Elementarpartikler Protoner, positiv ladning (+), masse 1,007 u (1,67 x g). Protoner, positiv ladning (+), masse 1,007 u (1,67 x g). Neutroner.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Til finalen Stofmængde Hvor meget? Reaktioner Hvad vejer det?
Advertisements

Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Radioaktivitet 1 Isotoper og henfald.
Det sure, det salte, det basiske
Det Internationale Fysikår
Af Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen og Michael Jokil
381 Daniell-elementet Elektrokemisk celle
Figurer til kapitel.
Molekylær elektronik – elektronik i nanostørrelse
Brintsamfund.
Bindingstyper. I løbet af 9. klasse skal vi arbejde med fire forskellige bindingstyper: Ionbindinger. (se dias 2-9) Kovalente bindinger (også kaldet.
Metaller I metaller kan nogle elektroner bevæge sig frit – i modsætning til saltene, hvor elektronerne er bundet til positive ioner! Disse elektroner udgør.
Vigtige begreber i naturfag
Om vand med ioner (ioner generelt til at starte med)
Radioaktivitet  - stråling: Består af en alfa partikel
Til finalen Lidt af hvert Vand I Vand II Reaktioner Opløsninger 100
Radioaktivitet Af Leif D. Hansen.
Vigtige begreber i naturfag
TEC Frederiksberg.
El-bil 1919 El/Hybrid-bil. Prius batteri Litium celler Porsche hybrid.
Hvordan virker en solcelle?
Elementarpartikler Århus Universitet Onsdag 1 November 2006
Pigefysik (oversigt) Alle dage: Først teori, så forsøg, afrunding.
Et grundstof der er pengene værd Af Kim og Jacob – 1.4
Elektrolyse af saltvand
Aluminium.
SSA-KURSUS I NATURFAG, SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, SILKEBORG
SSA-FORKURSUS I NATURFAG, SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, SILKEBORG
Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden
Til finalen Atomer Molekyler og ioner Kemiske bindinger I
REAKTIONSLIGNINGER.
Adskillelse af stoffer
SSA-FORKURSUS I NATURFAG, SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, SILKEBORG
Bindinger mellem atomer
Indhold Atomer Nuklider Isotoper Ioner Molekyler Bindinger.
Isotoper og radioaktivitet
Daves Hoszowski TEC htx
KEMI B – Reaktionshastighed
JOD.
Energi - hvad er det?.
Olie Ikke blandbare Vand Olie Ikke blandbare Vand ( hvis vi ikke bruger tricks… ) …… men DET GØR VI … !
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
BRINT Af Alexander og Wootae.
Opsummering af begreber
TRANSISTOR Af Line, Christina og Trine
Syrer og Baser Torsdag d. 27/11.
Atomer og Molekyler Lavet af Lykke og Nanna.
Kobber Man bruger mest kobber til rør, ledninger og mønter
Energi - hvad er det?.
Undervisnings forløb i
Grundstoffer og kemiske forbindelser
Hvad er redoxreaktioner
Kemiens verden: Opbygningen af stoffer ud fra atomer. Kemi handler om hvordan stoffer opstår. De forskellige stoffer vi omgås er alle opbygget af atomer.
Fredag den 5/ Kemiopfriskning. Emner Salte og ioner Koncentrationer Analyser Støkiometri Opgaver.
Kemi Oplysningerne i periodesystemet MRH - Tradium Kemi.
Vand, salte og fedtstoffer
Radioaktivitet Af Anna, Gustav og Ida.
Metaller. Metallers egenskaber: gode ledere af varme og elektricitet. Skinnende overflade Let positive ioner. Formbare. Kan sammenkobles = svejsning.
Brintkursus.
Uden mad og Drikke... Organisk Kemi
Brombær solcellen.
Det sure, det salte og det basiske 2
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Naturfag Gast. Bager, slagter og ernæringsassistenter
Salte og Ioner.
Salt i vandig opløsning (70 – 75 % vand i kød)
DET PEIODISKE SYSTEM Grundstofferne.
Hvorfor kalder vi det ioniserende stråling?
Eksponentiel notation
Positive sider som far 1:____________________________ 2:____________________________ 3:____________________________ 4:____________________________ 5:____________________________.
Præsentationens transcript:

elementarpartikler Protoner, positiv ladning (+), masse 1,007 u (1,67 x g). Protoner, positiv ladning (+), masse 1,007 u (1,67 x g). Neutroner er elektrisk neutrale (0), masse 1,009 u (1,67 x g). Neutroner er elektrisk neutrale (0), masse 1,009 u (1,67 x g). Elektroner, negativ ladning (-), masse 0,00055 u (1,67 x g). Elektroner, negativ ladning (-), masse 0,00055 u (1,67 x g). + -

Atomers opbygning

C ,01 6 carbon Atommasse= Protoner + neutroner Atomnummer = Antal Protoner Kemiske symbol Elektroner i 1. skal Elektroner i 2. skal Kemiske navn

Valens Elektronerne i den yderste skal kaldes også for valens elektronerne. Et stofs valens er enten hvor mange elektroner der er i den yderste skal, eller hvor mange der mangler for et den er helt fyldt. For metaller er det dem der er i skallen, for ikke metaller er det dem der "mangler". Cl har 7 elektroner i yderste skal og mangler derfor 1 elektroner for at få 8 elektroner i yderste skal. Derfor er valensen for Cl = 1 N har 5 elektroner i yderste skal og mangler derfor 3 elektroner for at få 8 elektroner i yderste skal. Derfor er valensen for N = 3 C har 4 elektroner i yderste skal og mangler derfor 4 elektroner for at få 8 elektroner i yderste skal. Derfor er valensen for C = 4 Na har 1 elektron i yderste skal. Na er et metal. Derfor er valensen for Na = 1, da valens for metaller angiver antal elektroner i yderste skal

elektronegativitet Atomets evne til at trække elektroner i en binding til sig Kovalent binding: hvis forskellen i elektronegativitet er mindre End 0,5 Polær Kovalent binding: hvis forskellen i elektronegativitet er mellem 0,5 og 1,7 Ion-binding: hvis forskellen i elektronegativitet er mere end 1,7 H (2,1) I II III IV V VI VII Hovedgruppe Li (1,0) Be (1,5) C (2,5) N (3,0) O (3,5) F (4,0) Na (0,9) Mg (1,2) Si (1,8) P (2,2) S (2,6) Cl (3,2) K (0,8) Ca (1,0) Br (2,8)

ioner Na Na +

ioner CL - CL -

Kovalent bindinger

Kovalent binding

metan

stregformler C H H H H N H HH H H O

Formelmasse angives i u (unit = 1,67 x g) Mol mol er en måleenhed for en kemisk Stofmængde.1 mol = 6,02 x stk molmasse angives i g/mol. Molmassen for Na er 22,99 g/mol

Antal mol = stoffets vægt i gram/ molmassen g/mol 10 g NaCl / 58,44 g/mol =0,17 mol Molær koncentration = antal mol / opløsningens rumfang = mol/liter