliggende væv. Hyppigst over et knoglefremspring, og er et resultat af tryk eller tryk kombineret med forskydningskræfter (shear) Trykaflastning (specielle madrasser) Venderegimer Lejring Mobilisering Hudpleje Personlig Hygiejne Sufficient ernæring Væskebalance

TRYKSÅR Stadium 1: Rødme, der ikke aftager ved let tryk med finger. Huden er intakt. Huden findes farvet, varm måske ødematøs og infiltreret. Stadium 2: Delvis tab af hudens lag, involverer epidermis, dermis eller begge. Såret er overfladisk og fremstår klinisk som en afskrabning eller blister dannelse. Stadium 3: Tab af hudens lag. Der ses skade på eller nekrose af subcutis. Skaden kan strække sig ned til, men ikke gennem fascien. Stadium 4: Omfattende ødelæggelse eller nekroticering af muskel, evt. knogle og omkringliggende væv, med eller uden tab af hudens lag. E-dok rm

TRYKSÅR - SCREENING Tryksår – risikofaktorer: Alle nyindlagte patienter over 15 år vurderes (screenes) for, om de er i risiko for at få tryksår. Screeningen udføres ved hjælp af et skema – på samme måde som TOKS – og patientens risiko kategoriseres og forebyggende indsats iværksættes afhængig af score pointene. Tryksår – risikofaktorer: Alder over 70 år Mobiliseringsgrad Kredsløbsforstyrrelser Friktion og tryk (shear) Ernæringstilstand Fugtig hud Diabetes. Nedsat sensibilitet Dehydrering