KULTURARV OG BORGERINDDRAGELSE - hvem, hvorfor og hvordan Vesthimmerlands Museum, Aars d. 21. januar 2016 Hvem ejer kulturarven? Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet

Indledning Min opgave er at besvare spørgsmålet: hvem ejer kulturarven? Det foranlediger dog et andet spørgsmål: hvorfor rejse netop det spørgsmål? ved en konference om Kulturarv og medborgerinddragelse Et flertydigt program => en vis usikkerhed: om hvordan spørgsmålet om ejerskabet til kulturarven skal besvares, og/eller om hvad der mere præcist skal forstås ved termen ‘kulturarv’. En implicit antagelse er, at kulturarv hører særligt hjemme i de såkaldte kulturarvsinstitutioner => et normativt kulturarvsbegreb! Sådan tænker kulturarvsinstitutioner ofte. Sagligt set – udgør det dog en problematisk antagelse!

Indledning Jeg vil derfor problematisere megen af den brug af et normativt kulturarvsbegreb, der finder sted i de såkaldte kulturarvsinstitutioner. Dermed vil der samtidig ske en omdefinering af problemstillingen: Vi ikke besvare spørgsmålet: hvem ejer kulturarven?, fordi det udgør en problematisk spørgsmålsformulering Forklaring følger. Vil i stedet besvare spørgsmålet: hvem er kulturarvsejere?

Kulturarv = et intrikat begreb (i) Flere grunde til, at ‘kulturarv’ er et intrikat begreb. Må forbigå spørgsmålet om hvad der skal forstås ved arv i.f.m. kulturarv! På dansk må vi leve med et sprogligt og dermed også mentalt handikap: Vi kan bruge kulturarv i ubestemt ental Vi kan også tale om kulturarv i bestemt ental Men vi kan ikke tale om kulturarv i flertal Tænk hvis vi kun kunne tale om kultur/kulturen, men aldrig om kulturer! Den bestemte entalsform = en kollektivsingularis => kulturarven ses da som et stort og sammenhængende hele, men det er et produkt af en etnisk-national ønsketænkning => et fantasifoster. Kulturarv fungerer i dag som en stedfortræderdiskurs for det nationale.

Kulturarv = et intrikat begreb (ii)

Kulturarv = et intrikat begreb (iii) Det deskriptive kulturarvsbegreb We define the concept [heritage] as the use of the past as a cultural, political resource for the present, our concern being with the very selective ways in which material artefacts, mythologies and traditions become resources for the present. (…) Heritage is present- centred and is created, shaped and managed by and in response to, the demands of the present.

Kulturarv = et intrikat begreb (iv)

Kulturarv = et intrikat begreb (v) Kulturarv = primært immateriel kultur Heritage is less about tangible material objects or other intangible forms of the past than about the meanings placed upon them and the representations which are created from them. It is meaning that gives value, either cultural or financial, to heritage and explains why certain artefacts, traditions and memories have been selected from the near infinity of the past. => betydnings- og værditilskrivning

Hvem er kulturarvsejere? (i) Hvilke implikationer har det for besvarelsen af spørgsmålet om ejerskab? Holder helst mig på lang afstand af spørgsmålsformuleringer som: hvem ejer kulturarven? Fagfolk burde afholde sig fra at bruge den bestemte entalsform! Den bedre spørgsmålsformulering er: hvem er kulturarvsejere? Det fremførte viser, hvad svaret må være : vi er alle kulturarvsejere!! Vi kunne ikke leve og fungere, hvis ikke vi var kulturarvsejere. Men vi ejer ikke lige meget kulturarv eller nødvendigvis den samme kulturarv! => distribueringen af kulturarv er kompleks og differentieret. Et eksempel: En vigtig del af vor kulturarv er vore mange sprog: krops-, tone-, billed-, tale- og skriftsprog, men alle ejer ikke de helt samme sprog.

Hvem er kulturarvsejere? (ii) Der er intet problematisk i at bruge et normativt kulturarvsbegreb Men det er problematisk kun at anvende et normativt kultursbegreb. Det normative kulturarvsbegreb => spørgsmålet: hvem har definitionsretten? I et demokrati må alle borgere have ret til: selv at definere, hvad de anser for at være en forpligtende kulturarv -og til at afgøre, hvad de anser for at være en særlig værdifuld kulturarv. -Formålet med konferencen er, hvordan kan kulturarvsinstitutioner blive mere inkluderende og involverende i forhold til medborgergrupper. -Det er en særdeles vigtig opgave ud fra såvel en saglig som identitetspolitisk betragtning.

Hvem er kulturarvsejere? (iii) Det centrale spørgsmål, I skal besvare, må være: hvordan får vi medborgergrupper til at tage ejerskab over andre dele af en kulturarv end dem, de allerede er ejere af? Det må lægge op til, at medborgergrupperne også inddrages i de pågående forhandlinger om: Hvad der anses for at udgøre en forpligtende kulturarv? Hvilke dele af en foreliggende kulturarv er særlig værdifuld? Det implicerer samtidig en klar afvisning af den top- og centralstyret kanontilgang, der har normsat på kulturarvsområdet i de senere år.

Videre læsning