Hvordan rummer man en kollega med depression på en arbejdsplads.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

-DEPRESSION- Diagnose og behandling i psykologfaglig optik
Session 5: Symptomer på mani og hypomani Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til unge i OPUS
God trivsel = God læring
Psykolog Tue Hartmann Center for Psykiatrisk Forskning
OCD – vejen mod beskæftigelse med tvangstanker og tvangshandlinger
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Bipolar affektiv sindslidelse
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Oversigt over emner Første aften:
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Er der plads på arbejdsmarkedet til unge med psykisk sygdom?
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Tema: Depression – Hvad er det
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
Temaaften om Stress & Depression
DEPRESSION! Undervisning af udviklingssygeplejerske Irene Amby
Se signalerne på depression hos unge
Depressionens fænomenologi – Kan vi skelne depression fra naturlige emotionelle reaktioner? Specielt om depression hos patienter med alvorlig legemlig.
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN Odense MAJ 2008
Session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Metha Jensen Depression Pårørendeseminar Aulum fritidscenter.
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Undervisning for pårørende Bipolar affektiv sindslidelse
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Unipolar depression – Patienter og pårørende 4 og 5
Undervisning for pårørende Bipolar affektiv sindslidelse
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
DEPRESSION – KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest – Herning d Arbejdet med mennesker.
Tilknytning til arbejdsmarkedet har en sundhedsfremmende effekt – Hvilke muligheder er der for anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for personer.
Undervisning for pårørende Unipolar depression Symptomer og behandling.
Den bipolare patient og de pårørende. Aulum den 3.oktober 2015 Ved Winni Abildgaard.
Den Kreative Platform Principper og 3D pædagogik Tryghed til at turde Koncentration til at kunne Motivation til at ville Uhæmmet anvendelse af viden.
Patientundervisning 2. Session Unipolar depression Fakta, diagnoser og årsager.
GERONTOPSYKIATRI SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN Odense FEBRUAR 2013 Undervisningsmateriale – Rolf Bang Olsen.
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Program for eftermiddagen 29/ Mindfulness (psykolog) og intro til Sokratisk Dialog (Vibeke) Kort Sokratisk Dialog i grupper.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Mødet med de unge Erfaringer med at inkludere unge med skizofreni og skizotypi på arbejdsmarkedet. Er der plads på arbejdsmarkedet til unge med psykisk.
Hvordan opstår depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Patientundervisning 3. Session Bipolar lidelse Symptomer ved depressive episode.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Hvad er skizofreni Del 1. Undervisere:
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Patientundervisning 6. Session Bipolar lidelse AKTIVITETSPLANLÆGNING ved mani og depression.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 1. Session - Introduktion til undervisningsforløbet.
Patientundervisning 4. Session Unipolar depression Håndtering af depressive tanker.
Patientundervisning 2. Session Bipolar lidelse Symptomer ved manisk episode.
Patientundervisning 3. Session Unipolar depression Håndtering af nedsat lyst, energi og træthed.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Psykiatri Affektiv betyder følelsesmæssig
Demens Anne Mette Jensen.
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Tag snakken – bryd vanerne
Præsentationens transcript:

Hvordan rummer man en kollega med depression på en arbejdsplads. LO Aarhus 27.oktober 2011 Hvordan rummer man en kollega med depression på en arbejdsplads. Psykolog Greta Lassen Lund Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Sygehus

Program Diagnosekriterierne for depression Hvordan fremtræder den deprimerede person? Hvordan forholder vi os som arbejdsplads?

Hvad er en depression? 200.000 danskere lider af depression. Heraf har 125.000 moderat/svær depression To ud af tre får depression igen på et senere tidspunkt i livet, 30% indenfor det første år. Psykiatrifonden

Depression – diagnostiske kriterier Depression kan inddeles i: let depression moderat depression svær depression uden psykotiske symptomer svær depression med psykotiske symptomer Herudover: Enkeltepisode eller tilbagevendende depression Kilde WHO, ICD-10

Ex. Depressiv enkeltepisode af moderat grad F.32.1 Generelt: Varighed af depressiv episode mindst 2 uger Ingen tidligere episoder med hypomani, mani eller blandingstilstand Organisk ætiologi udelukkes Kilde WHO ICD-10

Depressive kernesymptomer Mindst 2 af følgende: Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed Kilde WHO ICD-10

Depressive ledsagesymptomer Mindst 4 af følgende: nedsat selvtillid eller selvfølelse selvbebrejdelser eller skyldfølelse tanker om død eller selvmord tænke- eller koncentrationsbesvær agitation eller hæmning søvnforstyrrelser appetit- og vægtændring Kilde WHO ICD-10

Hvornår har man øget risiko for depression? Kvinde (ca. 50% øget risiko) Tidligere depression Nært familiemedlem med depression (risiko 3 gange forøget) Hjernetraumer, apopleksi, hjertesygdom, kroniske sygdomme Belastende livsbegivenheder Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, Sundhedsstyrelsen, 2007

Overdiagnosticering? Antallet af sygehusbehandlet depression er steget med 32% fra 2000 - 2008 (Kilde Dansk Sundhedsinstitut, 2011) ”Tallene afspejler en tendens, hvor folk ønsker et mærkat på deres hverdagsproblemer.” Professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann ”Der foregår en vis underdiagnosticering hos de praktiserende læger.” Professor i psykiatri ved Københavns Universitet, Lars Vedel Kessing

Hvordan fremtræder den deprimerede person?

Forskellige udtryk Den ”klassiske” depression Den agiterede depression Den ”maskerede” depression Dysthymi Den stemningsmæssige tilstand bedres før den kognitive tilstand (Paelecke-Habermann Y. et al. Attention and executive functions in remitted major depression patients, 2005)

Hvad betyder kognition? Kognition betyder tænkning Kognitive funktioner er tænkningens byggesten Kognitive funktioner omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer Kognition er ikke det samme som intelligens, men kognitive vanskeligheder kan hæmme en persons evne til at udnytte sin intelligens.

Den kognitive pyramide Problem- løsning og abstraktion Indlæring og hukommelse Opmærksomhed og koncentration Sansning og perception Mental energi, motivation

Kognitive vanskeligheder oplevet indefra og udefra Kognitiv vanskelighed Symptom oplevet indefra Symptom oplevet udefra Koncentrationsbesvær Jeg kan ikke koncentrere mig om at følge med i opgaven Hun hører ikke efter, hvad jeg siger til hende, hun virker uinteresseret. Vanskeligheder med igangsætning Jeg kan ikke komme i gang med min opgave, selvom mine tanker kredser om det hele tiden Hun har ikke lyst til at deltage, selvom hun selv har foreslået projektet Nedsat mentalt tempo Jeg kan ikke regne så hurtigt, som jeg plejer Hun er langsom og uengageret

Depressive tanker ”Jeg kan ikke overskue det, det er meningsløst” ”Jeg orker ikke at forholde mig til andre” ”De bryder sig ikke om mig” ”Det nytter ikke noget!” ”Jeg har så meget, jeg bør gøre, men får det bare ikke gjort” ”Jeg kan ikke mærke, hvad der er godt for mig at gøre”

”Tankefælder”

Støtte på arbejdspladsen

Indsats på tre niveauer Lederen Kollegerne Den deprimerede medarbejder

Lederen Hjælp ikke kontrol Evt. inddrage kollega/TR Skabe tillid Hjælp ikke kontrol Evt. inddrage kollega/TR Arbejdsfastholdelse Hurtig løsning mindre risiko for isolation Fastholde medarbejderen i at besøge arbejdspladsen under sygemelding

Lederen Tilrettelæggelse af arbejdet Opgaver, typer/antal Sætte en struktur Løbende opfølgningsmøder Information Skabe en kultur hvor det er OK at tale om psykisk sygdom Udmelding til arbejdspladsen

Hvad kan jeg gøre som kollega ?

Hvad kan man som kollega være opmærksom på? Ændrer typisk måde at være på Trækker sig socialt Svingende humør Klager over træthed, uoverkommeligheds-fornemmelse eller….. Svingende fremmøde eller arbejdsindsats Øget brug af stimulanser

Kollegaen Tillid til at leder har styr på situationen Undgå at ”pakke” kollegaen ind men udfordre hende i den udstrækning, hun kan holde til det Spørge interesseret, undgå tabuisering Evt. spørg hvordan kollegaen bedst har det ift. snak om egen depression Hjælpe den deprimerede til at respektere de begrænsninger sygdommen sætter

Kollegaen Tænk i genoptræning – husk tålmodighed Den deprimerede kollega kan have brug for en pause fra sin sygerolle vs. har brug for at dele det med andre Den deprimerede kollega har selv et ansvar for at få sagt til og fra Den deprimerede kollega har ofte andre, som kan hjælpe til, når det bliver rigtig svært

Den deprimerede medarbejder Sætte ord på, hvordan jeg har det (forudsætning for at omgivelserne kan hjælpe) Holde fast i strukturen Gøre én ting ad gangen Dele opgaver op i mindre opgaver Begrænse stimuli Indføre faste rutiner og systemer

Den deprimerede medarbejder Være ærlig ift. symptomer og sig fra i tide Opretholde et passende aktivitetsniveau – balance mellem uoverskuelige udfordringer og unødig passivitet Parker tanker om nyt job

Tak for opmærksomheden!