Penge er noget, man skaber CBS, 21. oktober 2015 Ib Ravn DPU, Aarhus Universitet Campus Emdrup

1. Problemet med penge Finanskrisen 2008: Rangvid-udvalget: 44 årsager Boligboblen 1992: kr. 2007: 1,8 mio. kr. Bankers fortjeneste er privat – men i kriser træder staten til Tilbagevendende bobler og kriser Gigantisk spekulation Rentebyrde: Boliglån 2 mio. kr. 5% p.a. 30 år: Afbetal 4 mio. kr. Alle er i gæld

1. Kontanter 2. Penge: To slags Præges og trykkes af Nationalbanken 2. Kontopenge ca. 60 mia. kr. p.t. Indeståender på alle bankkonti, adderet: ca mia. kr. p.t. Ca. 6 % af pengemængden 94 % af pengemængden

1.Pengemængden er som en befolkning – stiger og falder 3. Pengemængden er dynamisk 2.Pengemængden vokser, når der tilføres eller skabes penge og falder, når penge tilintetgøres 3.Som kontanter trykkes og destrueres. 4.Men kontopenge? Hvordan skabes og tilintetgøres de?

Jeg låner kr. i banken Lånedokument – underskrift – tast 4. At ”låne” penge i banken Beløbet skrives ind på min indlånskonto. Det overføres ikke. Samme beløb skrives ind på en udlånskonto: Min gæld til banken For banken passer pengene: minus = 0. Den har forlænget sin balance = skabt penge (og gæld)

5. Udlån forøger pengemængden (= skaber penge) De på min indlånskonto tælles med i DKs pengemængde Penge skabes – ved tastetryk De tilintetgøres, når lånet afdrages Banken låner ikke noget ud. Banken stiller købekraft til rådighed: ”Hvem skal vi betale hvad for dig, kære kunde?”

”Eksempelvis vil en transaktion, hvor en husholdning eller en virksomhed optager et lån i en bank, ofte i første omgang føre til, at indlånet i banken og dermed pengemængden stiger.” Danmarks Nationalbank, ref Hvem siger det? ”Når banker yder lån til deres kunder, skaber de penge ved at godskrive deres kunders konti.” Lord Mervyn King, fhv. dir., Bank of England, ref. 3 ”…i en moderne økonomi skabes de fleste penge, når private banker yder lån.” Bank of England, Quarterly Bulletin, ref. 2 ”Banker udlåner ved på én gang at oprette et låne- aktiv og et indskudspassiv på deres balance. Derfor hedder det kreditskabelse – kredit skabes bogstavelig talt ud af den blå luft (eller med et tastetryk).” Standard & Poor’s, ref 5. ”Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud.” Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen, ref. 1.

7. Den traditionelle formidlingsforklaring Finansrådets hjemmeside: ”Banker skaber kontakt mellem de, der vil låne penge, og de, der ønsker at spare op. Bankernes unikke rolle som ‘penge- formidlere’ skaber blandt andet værdi ved at gøre det nemmere og billigere at låne og spare op. …[B]ankerne leder pengene i samfundet derhen, hvor de gør størst gavn…” Nej: Banker skaber kontopenge. De cirkulerer i samfundet nogle år. Når lånet afdrages, trækkes beløbet ud af samfundets pengemængde. De penge ophører med at eksistere.

1.Jeg overfører de kr. til sælgers bank. Skal banken ikke præstere de kr.? 2.Lån bliver oprettet i 117 banker og millioner flyver mellem bankerne. 3.Blander sig med milliarder af kroner i almindelige betalinger mellem bankerne (ikke lån) – formidlet af Nets. 8. Men skal banken ikke hoste op med pengene? 4.Måske også fra sælgers bank til min bank. Beløbet udlignes eller ”cleares” omtrent med alle de andre beløb. 5.Kun marginalerne skal banken betale (måske nogle få pct.). Resten har den skabt ud af den blå luft.

Aggressiv långivning i gode tider. Bankerne øger pengemængden hastigt. Det fører til bobler, der springer. Krise, virksomhedslukninger, arbejdsløshed. Banker tør ikke låne ud i dårlige tider. Systemet er procyklisk, ustabilt. Bankers pengeskabelse uerkendt årsag. 9. Konsekvens A: Bobler pustes op

a.Penge fødes som gæld (jf. min udlånskonto). b.Nogen har lånt dem af en bank. c.Når vi betaler af på gæld, mindskes pengemængden. d.Penge nok i samfundet kræver gældsætning. 10. Konsekvens B: Evig gæld

1.Når banker ”udlåner” penge, kræver de (normalt) store renter – for en meget lille arbejdsindsats. 2.Illegitimt – vi troede renten var for afsavnet. 3.Rentekravet driver væksten: Der skal produceres mere for at tjene til renten. 11. Konsekvens C: Rente og væksttvang

Samfundets betalingsmidler styres af et kartel af 90 banker. Egne interesser for øje. Ikke demokratisk besluttet. Kreditmagten er bankernes 12. Konsekvens D: Pengesystemet er udliciteret

Kriser følges af stramninger De trækker penge bort fra borgere og SMV’ere. Penge koncentreres i finanssektoren 13. Konsekvens E: Økonomisk ulighed

Spørg familie og venner: ”Hey, har I hørt at banker skaber penge? Ca. 95% af alle penge skabes af bankerne, nemlig kontopenge. Kun kontanter laves af Nationalbanken. Banker skaber penge, når de yder lån. I gode tider låner de vildt ud. Derfor fik vi en boligboble i 2008.” Spørg bankfolk: ”Nationalbanken har for nylig skrevet, at banker skaber penge. Altså ikke kontanter, men de ca. 95% af pengemængden, som er kontopenge. Er det også din forståelse?” Spørg politikere: ”Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen har sagt: ‘Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud.’ Det vil sige, at bankerne styrer pengeskabelsen i DK og har et stort ansvar for at puste finansbobler op. Er det noget, du som politiker accepterer – at pengeskabelsen ikke er under demokratisk kontrol?” 14. Spørg omkring dig

Ref. 1: Danmarks Nationalbank (2014). Penge i banken er også gode penge. Pressemeddelelse, offentliggjort i forbindelse med pressemøde 23. sept Ref. 2: McLeay, M., Radia, A., & Thomas, R. (2014). Money creation in the modern economy. Bank of England Quarterly Bulletin, Q1, (s. 14). Ref. 3: King, Mervyn (2012). Speech given to the South Wales Chamber of Commerce, The Millennium Centre, Cardiff, 23.10, bankofengland.co.uk, også kortlink.dk/cts4 (s. 3) Ref. 4: Jens Bang-Andersen, Lars Risbjerg & Morten Spange: Penge, kredit og bankvæsen, Danmarks Nationalbanks Kvartalsoversigt, 3. kvt. 2014, s (s. 63) Ref. 5: Sheard, Paul (2013). Repeat after me: Banks cannot and do not ”lend out” reserves. Standard and Poors Ratings Direct, 13. august, (s. 7) 15. Kilder (nævnt på dias 6)

Tak for jeres opmærksomhed!