Biogeografi Af Kim Bruun GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bæredygtighed og den eksemplariske regnskov.
Advertisements

Ekstremt vejr Extreme weather.
Placering og Indretning af Bigården
Vejret i Danmark - En oversigt.
Plantearter på stranden Jens Reddersen – Fotos af de mest almindelige sensommerplanter på Fuglsø Strand.
Vind, vejr og klima 1 Introduktion til vejr og klima Atmosfæren
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Natur og teknik Fra frø til lungekræft.
Klima.
Globale økosystemer.
Matchsaver Præsentation Markku Syväniemi – Regional Sales Director +46 (0) / Ville Peltomäki – Regional Sales.
Atmosfæren.
1.Projektopgave i natur og teknik
Skoven Biologi i 8. kl..
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Evolution.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Konsekvenserne af den globale opvarmning
Udeskole! Rønnebæk Skole..
ENSO – El Niño-Southern Oscillation
Har klimaet ændret sig?. Har klimaet ændret sig? Jordens temperatur er steget: Temperaturstigning fra slutningen af 1800-tallet til 2005: 0,75 °C Temperaturstigning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Økologi.
Regnskoven.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen?
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Jordens klimazoner Inddeles i fire zoner: Tropisk klima:
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
Asien.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
En kamp Danmark mod Litauen.
Regnskoven i Sydamerika
-kroppens største organ
Globale temperaturændringer
Stæren Når stæren synger, er det forår. Stæren er en af de fugle, som vi er mest glade for. Mange mennesker føler, at det er forår, når stæren er kommet.
Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ.
(Natur)Historien om Hanstholmknuden og omegn. Eller: ca. 300 millioner år på 50 minutter.
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Gud er ”Alfa og Omega, begyndelsen og enden.” Åb 21,6 Han har altid været og vil altid være: ”Jeg lever i evighedernes.
Indretning af en Bigård. Bigård i havenBigård i naturen Læ Lys Ro Vand Vandrebiavl.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Kulstofs kredsløb Globalt Lokalt Drivhuseffekt. Kulstofs kredsløb - principskitse.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Stæren Når stæren synger, er det forår. Stæren er en af de fugle, som vi er mest glade for. Mange mennesker føler, at det er forår, når stæren er kommet.
Træets vækst Hvordan. Stil spørgsmål 1. Et frø 2.Nærings transporten 3.Vækstperioder i tempereret egne 4.Tværsnit af stammen Disse spørgsmål er vejledende,
Klimatologi (2/3) Vejledning til klimaklassifikation og klimaanalyse opgaven mv ligger på
Cesilie, Mia, Emilie, Anna Marie og Patrick
Her er hvalen Hvalborg, stoppet ud i vat og avispapir og sprit, den blev født i Irmitz, en kold decembernat lidt nordøst Kransvesit.
Beplantninger i landskabet.
Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning
Tropisk.
Tema og apparatur i undervisningen
Tropisk klima Jim, Milla, Liv, Marcus.F.
BOG 11: Kulturelle udtryksformer og værdier
Polarklima.
Hvorfor græder du, Lille Bjørn?
Polarklimaet.
ペチャクチャ [,pe’tjak,sja] Af Kim Bruun
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Livet langs floden Floden skærer sig ned i landskabet
Klima under forandring
Natur Ud i naturen Mystik Fare vild, sove ude i naturen
Fodring af Bison Vicki Pedersen.
[Mælkebøtte] Beskrivelse: Hvor:
Noter til Klimatologi otto.
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Biogeografi Af Kim Bruun GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 1

9 Zonobiomer GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 2

ZB 1; Tropisk daglig regn Regnskov; max 60 m. Korte øjeblikke med tørke. Næringsfattig jord (= mest næring i træer). Kamp om først og fremmest lys. Også kamp om næringsstoffer. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 3

ZB1; tilpasninger Blade med drypspids og vokslag. Stedsegrønne blade. Lianer og epifytter. Overfladiske rødder. Brædtrødder. Kauliflori. Kraftig mycorrhizadannelse GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 4

ZB2; Tropisk sommerregn Gradient fra tropisk løvfældende skov over savanne til tropisk græsland. Dominans af træer hvor der er lang regntid og dominans af græs hvor der er lang tørtid. Ofte brand i tørtiden. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 5

ZB2; tilpasninger Oftest løvfældende. Torne beskytter mod herbivorer. Beskyttelse mod brand: Palmer og træbregner har ikke vækstlag i stammen GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 6

ZB3; Subtropiske ørkener Omkring vendekredsene. Under 200 mm regn årligt og mere end mm potentiel fordampning. Græs, buske eller ingen vegetation. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 7

ZB3; tilpasninger Sukkulenter oplagrer væske i vævet. Torne. CAM-fotosyntese. Nogle lagrer salt i vævet. Lange tynde ben mindsker problemer med strålevarme. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 8

ZB4; Subtropisk vinterregn Sommertørke. Steneg-skov (max. 18 m) eller maki i Europa. Makien domineres af høje buske og små træer. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 9

ZB4; tilpasninger Brandtolerant. Tørketolerant; dybe rødder. Mange meget tidlige forårsurter. Mange krydderurter. Torne og tykke blade med hår og/eller vokslag. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 10

ZB5; Varmt tempereret Ingen tørtid og milde vintre. Ofte tempereret regnskov. Generelt på østsiden af kontinenterne på samme breddegrader som ZB 4. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 11

ZB5; tilpasninger Ret få deciderede tilpasninger, da klimaet er fattigt på stressfaktorer. Løvfældende. Laver som fx Usnea hænger som lianer fra grenene og får kun fugt fra luften. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 12

ZB6; Tempereret nemoralt Tempereret løvfældende skov. Regnorm spiller en stor rolle i nedbryderfødekæden. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 13

ZB6; tilpasninger Tæt urtevegetation af geofytter i det tidlige forår. Løvfald. Dyrespredning af frugter. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 14

ZB7; Tørt tempereret Steppe. Dominans af græsser. Der er spredte træer, hvis brande er sjældne. Også humuslaget kan bryde i brand. Mange søer er et resultat af tørken; der dannes ikke floder! GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 15

ZB7; tilpasninger Tørketilpasninger som i ørkenen: Voks, hår, sammenrullede blade mv. Stor næse giver god genoptagelse af fugt. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 16

ZB8; Koldt tempereret borealt Nåleskov. Højst 120 dage årligt over 10 ºC. Kun på nordlige halvkugle. Høj diversitet i Canada og Østsibirien. Lav i Europa/Vestsibirien. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 17

ZB8; tilpasninger Stedsegrønne blade holder flere vækstsæsoner. Glycerol, aminosyrer o.l. modvirker frostskader. Dyr går ofte i dvale eller trækker væk. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 18

ZB 9; Tundra Max. 30 dage med over 10 ºC. Domineret af dværgbuske. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 19

ZB9; tilpasninger Pudevækstform og glasklare hår sikrer at mikroklimaet er lidt varmere end omgivelserne. Dyr migratoriske. GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 20

Billedliste Alle billeder er taget af Kim Bruun Undtaget er: 2-Zonobiomerkort (Gyldendal) 5-Savanne (Gyldendal) 6a-Citrus (Peter Leth) 18-Gran (Peter Leth) 19-Sydgrønland (Per Godsk Pedersen) 20b-Gåsetræk (Gyldendal) GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun